Studiestøtte for de ubemidlede, dygtige og evnerige. Forvaltningen af Ungdommens uddannelsesfond 1952 – 1970

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Med oprettelsen af Ungdommens uddannelsesfond i 1952 indførtes for første gang direkte og lovforankret statslig økonomisk støtte til danske uddannelsessøgende. Baggrunden for fondens tilblivelse var vedtagelsen af tipsloven i 1948, der sikrede en pulje af støttemidler, og Ungdomskommissionens delbetænkninger om ungdommens adgang til den højere uddannelse, som blev afgivet i 1949 og 1951. Ordningen blev først og fremmest gennemført med henblik på at sikre en bredere social rekruttering af studerende til uddannelsessystemet. Denne artikel undersøger Ungdommens uddannelsesfond i dens virkeperiode fra 1952 til 1970 med hovedvægt på fondens tidlige og formative fase. Perspektivet er forvaltningshistorisk med fokus på uddannelsesfonden som institution, herunder dens regelgrundlag, organisatoriske opbygning og fordelingspraksis. Mens betydningen af Ungdomskommissionens arbejde for grundlæggelsen af Ungdommens uddannelsesfond til en vis grad har været erkendt i forskningslitteraturen, er den tætte finansielle kobling mellem tipsmidler og uddannelsesstøtte for første gang beskrevet nærmere med dette studie. Resultaterne af den gennemførte undersøgelse peger desuden på, at uddannelsesfondens forvaltning var kendetegnet af en høj organisatorisk stabilitet over tid, men også præget af betydelige koordinationsvanskeligheder mellem institutionens forskellige dele.
OriginalsprogDansk
TidsskriftHistorisk Tidsskrift
Vol/bind118
Nummer2
Sider (fra-til)329-370
Antal sider42
ISSN0106-4991
StatusUdgivet - 2018

    Forskningsområder

  • Videregående uddannelse, Skolehistorie, Velfærdsstaten, Uddannelseskultur

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 118528616