DPU

TY - JOUR

T1 - Stil teori- og praksisspørgsmålet på en ny måde

AU - Knudsen, Lars Emmerik Damgaard

AU - Haastrup, Lisbeth

PY - 2017/1

Y1 - 2017/1

N2 - Det danske uddannelsessystem bliveri disse år omfattende reformeret medhenblik på at skabe en tættere sammenhængmellem det, der læres ogdet, det skal bruges til. Derved adressereset alment problem, idet uddannelsesreformernesøger at organisereuddannelserne gennem brobygningermellem teori og praksis. Det gælder fxi folkeskolereformen fra 2013, hvor allelæringsmål formuleres som kompetencemål.Her skal eleverne ikke blotkunne eller vide noget, men lærerne skalundervise efter, at eleverne skal kunneanvende det, de ved. Med gymnasiereformenfra 2005 skal eleverne opnåstudiekompetencer og arbejde medtværfaglige forløb i et samspil mellemen teoretisk-analytisk og en praktiskvirkelighedsnærtilgang. Universitetsreformernefra 2002 har betydet kravom øget samarbejde med omverden,en vægtning af entreprenørskab ogen målrettethed af uddannelserne tilhurtigere gennemførsel. Fælles for alle disse reformer er en idéom, at hvis man tilstræber bestemteformer for mål, så kan uddannelsenbygge bro over kløften mellem teori ogpraksis. De opfattes nemlig på én gangsom forskellige og forenelige. Dette er enimidlertid én bestemt teori- og praksisforståelse,der ekskluderer andre. Fx atrelationerne mellem teori og praksis ogsåkan forstås som gensidigt udelukkendeeller indlejret i hinanden. Disse forståelsereksisterer fortsat og bidrager med enmangfoldighed til uddannelserne. Men detrues af reformernes ensidige dyrkningaf brobygning, som om det er den enestemåde, man didaktisk kan forholde sigtil teori og praksis. En ambition om brobygningitalesat udenfor uddannelserneselv risikerer altså, at mangfoldighedeni teorier, praksisser og deres relationeroverses.

AB - Det danske uddannelsessystem bliveri disse år omfattende reformeret medhenblik på at skabe en tættere sammenhængmellem det, der læres ogdet, det skal bruges til. Derved adressereset alment problem, idet uddannelsesreformernesøger at organisereuddannelserne gennem brobygningermellem teori og praksis. Det gælder fxi folkeskolereformen fra 2013, hvor allelæringsmål formuleres som kompetencemål.Her skal eleverne ikke blotkunne eller vide noget, men lærerne skalundervise efter, at eleverne skal kunneanvende det, de ved. Med gymnasiereformenfra 2005 skal eleverne opnåstudiekompetencer og arbejde medtværfaglige forløb i et samspil mellemen teoretisk-analytisk og en praktiskvirkelighedsnærtilgang. Universitetsreformernefra 2002 har betydet kravom øget samarbejde med omverden,en vægtning af entreprenørskab ogen målrettethed af uddannelserne tilhurtigere gennemførsel. Fælles for alle disse reformer er en idéom, at hvis man tilstræber bestemteformer for mål, så kan uddannelsenbygge bro over kløften mellem teori ogpraksis. De opfattes nemlig på én gangsom forskellige og forenelige. Dette er enimidlertid én bestemt teori- og praksisforståelse,der ekskluderer andre. Fx atrelationerne mellem teori og praksis ogsåkan forstås som gensidigt udelukkendeeller indlejret i hinanden. Disse forståelsereksisterer fortsat og bidrager med enmangfoldighed til uddannelserne. Men detrues af reformernes ensidige dyrkningaf brobygning, som om det er den enestemåde, man didaktisk kan forholde sigtil teori og praksis. En ambition om brobygningitalesat udenfor uddannelserneselv risikerer altså, at mangfoldighedeni teorier, praksisser og deres relationeroverses.

KW - Teori og praksis

KW - Professionsbacheloruddannelser

KW - Professionsudvikling

KW - Skolereform

KW - Uddannelseskultur

UR - http://www.via.dk/om-via/presse/magasiner-tidsskrifter/tidsskrift-for-professionsstudier

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 98

EP - 102

JO - Tidsskrift for professionsstudier

JF - Tidsskrift for professionsstudier

SN - 2446-0273

IS - 24

M1 - 11

ER -