Med udgangspunkt i en analyse af tre literacybegivenheder i daginstitutioner sætter vi i denne artikel fokus på, hvordan literacy indgår som en del af børns sociale praksis og som medskabende af sprogmiljøet i institutionen, og hvordan sted, affekt og materialitet spiller en central rolle i børnenes betydningsdannelse omkring literacy. Analysen er baseret på et etnografisk feltarbejde i to børnehaver. Den viser, hvordan skrift for børn er meget mere end viden om bøgers indretning og identifikation af bogstaver. På den baggrund argumenterer vi for, der er brug for en rekonceptualisering af, hvad skrift er og kan være i daginstitutionssammenhæng, og en diskussion af, hvad det kan betyde for den pædagogiske praksis omkring literacy.
