Social arv, ulighed og dagtilbuds betydning med henblik på mønsterbrydning: analyse baseret på teoretiske begreber, empiriske undersøgelser og eksempler på social innovation i dagtilbud

TY - BOOK

T1 - Social arv, ulighed og dagtilbuds betydning med henblik på mønsterbrydning

T2 - analyse baseret på teoretiske begreber, empiriske undersøgelser og eksempler på social innovation i dagtilbud

AU - Jensen, Bente

PY - 2015/9/30

Y1 - 2015/9/30

N2 - Det er denne artikels formål at undersøge forskningsspørgsmålet: Kan dagtilbud bidrage til mønsterbrydning, dvs. reducere gabet mellem socialt udsatte børn og andre mere privilegerede børns læring og trivsel. Socialt udsatte børn defineres som børn, der er præget af en opvækst under socialt belastende vilkår med konsekvenser for barnets personlige, sociale og kognitive læring og udvikling og med ulige livschancer på længere sigt. Der tages i artiklen for det første udgangspunkt i teorier og empirisk forskning om social arv, ulighed i uddannelsesmuligheder og uddannelsessystemers betydning i sig selv. For det andet inddrages forskning om dagtilbuds betydning set i et mønsterbrydningsperspektiv. Endelig for det tredje præsenteres et innovativt perspektiv på dagtilbudspædagogik belyst ved et casestudie af professionelles kompetenceudvikling of praksisudvikling rettet imod social innovation. Definitionen på social innovation er især inspireret af Dawson & Daniel (2010), der baseret på en praksisorienteret tilgang til organisatorisk læring og innovation fremhæver, at der først er tale om social innovation, hvis hensigten bliver virkeliggjort i praksis og får effekt. I artiklens case undersøges virkeliggørelse og effekt ved et kombineret metodisk design af et casestudie og et randomiseret, kontrolleret eksperimentstudie.Baggrunden er mange årtiers forskningsmæssige påpegning af, at det ikke er lykkedes at dæmme op for negativ social arv og denne arvs konsekvenser i form af ulige muligheder uddannelsesmæssigt for børns og unge i vort samfund. Det til trods for at politikker og tiltag for at skabe lige muligheder for alle samfundsgrupper uanset social og kulturel baggrund har været sat i højsædet gennem de seneste årtier. Siden den første danske undersøgelse af forholdet mellem social baggrund og børnenes uddannelsesmuligheder så dagens lys for fire årtier siden, er der ikke sket nævneværdige forandringer. Tværtimod konstateres det af forskere og politisk, at Danmark nærmest stadig er at betragte som et klassesamfund, og at tidligere indsatser ikke har skabt de forventede effekter. Artiklen inddrager international forskning, som peger på, at dagtilbud af høj kvalitet kan gøre det muligt at skabe forandringer – at vende udviklingen hen imod mønsterbrydning, så at sige. Men vi ved ikke, om erfaringer fra amerikanske dagtilbudsindsatser vil have samme virkninger i danske dagtilbud. Her viser det sig nemlig, at dagtilbud i sig selv har vanskeligt ved at minimere eller udligne forskelle på børns livschancer, da de forskelle, børn bringer med sig ind i dagtilbuddet, har tenderet til at fortsætte, forstærkes måske oven i købet. Et nyere systematisk meta-review af international litteratur peger på samme resultat. Ifølge Burger (2010) har børn, der vokser op under socialt belastende vilkår, brug for mere understøttende, bedre og supplerende læringsaktiviteter end deres jævnaldrende kammerater, men det ser ikke ud til, at generelle tiltag i dagtilbud lykkes med at give udsatte børn de muligheder, de har brug for og ret til. Hypotesen er, at udviklingen kan vendes ved at satse mere målrettet på lærings- og trivselsfremmende aktiviteter allerede i dagtilbud. Som samtidig tager højde for potentielle ulighedsskabende mekanismer der kan være på færde. Dette være den bedste investering, et samfund kan gøre, både af hensyn til den enkelte og af hensyn til samfundsøkonomien. Som den amerikanske nobelpristager James Heckmanns analyser (Heckmann et al., 2010) peger på, er indsatsen i førskolen vigtigere end senere. Skal dette lykkes, er imidlertid der brug for omfattende forandringer på flere planer (system-, organisations og individplan) samt indsigter i hvilke processer og potentialer, der vil kunne bidrage til at opnå tilsigtede forandringer gennem dagtilbudsindsatser. Senere forskning peger på, at professionel kompetenceudvikling er en vigtig nøgle til forandring (Hamre et al., 2012, 2010). Men også her er der forskellige tilgange til professionel udvikling med forskellige konsekvenser. I et igangværende review af litteraturen om ’Effective Approaches to Professional Development” (Jensen et al., 2015) er identificeret tre trends. En trend drejer sig om at styrke professionel kompetenceudvikling gennem korte ’on-the job-training’-kurser. En anden trend lægger vægt på, at professionel udvikling kan styrkes gennem supervision og coaching. En tredje trend lægger vægt på, at det er gennem samarbejde i lærende fællesskaber blandt professionelle, at de største virkninger opnås. Det er denne sidste trend, der tages afsæt i artiklens casestudie. Forskningsprogrammet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) (Jensen et al., 2011), danner udgangspunkt for casen, der inddrages i relation til artiklens formål. VIDA er gennemført i Danmark fra 2010-2013 i fire danske kommuner i 120 dagtilbud. Programmet har udviklet innovative strategier for professionelles kompetenceudvikling, dvs. et kompetenceudviklingsprogram, der tilbyder deltagerne muligheder for selv at arbejde eksperimenterende med viden om kvalitetsudvikling i dagtilbud, samt værktøjer til at omsætte denne viden i nye praksisser. Den tilgang til professionel kompetenceudvikling, der præsenteres i artiklen, defineres med begrebet ’social innovation’. Inden for rammerne af denne tilgang arbejdes med en vekselvirkning mellem viden, refleksion og handling. Viden og refleksion sættes i værk i læringslaboratorier (uddannelse), og her planlægges innovative strategier for implementering gennem eksperimenter (i praksis). Antagelsen bag programmet er, at en længerevarende og dybtgående tilgang til professionel kompetenceudvikling med fokus på et innovativt perspektiv vil kunne føre til varige fornyelser i dagtilbud og forbedringer, der vil kunne føre til mønsterbrydning. I artiklen præsenteres og diskuteres virkninger og virkemidler på basis af resultater fra fortløbende casestudier. I VIDA er også undersøgt effekter baseret på et randomiseret, kontrolleret eksperiment vurderet på børns udbytte, dvs., designet muliggør undersøgelse af, om modellen for forandring og fornyelse opnår effekt. Resultater viser, at der opnås positive virkninger af professionelles kompetenceudvikling målt på implementering af nye innovative strategier i det pædagogiske arbejde. Teoretisk diskuteres resultaterne i lyset af en begrebsliggørelse om organisatorisk læring (Crossan et al., 1999; Argyris & Schön, 1996) og social innovation (Dawson & Daniel, 2010; Pot & Vaas, 2008) – dette set i modsætning til en mere individuel tilgang til innovation (Marcy & Mumford, 2002, 2007). Desuden inddrages i diskussionen begrebet organisatorisk innovation (Westley & Antadze, 2010), der står for nye processer og resultater, der fremkommer ved påvirkning af en organisatorisk proces-, service- eller produktudvikling ( Kinder, 2010). Det undersøges således, hvilke effekter der opnås af en sådan social innovation i relation til ændrede praksisser i dagtilbud med henblik på at styrke mønsterbrydning gennem nye former for professionelles kompetenceudviklingsprocesser. Samtidig reflekteres over mulige udfordringer, såsom forskelle i professionelles læring og tilblivelsesprocesser, forskelle i organisationskulturer, åbenhed for læring etc. (e.g. Argyris & Schön, 1996), det meningsgivende eller fravær af samme i setuppet (e.g. Weick, 2001), samt implementeringsbetingelser, interne, eksterne (Winter & Nielsen, 2008).Artiklens fund og perspektiver bliver afslutningsvis samlet i et forslag til at arbejde videre med læringslaboratorier (uddannelse) og eksperimenter (praksis) og derigennem skabe dynamiske i samspil mellem viden, refleksion og handling som afsæt for pædagogisk fornyelse i dagtilbud. Tilgangen indebærer muligheder for at undersøge professionelles kompetenceudvikling i et innovativt perspektiv om implementering. Konklusionen er at ja, dagtilbud kan gennem professionelles kompetenceudvikling rettet imod organisatorisk forandring skabe social innovation i dagtilbud, hvilket kommer – alle − børn til gode. Omvendt, hvis betingelser, der gør organisatorisk forandring og innovation mulig, ikke er til stede, kommer indsatsen til kort.

AB - Det er denne artikels formål at undersøge forskningsspørgsmålet: Kan dagtilbud bidrage til mønsterbrydning, dvs. reducere gabet mellem socialt udsatte børn og andre mere privilegerede børns læring og trivsel. Socialt udsatte børn defineres som børn, der er præget af en opvækst under socialt belastende vilkår med konsekvenser for barnets personlige, sociale og kognitive læring og udvikling og med ulige livschancer på længere sigt. Der tages i artiklen for det første udgangspunkt i teorier og empirisk forskning om social arv, ulighed i uddannelsesmuligheder og uddannelsessystemers betydning i sig selv. For det andet inddrages forskning om dagtilbuds betydning set i et mønsterbrydningsperspektiv. Endelig for det tredje præsenteres et innovativt perspektiv på dagtilbudspædagogik belyst ved et casestudie af professionelles kompetenceudvikling of praksisudvikling rettet imod social innovation. Definitionen på social innovation er især inspireret af Dawson & Daniel (2010), der baseret på en praksisorienteret tilgang til organisatorisk læring og innovation fremhæver, at der først er tale om social innovation, hvis hensigten bliver virkeliggjort i praksis og får effekt. I artiklens case undersøges virkeliggørelse og effekt ved et kombineret metodisk design af et casestudie og et randomiseret, kontrolleret eksperimentstudie.Baggrunden er mange årtiers forskningsmæssige påpegning af, at det ikke er lykkedes at dæmme op for negativ social arv og denne arvs konsekvenser i form af ulige muligheder uddannelsesmæssigt for børns og unge i vort samfund. Det til trods for at politikker og tiltag for at skabe lige muligheder for alle samfundsgrupper uanset social og kulturel baggrund har været sat i højsædet gennem de seneste årtier. Siden den første danske undersøgelse af forholdet mellem social baggrund og børnenes uddannelsesmuligheder så dagens lys for fire årtier siden, er der ikke sket nævneværdige forandringer. Tværtimod konstateres det af forskere og politisk, at Danmark nærmest stadig er at betragte som et klassesamfund, og at tidligere indsatser ikke har skabt de forventede effekter. Artiklen inddrager international forskning, som peger på, at dagtilbud af høj kvalitet kan gøre det muligt at skabe forandringer – at vende udviklingen hen imod mønsterbrydning, så at sige. Men vi ved ikke, om erfaringer fra amerikanske dagtilbudsindsatser vil have samme virkninger i danske dagtilbud. Her viser det sig nemlig, at dagtilbud i sig selv har vanskeligt ved at minimere eller udligne forskelle på børns livschancer, da de forskelle, børn bringer med sig ind i dagtilbuddet, har tenderet til at fortsætte, forstærkes måske oven i købet. Et nyere systematisk meta-review af international litteratur peger på samme resultat. Ifølge Burger (2010) har børn, der vokser op under socialt belastende vilkår, brug for mere understøttende, bedre og supplerende læringsaktiviteter end deres jævnaldrende kammerater, men det ser ikke ud til, at generelle tiltag i dagtilbud lykkes med at give udsatte børn de muligheder, de har brug for og ret til. Hypotesen er, at udviklingen kan vendes ved at satse mere målrettet på lærings- og trivselsfremmende aktiviteter allerede i dagtilbud. Som samtidig tager højde for potentielle ulighedsskabende mekanismer der kan være på færde. Dette være den bedste investering, et samfund kan gøre, både af hensyn til den enkelte og af hensyn til samfundsøkonomien. Som den amerikanske nobelpristager James Heckmanns analyser (Heckmann et al., 2010) peger på, er indsatsen i førskolen vigtigere end senere. Skal dette lykkes, er imidlertid der brug for omfattende forandringer på flere planer (system-, organisations og individplan) samt indsigter i hvilke processer og potentialer, der vil kunne bidrage til at opnå tilsigtede forandringer gennem dagtilbudsindsatser. Senere forskning peger på, at professionel kompetenceudvikling er en vigtig nøgle til forandring (Hamre et al., 2012, 2010). Men også her er der forskellige tilgange til professionel udvikling med forskellige konsekvenser. I et igangværende review af litteraturen om ’Effective Approaches to Professional Development” (Jensen et al., 2015) er identificeret tre trends. En trend drejer sig om at styrke professionel kompetenceudvikling gennem korte ’on-the job-training’-kurser. En anden trend lægger vægt på, at professionel udvikling kan styrkes gennem supervision og coaching. En tredje trend lægger vægt på, at det er gennem samarbejde i lærende fællesskaber blandt professionelle, at de største virkninger opnås. Det er denne sidste trend, der tages afsæt i artiklens casestudie. Forskningsprogrammet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) (Jensen et al., 2011), danner udgangspunkt for casen, der inddrages i relation til artiklens formål. VIDA er gennemført i Danmark fra 2010-2013 i fire danske kommuner i 120 dagtilbud. Programmet har udviklet innovative strategier for professionelles kompetenceudvikling, dvs. et kompetenceudviklingsprogram, der tilbyder deltagerne muligheder for selv at arbejde eksperimenterende med viden om kvalitetsudvikling i dagtilbud, samt værktøjer til at omsætte denne viden i nye praksisser. Den tilgang til professionel kompetenceudvikling, der præsenteres i artiklen, defineres med begrebet ’social innovation’. Inden for rammerne af denne tilgang arbejdes med en vekselvirkning mellem viden, refleksion og handling. Viden og refleksion sættes i værk i læringslaboratorier (uddannelse), og her planlægges innovative strategier for implementering gennem eksperimenter (i praksis). Antagelsen bag programmet er, at en længerevarende og dybtgående tilgang til professionel kompetenceudvikling med fokus på et innovativt perspektiv vil kunne føre til varige fornyelser i dagtilbud og forbedringer, der vil kunne føre til mønsterbrydning. I artiklen præsenteres og diskuteres virkninger og virkemidler på basis af resultater fra fortløbende casestudier. I VIDA er også undersøgt effekter baseret på et randomiseret, kontrolleret eksperiment vurderet på børns udbytte, dvs., designet muliggør undersøgelse af, om modellen for forandring og fornyelse opnår effekt. Resultater viser, at der opnås positive virkninger af professionelles kompetenceudvikling målt på implementering af nye innovative strategier i det pædagogiske arbejde. Teoretisk diskuteres resultaterne i lyset af en begrebsliggørelse om organisatorisk læring (Crossan et al., 1999; Argyris & Schön, 1996) og social innovation (Dawson & Daniel, 2010; Pot & Vaas, 2008) – dette set i modsætning til en mere individuel tilgang til innovation (Marcy & Mumford, 2002, 2007). Desuden inddrages i diskussionen begrebet organisatorisk innovation (Westley & Antadze, 2010), der står for nye processer og resultater, der fremkommer ved påvirkning af en organisatorisk proces-, service- eller produktudvikling ( Kinder, 2010). Det undersøges således, hvilke effekter der opnås af en sådan social innovation i relation til ændrede praksisser i dagtilbud med henblik på at styrke mønsterbrydning gennem nye former for professionelles kompetenceudviklingsprocesser. Samtidig reflekteres over mulige udfordringer, såsom forskelle i professionelles læring og tilblivelsesprocesser, forskelle i organisationskulturer, åbenhed for læring etc. (e.g. Argyris & Schön, 1996), det meningsgivende eller fravær af samme i setuppet (e.g. Weick, 2001), samt implementeringsbetingelser, interne, eksterne (Winter & Nielsen, 2008).Artiklens fund og perspektiver bliver afslutningsvis samlet i et forslag til at arbejde videre med læringslaboratorier (uddannelse) og eksperimenter (praksis) og derigennem skabe dynamiske i samspil mellem viden, refleksion og handling som afsæt for pædagogisk fornyelse i dagtilbud. Tilgangen indebærer muligheder for at undersøge professionelles kompetenceudvikling i et innovativt perspektiv om implementering. Konklusionen er at ja, dagtilbud kan gennem professionelles kompetenceudvikling rettet imod organisatorisk forandring skabe social innovation i dagtilbud, hvilket kommer – alle − børn til gode. Omvendt, hvis betingelser, der gør organisatorisk forandring og innovation mulig, ikke er til stede, kommer indsatsen til kort.

KW - Social arv

KW - social ulighed

KW - dagtilbud

KW - intervention

KW - mønsterbrydning

KW - socialt udsatte børn

KW - Social udsathed/arv

KW - Dagtilbud

KW - Early childhood

KW - Social udsathed/arv

KW - Dagtilbud

KW - Early childhood

M3 - Bog

SN - 9788790650469

VL - 2015

T3 - Den blå serie

BT - Social arv, ulighed og dagtilbuds betydning med henblik på mønsterbrydning

PB - Forlaget Skolepsykologi

CY - Herfølge

ER -