DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Street-Lab som fællesskabende praksis - aktiviteter som skaber tilhørsforhold og empowerment

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Dette kapitel beskriver, hvad fællesskabelse kan være, herunder hvordan begrebet kan bidrage til at forstå de fællesskabende projekter og initiativer som skabes i foreningen Street-Lab og på tværs af fx kommune, private og offentlige organisationer. På baggrund af et praksisforskningsprojekt med tilhørende udviklingsarbejde diskuteres det, hvordan fællesskabelsen i og omkring Street-Lab bygger på forskellige ’fælles tredje’ aktiviteter og indeholder samskabelse i forhold til andre organisationer og parter, men samtidigt også bidrager med noget mere og andet.
Street-Lab er et ”laboratorium for gadeidræt” som drives af Multipark– foreningen. Street-Lab udgør en bevægelig og åben ’adhoc’-kultur, der tiltrækker og engagerer børn, unge og deres familier, som medskabere af mange forskellige slags aktiviteter, også meget andet end gadeidræt. Street-Lab er organiseret som grænsefællesskab, dvs. som del af overlappende fællesskaber og aktiviteter, der ofte igangsættes med andre institutioner, civile, private og offentlige parter fra Netværket Den Sociokulturelle Landsby. Visionen om at sikre Street-Labs fremtidige eksistens ved at bygge en multihal af containere er en måde at forankre dette samarbejde fysisk og materielt. Målet er at den entreprenante og inkluderende ’ad hoc’ kultur fra Street-Lab kan smelte sammen med aktørerne, og samarbejdspartnerne fra Den Sociokulturelle Landsby og dermed forankres fysisk et konkret fælles sted som ’sociale mursten’. Her skal vi se nærmere på, hvordan disse processer, som vi under ét kalder for ’fællesskabelse’, får betydning for udsatte børn, unge og deres familier. I kapitlet undersøges fællesskabelse således som produktion af fælles sager, der kan ændre indhold, form og hvem der er med-producerende undervejs. I vores udforskning af fællesskabelse er det ligeledes vigtigt at undersøge de processer, der skaber tilhørsforhold og overskridende læring, forstået som en identitetsforandrende empowerment for og med udsatte børn, unge og deres familier.
OriginalsprogDansk
TidsskriftMenneskelig udvikling, deltagelse og social forandring
Antal sider15
ISSN2246-3593
StatusAfsendt - 2021

    Forskningsområder

  • fællesskabende praksis, Empowerment, inklusion, grænsefællesskab, udsatte unge, diagnoser, fælles tredje

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 226886502