Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Specialevejledning: Et universitetspædagogisk minefelt

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

Uddannelsespolitiske og økonomiske reformer betyder, at der er kommet fokus på kvaliteten af specialevejledning på universitetet så de studerende kan blive færdige til tiden. I paperet præsenterer vi centrale pointer fra en forskningsoversigt og de perspektiver, som den rejser for fremtidig forskning og specialevejledningspraksis. Metode Paperet bygger på en forskningsoversigt i specialevejledning med 68 inkluderede peer-reviewed artikler fra 1999-2019. Resultater Specialevejledning kan karakteriseres som et universitetspædagogisk minefelt, hvor både studerende og vejledere er udspændt mellem og påvirket af skiftende systemkrav og retningslinjer. Et gennemgående træk i forskningen er, at forskningsgenstanden – specialevejledning - er underforstået og ikke ekspliciteret. Det ikke beskrevet eller uddybet i artiklerne, hvad der kendetegner hverken vejledning som praksis eller, hvad der kendetegner et speciale – herunder den kontekst, som specialet produceres i. På tværs af forskningslitteraturen identificeres en række spændinger mellem idealer, økonomi og praksis, som influerer på vejledningen. Der er en spænding mellem uddannelsespolitisk styring, fokus på employability, study skills og produkt på den ene side og på den anden et fokus på vejlederens autonomi, de studerendes dannelse og udvikling af academic literacy. Der mangler forskning, som sætter fokus på, hvordan de neo-liberale styringslogikker får betydning for, hvordan både universiteter, vejledere og de studerende forstår og arbejder med at begrebs- og omsætte vejledningen i praksis. Diskussion Hvilke perspektiver rejser spændingerne for fremtidig forskning og udvikling af specialepraksis? Reformer og besparelser betyder, at vejledningen ændrer karakter og måske ikke omtales som vejledning længere (AU). Den individuelle vejledning udgrænses, hvilket betyder, at studerende ikke nødvendigvis inkultureres i en dyadisk og dialogisk vejledningskultur. Litteraturliste Andersen, H., & Jensen, T. (2007). Vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledning. Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift, 2(3), 20-29. Burchell, H., & Dyson, J. (2005). Action Research in Higher Education: Exploring Ways of Creating and Holding the Space for Reflection. Educational Action Research, 13(2), 291-300. de Kleijn, R., Meijer, P. C., Brekelmans, M., & Pilot, A. (2015). Adaptive Research Supervision: Exploring Expert Thesis Supervisors' Practical Knowledge. Higher Education Research and Development, 34(1), 117-130. Fossøy, I., & Haara, F. O. (2016). Training Master's Thesis Supervisors within a Professional Learning Community. International Journal of Higher Education, 5(4), 184-193. Ginn, F. (2014). "Being Like a Researcher": Supervising Masters Dissertations in a Neoliberalizing University. Journal of Geography in Higher Education, 38(1), 106-118.
OriginalsprogDansk
Udgivelsesår2020
StatusUdgivet - 2020
BegivenhedUnderviseren i centrum - Vingstedcenteret, Vejle, Danmark
Varighed: 14 maj 202015 maj 2020
https://dun-net.dk/om-dun/dun-anbefaler/dun-konferencen-2020-underviseren-i-centrum/

Konference

KonferenceUnderviseren i centrum
LokationVingstedcenteret
LandDanmark
ByVejle
Periode14/05/202015/05/2020
Internetadresse

    Forskningsområder

  • Specialevejledning, universitetet, spændinger, minefelt

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 181285064