Reformationens spor i hverdagslivet

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Standard

Reformationens spor i hverdagslivet. / Atzbach, Rainer.

Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution: Danmark. red. / Ole Højris; Per Ingesman. Bind 2 Aarhus : Aarhus Universitetsforlag, 2017. s. 351-369.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Harvard

Atzbach, R 2017, Reformationens spor i hverdagslivet. i O Højris & P Ingesman (red), Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution: Danmark. bind 2, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, s. 351-369, LUMEN-seminar, Aarhus, Danmark, 08/03/2017.

APA

Atzbach, R. (2017). Reformationens spor i hverdagslivet. I O. Højris, & P. Ingesman (red.), Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution: Danmark (Bind 2, s. 351-369). Aarhus Universitetsforlag.

CBE

Atzbach R. 2017. Reformationens spor i hverdagslivet. Højris O, Ingesman P, red. I Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution: Danmark. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. s. 351-369.

MLA

Atzbach, Rainer "Reformationens spor i hverdagslivet". og Højris, Ole Ingesman, Per (red.). Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution: Danmark. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 2017, 351-369.

Vancouver

Atzbach R. Reformationens spor i hverdagslivet. I Højris O, Ingesman P, red., Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution: Danmark. Bind 2. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 2017. s. 351-369

Author

Atzbach, Rainer. / Reformationens spor i hverdagslivet. Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution: Danmark. red. / Ole Højris ; Per Ingesman. Bind 2 Aarhus : Aarhus Universitetsforlag, 2017. s. 351-369

Bibtex

@inbook{6f60fd896e904a3d96c6c1af95fd14b5,
title = "Reformationens spor i hverdagslivet",
abstract = "Reformationen var en dybtg{\aa}ende forandring i Danmarks og Europas historie, som indf{\o}rte b{\aa}de en ny tro og et nyt begreb om individets ansvarlighed. Hvilke spor efterlod brydningen i de ark{\ae}ologiske kilder i Danmark? Artiklen skal kaste et {\o}je p{\aa} forholdet mellem reformation og materiel kultur i Danmark, dvs. hvordan reformationen spejlede sig i hverdagsliv, hvilke nye {"}evangeliske{"} genstande eller tr{\ae}k i arkitektur kom til syne, hvilke {"}katolske{"} forsvand.Reformationen forgik p{\aa} kongens ordre, der udnyttede en generel kirkekritisk stemning hos folk. Derfor kender vi kun henholdsvis f{\aa} spor af ikonoklasme mod kirkeudstyr eller bev{\ae}bnede modstand imod dens indf{\o}relse. Men alligevel bragte den nye tro flere synlige forandringer i hverdagskultur: De mest i{\o}jefaldende nyhed var pr{\ae}sternes nye bekl{\ae}dning, som var ikke l{\ae}nger den katolske habit, men orienterede sig efter universitetsl{\ae}rers dragtskik. Troens skift var desuden {\aa}rsagen til at mange ubrugte kirker blev revet ned og brugt som stenbrug. Opgivelsen af klostre {\aa}bnede i byen nye muligheder for udvikling, p{\aa} landet fremmede det koncentrationen af ejendom i h{\aa}nd af herrem{\ae}nd. En proces, der udmundede i et nyt landbrugssystem med herreg{\aa}rde i centrum af gods{\o}konomi. Selve herreg{\aa}rden blev et nyt magtsymbol, dets grundplan og facade imiterede bygningsskik af den protestantiske Nederlandene, ligesom arkitektur af slot demonstrerede tilh{\o}righed til protestantisk del af Europa. Men ogs{\aa} mindre huse blev protestantiske: Porthammerne og overgangsfodremmene prydedes med bibelord p{\aa} dansk, det nye sprog i gudstjeneste.F{\aa} ark{\ae}ologiske kilder viser forandringer i madkultur, som h{\ae}nger mere sammen med opdagelse af den nye verden end med reformationen, selve fastetiden blev ikke fuldst{\ae}ndig opgivet. En mestendels overset detalje er den voksende rolle, som bordb{\o}n spillede og afspejler sig i evangeliske indskrifter p{\aa} bordt{\o}j. Et andet reformatorisk element i boligs indretning var kakkelovnen: Siden opfindelse af sk{\aa}lkaklerne var det muligt at dekorere kakkelovnens overflade med billeder, som ikke kun var smuk, men ogs{\aa} udtrykket af politisk-religi{\o}s propaganda, n{\aa}r de viste protestantiske fyrste af Schmalkaldischer Bund, pavens karikatur eller fremstillinger af reformatorerne.Omvendt forsvandt {"}katolske{"} hverdagsgenstande: helgenbilleder, r{\o}gelse og vievand og alle tilknyttede genstand kom ud af brug, tv{\ae}rtimod rosenkranse – et nyt accessories af modreformationen – bruges kun hjemlig og af en minoritet.En dyb forandring rammede ogs{\aa} livets afslutning: Mens i katolsk middelalderen forb{\o}n og mindemesse spillede en central rolle for sikring af afd{\o}ds sj{\ae}lfrelse [Seelenheil], blev efter reformationen selve begravelsen den eneste lejlighed for at vise tro – og rigdom. Som resultat blev afd{\o}d lagt p{\aa} bare vist og fik s{\ae}rlig udstyr i gravet, bl.a. salmeb{\o}ger som forberedelse for en evangelisk genopstandelse. ",
author = "Rainer Atzbach",
year = "2017",
language = "Dansk",
isbn = "9788771841053",
volume = "2",
pages = "351--369",
editor = "Ole H{\o}jris and Per Ingesman",
booktitle = "Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution",
publisher = "Aarhus Universitetsforlag",
note = "LUMEN-seminar ; Conference date: 08-03-2017",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Reformationens spor i hverdagslivet

AU - Atzbach, Rainer

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - Reformationen var en dybtgående forandring i Danmarks og Europas historie, som indførte både en ny tro og et nyt begreb om individets ansvarlighed. Hvilke spor efterlod brydningen i de arkæologiske kilder i Danmark? Artiklen skal kaste et øje på forholdet mellem reformation og materiel kultur i Danmark, dvs. hvordan reformationen spejlede sig i hverdagsliv, hvilke nye "evangeliske" genstande eller træk i arkitektur kom til syne, hvilke "katolske" forsvand.Reformationen forgik på kongens ordre, der udnyttede en generel kirkekritisk stemning hos folk. Derfor kender vi kun henholdsvis få spor af ikonoklasme mod kirkeudstyr eller bevæbnede modstand imod dens indførelse. Men alligevel bragte den nye tro flere synlige forandringer i hverdagskultur: De mest iøjefaldende nyhed var præsternes nye beklædning, som var ikke længer den katolske habit, men orienterede sig efter universitetslærers dragtskik. Troens skift var desuden årsagen til at mange ubrugte kirker blev revet ned og brugt som stenbrug. Opgivelsen af klostre åbnede i byen nye muligheder for udvikling, på landet fremmede det koncentrationen af ejendom i hånd af herremænd. En proces, der udmundede i et nyt landbrugssystem med herregårde i centrum af godsøkonomi. Selve herregården blev et nyt magtsymbol, dets grundplan og facade imiterede bygningsskik af den protestantiske Nederlandene, ligesom arkitektur af slot demonstrerede tilhørighed til protestantisk del af Europa. Men også mindre huse blev protestantiske: Porthammerne og overgangsfodremmene prydedes med bibelord på dansk, det nye sprog i gudstjeneste.Få arkæologiske kilder viser forandringer i madkultur, som hænger mere sammen med opdagelse af den nye verden end med reformationen, selve fastetiden blev ikke fuldstændig opgivet. En mestendels overset detalje er den voksende rolle, som bordbøn spillede og afspejler sig i evangeliske indskrifter på bordtøj. Et andet reformatorisk element i boligs indretning var kakkelovnen: Siden opfindelse af skålkaklerne var det muligt at dekorere kakkelovnens overflade med billeder, som ikke kun var smuk, men også udtrykket af politisk-religiøs propaganda, når de viste protestantiske fyrste af Schmalkaldischer Bund, pavens karikatur eller fremstillinger af reformatorerne.Omvendt forsvandt "katolske" hverdagsgenstande: helgenbilleder, røgelse og vievand og alle tilknyttede genstand kom ud af brug, tværtimod rosenkranse – et nyt accessories af modreformationen – bruges kun hjemlig og af en minoritet.En dyb forandring rammede også livets afslutning: Mens i katolsk middelalderen forbøn og mindemesse spillede en central rolle for sikring af afdøds sjælfrelse [Seelenheil], blev efter reformationen selve begravelsen den eneste lejlighed for at vise tro – og rigdom. Som resultat blev afdød lagt på bare vist og fik særlig udstyr i gravet, bl.a. salmebøger som forberedelse for en evangelisk genopstandelse.

AB - Reformationen var en dybtgående forandring i Danmarks og Europas historie, som indførte både en ny tro og et nyt begreb om individets ansvarlighed. Hvilke spor efterlod brydningen i de arkæologiske kilder i Danmark? Artiklen skal kaste et øje på forholdet mellem reformation og materiel kultur i Danmark, dvs. hvordan reformationen spejlede sig i hverdagsliv, hvilke nye "evangeliske" genstande eller træk i arkitektur kom til syne, hvilke "katolske" forsvand.Reformationen forgik på kongens ordre, der udnyttede en generel kirkekritisk stemning hos folk. Derfor kender vi kun henholdsvis få spor af ikonoklasme mod kirkeudstyr eller bevæbnede modstand imod dens indførelse. Men alligevel bragte den nye tro flere synlige forandringer i hverdagskultur: De mest iøjefaldende nyhed var præsternes nye beklædning, som var ikke længer den katolske habit, men orienterede sig efter universitetslærers dragtskik. Troens skift var desuden årsagen til at mange ubrugte kirker blev revet ned og brugt som stenbrug. Opgivelsen af klostre åbnede i byen nye muligheder for udvikling, på landet fremmede det koncentrationen af ejendom i hånd af herremænd. En proces, der udmundede i et nyt landbrugssystem med herregårde i centrum af godsøkonomi. Selve herregården blev et nyt magtsymbol, dets grundplan og facade imiterede bygningsskik af den protestantiske Nederlandene, ligesom arkitektur af slot demonstrerede tilhørighed til protestantisk del af Europa. Men også mindre huse blev protestantiske: Porthammerne og overgangsfodremmene prydedes med bibelord på dansk, det nye sprog i gudstjeneste.Få arkæologiske kilder viser forandringer i madkultur, som hænger mere sammen med opdagelse af den nye verden end med reformationen, selve fastetiden blev ikke fuldstændig opgivet. En mestendels overset detalje er den voksende rolle, som bordbøn spillede og afspejler sig i evangeliske indskrifter på bordtøj. Et andet reformatorisk element i boligs indretning var kakkelovnen: Siden opfindelse af skålkaklerne var det muligt at dekorere kakkelovnens overflade med billeder, som ikke kun var smuk, men også udtrykket af politisk-religiøs propaganda, når de viste protestantiske fyrste af Schmalkaldischer Bund, pavens karikatur eller fremstillinger af reformatorerne.Omvendt forsvandt "katolske" hverdagsgenstande: helgenbilleder, røgelse og vievand og alle tilknyttede genstand kom ud af brug, tværtimod rosenkranse – et nyt accessories af modreformationen – bruges kun hjemlig og af en minoritet.En dyb forandring rammede også livets afslutning: Mens i katolsk middelalderen forbøn og mindemesse spillede en central rolle for sikring af afdøds sjælfrelse [Seelenheil], blev efter reformationen selve begravelsen den eneste lejlighed for at vise tro – og rigdom. Som resultat blev afdød lagt på bare vist og fik særlig udstyr i gravet, bl.a. salmebøger som forberedelse for en evangelisk genopstandelse.

UR - https://unipress.dk/udgivelser/r/reformationen/

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 9788771841053

VL - 2

SP - 351

EP - 369

BT - Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution

A2 - Højris, Ole

A2 - Ingesman, Per

PB - Aarhus Universitetsforlag

CY - Aarhus

T2 - LUMEN-seminar

Y2 - 8 March 2017

ER -