Slutevaluering: Evaluering af fastholdelsestaskforcens samlede indsats

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til rapportForskningpeer review

SAMMENFATNING
I denne evalueringsrapport præsenterer Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) og Nationalt Center for Kompetenceudvikling ved Aarhus Universitet (herefter NCK) den afsluttende evaluering af FastholdelsesTaskforcens indsats på 47 af de 89 danske erhvervsskoler.
Rapporten er udarbejdet i marts-april 2017 og indgår som det sidste element i den samlede eva-luering af FastholdelsesTaskforcen, som Rambøll og NCK gennemfører efter opdrag fra Under-visningsministeriet.
Evalueringen er en kombineret effekt- og virkningsevaluering. Formålet med den kvantitative effektanalyse er at undersøge, om FastholdelsesTaskforcens samlede indsats har en signifikant positiv effekt på fastholdelsen af elever på de erhvervsskoler, der har deltaget i indsatsen. I den kvalitative virkningsevaluering er formålet at afdække, hvilke faktorer i forbindelse med imple-menteringen af FastholdelsesTaskforcens fire pædagogiske værktøjer der kan bidrage til at for-klare mulige signifikante fastholdelseseffekter (eller fraværet heraf).
Konklusioner
FastholdelsesTaskforcen har i perioden 2013-2016 samarbejdet med 47 erhvervsskoler om forbe-redelse og gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb i taskforcens pædagogiske værktøjer Motivationspædagogik, Helhedsorienteret Undervisning, Progressiv Læring og Den Sproglige Di-mension. Værktøjerne er rettet mod lærere på grundforløbene. På modelskolerne påbegyndte udvalgte pædagogiske ledere desuden kompetenceudvikling i pædagogisk ledelse1. Omtrent 875 lærere, tovholdere og ledere fra de 47 skoler har deltaget i kompetenceudviklingen i de pædago-giske værktøjer, og 47 ledere fra modelskolerne har deltaget i kompetenceudviklingen i pædago-gisk ledelse.
Effektevalueringen viser, at FastholdelsesTaskforcens indsatser på de deltagende skoler samlet set har en signifikant positiv effekt på fastholdelsen af elever inden for de første 90 dage af grundforløbet. Opgjort i procent svarer det til, at den samlede indsats har øget sandsynligheden for fastholdelsen for en elev i taskforcens målgruppe med mellem 4 og 6 procent, når sandsyn-ligheden for fastholdelse beregnes gennem frafald uden omvalg. Evaluator understreger, at disse beregninger af effektstørrelsen er behæftet med en del usikkerhed, og udelukkende bør bruges til at give en indikation af effektstørrelsen.
Skelnes der mellem modelskoler og implementeringsskoler viser effektanalysen, at de to delind-satser har samme effekt på fastholdelsen.
Analysen af de forskellige pædagogiske værktøjers effekt indikerer, at der er signifikante positive fastholdelseseffekter af Helhedsorienteret Undervisning og Progressiv Læring. Til gengæld finder analysen ingen overbevisende tegn på en signifikant positiv effekt af Motivationspædagogik og Den Sproglige Dimension2.
Endvidere finder den tværgående effektanalyse ingen tegn på, at den samlede indsats har diffe-rentierede effekter for forskellige grupper af elever.
1 FastholdelsesTaskforcens samarbejde med de deltagende skoler er organiseret i to spor, hvor modelskolerne modtager en mere intensiv og omfangsrig indsats end implementeringsskolerne. Lærere på udvalgte afdelinger på modelskoler såvel som implemente-ringsskoler modtager kompetenceudvikling i et af taskforcens pædagogiske værktøjer, mens ledere på modelskoler modtager kompe-tenceudvikling i pædagogisk ledelse. Modelskoleindsatsen strækker sig over ca. to og et halvt år, og indsatsen på implementerings-skolerne strækker sig over ca. et år for tre af værktøjerne, og ca. 6 måneder for Den Sproglige Dimension.
2 I modsætning hertil indikerer evalueringen af Motivationspædagogik på implementeringsskoler (se værktøjsrapport om Motivations-pædagogik, efterår 2016), at indsatsen med Motivationspædagogik har en signifikant positiv effekt på fastholdelsen af grundforløbs-elever på implementeringsskoler. Indeværende rapport evaluerer effekten af Motivationspædagogik på model- såvel som implemente-ringsskoler, og dækker desuden en længere periode, hvilket kan være mulige forklaringer på forskellen i effekt. Dette diskuteres i afsnit 5.6 i nærværende rapport.
Evaluering af FastholdelsesTaskforcens samlede indsats 2
Endelig viser analyseresultaterne, at effekten af den samlede indsats er større i 2015 og 2016 sammenlignet med 2014. Når effekten brydes op på halvår, er det særligt umiddelbart efter er-hvervsuddannelsesreformens ikrafttrædelse, at effekten er større end det første halve år af ind-satsperioden. Et års tid efter reformens ikrafttrædelse flader effekten en smule ud igen.
Virkningsevalueringen styrker grundlaget for at konkludere, at de fundne fastholdelseseffekter af Helhedsorienteret Undervisning og Progressiv Læring kan tilskrives skolernes samarbejde med FastholdelsesTaskforcen. (På baggrund af virkningsevalueringerne i værktøjsrapporterne vurde-rer evaluator, at alle fire pædagogiske værktøjer har potentiale til at styrke elevernes fastholdel-se, om end i varierende grad og under de rette implementeringsforhold.)
Det vurderes, at følgende faktorer har været afgørende for lærernes og ledernes omsætning af ny viden fra kompetenceudviklingen i deres praksis:
 At lærerne og de pædagogiske ledere er motiverede for at deltage i kompetenceudviklingen og efterfølgende anvende værktøjerne i deres praksis.
 At skolen deltager med en gruppe af lærere og ledere, som arbejder sammen i hverdagen. Det kollektive element fremmer et godt transferklima3.
 At kompetenceudviklingen er praksisnær og anvendelig, herunder at de specialister, som underviser, observerer og sparrer med lærerne på kompetenceudviklingsforløbet, har viden om erhvervsskoler og elevgruppen.
 At der er et vedvarende ledelsesfokus på at understøtte implementering ved at italesætte indsatsens formål, sikre ressourcer til udvikling og fælles forberedelse, og gennem de pæda-gogiske lederes synlige engagement i indsatsen.
 At FastholdelsesTaskorcen er i løbende dialog med skolerne og tilpasser sin implementerings-støtte til skolernes forudsætninger og behov.
3 Overførsel af det lærte fra læringssituationen til en anden situation kalder vi transfer. Transfer defineres – som alle centrale pædago-giske begreber – noget forskelligt i forskellige sammenhænge. Der er imidlertid enighed om, at anvendelse af det lærte er det centrale. Se eksempelvis Wahlgren, B (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde.
OriginalsprogDansk
TitelSlutevaluering
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagRambøll Management
Udgivelsesår2017
Sider34-59
AnsøgerUndervisningsministeriet
StatusUdgivet - 2017

    Forskningsområder

  • Evaluering, Frafald, Kompetenceudvikling, Erhvervsuddannelse

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Projekter

ID: 113976599