Skolens sociale teknologier og styringslogikkerne bag: om formateringen af den moderne lærers handlerum

TY - CHAP

T1 - Skolens sociale teknologier og styringslogikkerne bag

T2 - om formateringen af den moderne lærers handlerum

AU - Krejsler, John Benedicto

AU - Moos, Lejf

N1 - John Benedicto Krejsler, ph.d. & cand. pæd., professor MSO ved Danmarks Institut for Pædagogik & Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Forsker i nye vilkår for skole, dagtilbud, lærer- og pædagoguddannelse – i transnationalt perspektiv. Lejf Moos, cand.pæd., lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Forsker især i ledelse og styring i og af uddannelsesinstitutioner.

PY - 2016/9/8

Y1 - 2016/9/8

N2 - I dette kapitel tages udgangspunkt i den del af praksis i klasseværelset der iscenesættes gennem den særlige type arbejdsformer, som vi benævner sociale teknologier. I de seneste årtier er det væltet frem med sådanne nye sociale teknologier lige fra projektarbejdsformen over elevplanen til test og så videre. De repræsenterer hver især et særligt spillerum for, hvordan lærer og elever forventes at ”spille” positionerne som lærer (underviser, vejleder, facilitator, ”terapeut”, dialogpartner m.m.) og elev (studerende, lærer for sig selv, elev m.m.) (J. B. Krejsler, 2014; Moos, 2007). I kapitlet demonstreres, hvorledes de sociale teknologier formateres af fem dominerende styringslogikker, som må medtænkes, hvis man vil komme til en dybere forståelse af arbejdet med elever og klasser (den etiske logik, professionslogikken, offentlighedslogikken, markedslogikken og den bureaukratiske logik). . Med begreberne sociale teknologier og styringslogikker serveres således analytiske redskaber, der gør det muligt for læseren at analysere og få dybere indblik i de praksisformer og pædagogiske ideer, som styrer lærerpraksis.

AB - I dette kapitel tages udgangspunkt i den del af praksis i klasseværelset der iscenesættes gennem den særlige type arbejdsformer, som vi benævner sociale teknologier. I de seneste årtier er det væltet frem med sådanne nye sociale teknologier lige fra projektarbejdsformen over elevplanen til test og så videre. De repræsenterer hver især et særligt spillerum for, hvordan lærer og elever forventes at ”spille” positionerne som lærer (underviser, vejleder, facilitator, ”terapeut”, dialogpartner m.m.) og elev (studerende, lærer for sig selv, elev m.m.) (J. B. Krejsler, 2014; Moos, 2007). I kapitlet demonstreres, hvorledes de sociale teknologier formateres af fem dominerende styringslogikker, som må medtænkes, hvis man vil komme til en dybere forståelse af arbejdet med elever og klasser (den etiske logik, professionslogikken, offentlighedslogikken, markedslogikken og den bureaukratiske logik). . Med begreberne sociale teknologier og styringslogikker serveres således analytiske redskaber, der gør det muligt for læseren at analysere og få dybere indblik i de praksisformer og pædagogiske ideer, som styrer lærerpraksis.

KW - Sociale teknologier

KW - Styringslogikker

KW - Lærerens spillerum

KW - Lærerprofession

KW - Grundskole

KW - Undervisning

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 9788741262642

BT - Pædagogik og lærerfaglighed

A2 - Larsen, Sten

PB - Hans Reitzels Forlag

CY - København

ER -