Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede

TY - RPRT

T1 - Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede

AU - Strandberg, Morten Tune

AU - Nielsen, Knud Erik

AU - Damgaard, Christian

AU - Degn, Hans Jørgen

PY - 2011

Y1 - 2011

N2 - To områder med våd indlandshede (type 4010) med klokkelyng på Borris Hede er blevet undersøgt for at afklare årsagerne til, at de er under forandring og for at give baggrunden for udvikling af plejetiltag, der kan vende udviklingen. NOVANA overvågningen viser, at klokkelyng i denne naturtype arealmæssigt er gået tilbage med ca. 10% fra 2004 – 2009, hvilket svarer til den periode, overvågningen er blevet udført. Andre danske observationer og undersøgelser bekræfter, at udviklingen har været negativ i en periode i det mindste siden omkring 1995. Samtidig står det klart, at der ikke findes sikker erfaring om pleje af denne naturtype, der vil kunne vende udviklingen. Undersøgelserne på Borris Hede blev udført for at kvantificere den nuværende status for naturtypen på Borris Hede. De to undersøgte transekter viste, at dækningen og strukturen (kompaktheden) af klokkelyngbevoksningerne er lav, at klokkelyngområderne er under forandring pga. øget forekomst af bl.a. hedelyng og blåtop, men også at der stadig er områder med dominans af klokkelyng, som dog synes at være i tilbagegang, hvilket blandt andet ses ved, at der i områderne forekommer en del død eller døende klokkelyng. Målingerne af kulstof og kvælstof i morlaget viser et ugunstigt lavt C/N forhold i de fugtige områder, hvor klokkelyng tidligere har været meget dominerende. I forhold til det anbefalede C/N-forhold som ligger på 30 eller derover, sås der i de fugtige områder på Borris Hede C/N-forhold mellem 21 og 26. Det viser, at den pleje, der er blevet foretaget på Borris Hede i form af afbrænding ikke har været tilstrækkelig til at genoprette områdets evne til at opbygge kulstof. Dette skyldes efter al sandsynlighed, at afbrændingen er foregået på et tidspunkt, hvor de fugtige områder ikke er blevet nævneværdigt påvirket af afbrændingen. Konklusionen er, at kvælstofnedfaldet overstiger naturtypens tålegrænse, og at de aktuelle plejeformer ikke er tilstrækkelige til at fjerne overskuddet af kvælstof, hvilket har til resultat, at kvælstof akkumuleres i de fugtige områder og fører til, at vegetationen langsomt ændres. En forandring som stadigt forløber, og som sit sandsynlige endepunkt vil have en vegetation domineret af græsser med blåtop som den dominerende art. Som en konsekvens af at en deposition på 12 – 14 kg N ha-1år-1 og derover medfører at klokkelyng forsvinder fra de våde indlandsheder, foreslås det ud fra statistiske analyser, at tålegrænseintervallet for naturtypen våd indlandshede (type 4010) begrænses fra den aktuelt gældende publicerede tålegrænse for naturtypen på 10–25 kg N ha-1år-1, til 10 – 14 kg N ha-1år-1. Det vil sige at heder som aldrig har været belastet udover 12 - 14 kg N ha-1år-1 fremover må formodes at kunne tåle belastninger herunder. Våde indlandsheder der tidligere har været udsat for Ndepositioner højere end 12 - 14 kg N ha-1år-1 vil kunne tåle mindre end tålegrænsen. Der er behov for at udvikle plejemetoder, som kan vende udviklingen. Her begrænses mulighederne af, at Borris Hede fungerer som skydeterræn, hvilket gør, at pleje i form af græsning og afskrælning af tørvelaget i praksis er udelukket henholdsvis pga. skydningen og risikoen for at støde på ueksploderet ammunition. Derfor står afbrænding i tørre somre tilbage som eneste realistiske mulighed for at vende udviklingen. Sådan pleje kræver dispensation fra den gældende bekendtgørelse om bl.a. afbrænding af hede, som ikke giver mulighed for afbrænding af lyng m.v. i perioden 1. april - 31. august. En generel dispensationsmulighed for kommunalbestyrelsen til at tillade afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser gælder udtrykkeligt ikke i denne situation (§ 3, stk. 1). Anvendelsen af denne plejeform i sommerperioden kræver derfor en ændring af bekendtgørelsen, hvilket hermed anbefales.

AB - To områder med våd indlandshede (type 4010) med klokkelyng på Borris Hede er blevet undersøgt for at afklare årsagerne til, at de er under forandring og for at give baggrunden for udvikling af plejetiltag, der kan vende udviklingen. NOVANA overvågningen viser, at klokkelyng i denne naturtype arealmæssigt er gået tilbage med ca. 10% fra 2004 – 2009, hvilket svarer til den periode, overvågningen er blevet udført. Andre danske observationer og undersøgelser bekræfter, at udviklingen har været negativ i en periode i det mindste siden omkring 1995. Samtidig står det klart, at der ikke findes sikker erfaring om pleje af denne naturtype, der vil kunne vende udviklingen. Undersøgelserne på Borris Hede blev udført for at kvantificere den nuværende status for naturtypen på Borris Hede. De to undersøgte transekter viste, at dækningen og strukturen (kompaktheden) af klokkelyngbevoksningerne er lav, at klokkelyngområderne er under forandring pga. øget forekomst af bl.a. hedelyng og blåtop, men også at der stadig er områder med dominans af klokkelyng, som dog synes at være i tilbagegang, hvilket blandt andet ses ved, at der i områderne forekommer en del død eller døende klokkelyng. Målingerne af kulstof og kvælstof i morlaget viser et ugunstigt lavt C/N forhold i de fugtige områder, hvor klokkelyng tidligere har været meget dominerende. I forhold til det anbefalede C/N-forhold som ligger på 30 eller derover, sås der i de fugtige områder på Borris Hede C/N-forhold mellem 21 og 26. Det viser, at den pleje, der er blevet foretaget på Borris Hede i form af afbrænding ikke har været tilstrækkelig til at genoprette områdets evne til at opbygge kulstof. Dette skyldes efter al sandsynlighed, at afbrændingen er foregået på et tidspunkt, hvor de fugtige områder ikke er blevet nævneværdigt påvirket af afbrændingen. Konklusionen er, at kvælstofnedfaldet overstiger naturtypens tålegrænse, og at de aktuelle plejeformer ikke er tilstrækkelige til at fjerne overskuddet af kvælstof, hvilket har til resultat, at kvælstof akkumuleres i de fugtige områder og fører til, at vegetationen langsomt ændres. En forandring som stadigt forløber, og som sit sandsynlige endepunkt vil have en vegetation domineret af græsser med blåtop som den dominerende art. Som en konsekvens af at en deposition på 12 – 14 kg N ha-1år-1 og derover medfører at klokkelyng forsvinder fra de våde indlandsheder, foreslås det ud fra statistiske analyser, at tålegrænseintervallet for naturtypen våd indlandshede (type 4010) begrænses fra den aktuelt gældende publicerede tålegrænse for naturtypen på 10–25 kg N ha-1år-1, til 10 – 14 kg N ha-1år-1. Det vil sige at heder som aldrig har været belastet udover 12 - 14 kg N ha-1år-1 fremover må formodes at kunne tåle belastninger herunder. Våde indlandsheder der tidligere har været udsat for Ndepositioner højere end 12 - 14 kg N ha-1år-1 vil kunne tåle mindre end tålegrænsen. Der er behov for at udvikle plejemetoder, som kan vende udviklingen. Her begrænses mulighederne af, at Borris Hede fungerer som skydeterræn, hvilket gør, at pleje i form af græsning og afskrælning af tørvelaget i praksis er udelukket henholdsvis pga. skydningen og risikoen for at støde på ueksploderet ammunition. Derfor står afbrænding i tørre somre tilbage som eneste realistiske mulighed for at vende udviklingen. Sådan pleje kræver dispensation fra den gældende bekendtgørelse om bl.a. afbrænding af hede, som ikke giver mulighed for afbrænding af lyng m.v. i perioden 1. april - 31. august. En generel dispensationsmulighed for kommunalbestyrelsen til at tillade afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser gælder udtrykkeligt ikke i denne situation (§ 3, stk. 1). Anvendelsen af denne plejeform i sommerperioden kræver derfor en ændring af bekendtgørelsen, hvilket hermed anbefales.

KW - Critical load, nitrogen deposition, acidification, management

M3 - Rapport

SN - 978-87-7073-226-0

T3 - Faglig rapport fra DMU

BT - Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede

PB - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

ER -