Selvom religiøs omvendelse har været gennemanalyseret inden for psykologien og sociologien er det vor opfattelse at den seneste neurovidenskabelige forskning kan kaste nyt lys på emnet. Det er vor påstand at omvendelse drejer sig om religiøse identitetsdannelsesprocesser, hvor der er tale om grundlæggende forandringer af selvopfattelsen. Identitet kan imidlertid ikke udelukkende betragtes som en social konstruktion, idet der er flere ting på spil i den religiøse identitetsdannelse. Identitet opstår som følge af social og kommunikativ interaktion, forventninger til roller og på baggrund af sprogbrug. Identitet er imidlertid i lige så høj grad noget, der opstår i nær tilknytning til selvfornemmelsen, der er tæt forbundet med indre processer i individets krop og hjerne. Her spiller det ind, at organismen er drevet af overlevelsesfremmende adfærd, at fornemmelsen af et sammenhængende selv og identitet er afhængig af integrationen i hjernen, og at både tilknytningserfaringer og sammenhængende narrativer, kan påvirke denne kohærens. Således er vor tilgang en kombination af social- og neurokonstruktivisme.