Reformationens spor i hverdagslivet

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Dokumenter

Reformationen var en dybtgående forandring i Danmarks og Europas historie, som indførte både en ny tro og et nyt begreb om individets ansvarlighed. Hvilke spor efterlod brydningen i de arkæologiske kilder i Danmark?
Artiklen skal kaste et øje på forholdet mellem reformation og materiel kultur i Danmark, dvs. hvordan reformationen spejlede sig i hverdagsliv, hvilke nye "evangeliske" genstande eller træk i arkitektur kom til syne, hvilke "katolske" forsvand.
Reformationen forgik på kongens ordre, der udnyttede en generel kirkekritisk stemning hos folk. Derfor kender vi kun henholdsvis få spor af ikonoklasme mod kirkeudstyr eller bevæbnede modstand imod dens indførelse.
Men alligevel bragte den nye tro flere synlige forandringer i hverdagskultur: De mest iøjefaldende nyhed var præsternes nye beklædning, som var ikke længer den katolske habit, men orienterede sig efter universitetslærers dragtskik.
Troens skift var desuden årsagen til at mange ubrugte kirker blev revet ned og brugt som stenbrug. Opgivelsen af klostre åbnede i byen nye muligheder for udvikling, på landet fremmede det koncentrationen af ejendom i hånd af herremænd. En proces, der udmundede i et nyt landbrugssystem med herregårde i centrum af godsøkonomi. Selve herregården blev et nyt magtsymbol, dets grundplan og facade imiterede bygningsskik af den protestantiske Nederlandene, ligesom arkitektur af slot demonstrerede tilhørighed til protestantisk del af Europa. Men også mindre huse blev protestantiske: Porthammerne og overgangsfodremmene prydedes med bibelord på dansk, det nye sprog i gudstjeneste.
Få arkæologiske kilder viser forandringer i madkultur, som hænger mere sammen med opdagelse af den nye verden end med reformationen, selve fastetiden blev ikke fuldstændig opgivet. En mestendels overset detalje er den voksende rolle, som bordbøn spillede og afspejler sig i evangeliske indskrifter på bordtøj. Et andet reformatorisk element i boligs indretning var kakkelovnen: Siden opfindelse af skålkaklerne var det muligt at dekorere kakkelovnens overflade med billeder, som ikke kun var smuk, men også udtrykket af politisk-religiøs propaganda, når de viste protestantiske fyrste af Schmalkaldischer Bund, pavens karikatur eller fremstillinger af reformatorerne.

Omvendt forsvandt "katolske" hverdagsgenstande: helgenbilleder, røgelse og vievand og alle tilknyttede genstand kom ud af brug, tværtimod rosenkranse – et nyt accessories af modreformationen – bruges kun hjemlig og af en minoritet.

En dyb forandring rammede også livets afslutning: Mens i katolsk middelalderen forbøn og mindemesse spillede en central rolle for sikring af afdøds sjælfrelse [Seelenheil], blev efter reformationen selve begravelsen den eneste lejlighed for at vise tro – og rigdom. Som resultat blev afdød lagt på bare vist og fik særlig udstyr i gravet, bl.a. salmebøger som forberedelse for en evangelisk genopstandelse.

Bidragets oversatte titelThe traces of reformation in everyday life
OriginalsprogDansk
TitelReformationen - 1500-tallets kulturrevolution : Danmark
RedaktørerOle Højris, Per Ingesman
Antal sider19
Vol/bind2
UdgivelsesstedAarhus
ForlagAarhus Universitetsforlag
Udgivelsesår2017
Sider351-369
ISBN (trykt)9788771841053
StatusUdgivet - 2017
BegivenhedLUMEN-seminar - Aarhus Universitet, Aarhus, Danmark
Varighed: 8 mar. 2017 → …

Seminar

SeminarLUMEN-seminar
LokationAarhus Universitet
LandDanmark
ByAarhus
Periode08/03/2017 → …

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 117946051