Abstract
I denne ph.d.-afhandling har jeg undersøgt effekten af skole-programmet ’Positiv Adfærd i Læring og Samspil’ (PALS). PALS er en skoleomfattende indsats, som er tilsigtet at mindske udadreagerende og forstyrrende adfærd i folkeskolen. PALS stammer oprindeligt fra USA, hvor programmet er kendt som ’School Wide Positive Behavior Support’ (SWPBS). Programmet kom til Danmark i 2008 via Norge, og er sidenhen blevet brugt på mindst 54 skoler. Udover at undersøge effekten af programmet, har mit ønske også været at belyse PALS fra en sociologisk vinkel, specielt med henblik på at forstå, hvordan programmet potentielt kan mindske social ulighed i skolepræstationer.
Afhandlingen er artikel-baseret, og udgøres af tre artikler. De to første artikler fokuserer på skole-programmet PALS og dets effekter. Den tredje artikel undersøger effekten af det disciplinære klima i klasseværelset på faglige præstationer. I PALS-programmet er det antaget, at en sådan sammenhæng findes, og motivationen for artiklen var at undersøge om denne antagelse var korrekt. I det følgende præsenterer jeg de overordnede fund fra de tre artikler.
Artikel 1: I den første artikel “Reducing Inequality through Discipline: Evaluating the Danish adoption of School-Wide Positive Behaviour Support” brugte jeg de nationale trivselsundersøgelser til at undersøge, hvorvidt PALS har en sammenhæng med det disciplinære klima i klasseværelset, elevernes tro på egne akademiske evner, læringsmiljøet, og elevernes sociale trivsel. På baggrund af Bourdieu (1977)’s teori om kulturel reproduktion og en nylig udvikling af Bowles og Gintis (1976)’s teori om korrespondance princippet, testede jeg, hvorvidt studerende af forskellige socioøkonomisk status havde ensartet gavn af at gå på en PALS-skole. Jeg fandt, at PALS var associerede med et forbedret disciplinært klima i klasseværelset og elevernes tro på egne akademiske evner. Endvidere indikerede resultaterne, at PALS gavnede alle elever uafhængigt af deres socioøkonomiske status.
Artikel 2: Den anden artikel ”Effects of School-Wide Positive Behaviour Support in Denmark: Results from the Danish National Register-data”, anvendte de danske Register-data til at undersøge effekten af PALS med et ’forskelle-i-forskelle’ design. Artiklen testede effekten af programmet på faglige præstationer, at begynde på en ungdomsuddannelse, arbejdsløshed, og kriminalitet. Resultaterne indikerede, at programmet forbedrede de faglige præstationer i det andet og tredje implementerings-år, men herefter forsvandt effekten. Jeg fandt ingen effekter på de andre mål.
Artikel 3: Den sidste artikel ”Does Classroom Disciplinary Climate really Affect Academic Achievement, and does it vary across socioeconomic status?: New Evidence from Panel Data”, er lavede sammen med min hovedvejleder David Reimer. Artiklen brugte også de danske trivselsundersøgelser samt de nationale test i folkeskolen. Artiklen undersøgte årsagssammenhængen imellem det disciplinære klima i klasseværelset og faglige præstationer. Herudover, undersøgte artiklen, hvorvidt studerende af forskellige socioøkonomisk status har samme gavn af det disciplinære klima i klasseværelset. Artiklen fandt, at det disciplinære klima i klasseværelset havde en lille effekt på faglige præstationer. Endvidere fandt studiet, at studerende af forældre med lav socioøkonomiske status havde større gavn af et positivt disciplinært klima i klasseværelset, sammenlignet med studerende af høj socioøkonomisk status.
Overordnet indikerede resultaterne, at PALS har et vist potentiale i Danmark, og det til en vis grad kan producere positive resultater i Danmark. Resultaterne pegede desuden på, at PALS påvirker børn af forskellig socioøkonomisk status ensartet. Herudover viste resultaterne, at den antagte kausale sammenhæng imellem det disciplinære klima i klasseværelset og faglige præsentationer i PALS-programmet findes. Den positive sammenhæng i mellem det disciplinære klima i klasseværelset og faglige præstationer så samtidig ud til at være stærkere for børn af lav socioøkonomisk status.
Afhandlingen er artikel-baseret, og udgøres af tre artikler. De to første artikler fokuserer på skole-programmet PALS og dets effekter. Den tredje artikel undersøger effekten af det disciplinære klima i klasseværelset på faglige præstationer. I PALS-programmet er det antaget, at en sådan sammenhæng findes, og motivationen for artiklen var at undersøge om denne antagelse var korrekt. I det følgende præsenterer jeg de overordnede fund fra de tre artikler.
Artikel 1: I den første artikel “Reducing Inequality through Discipline: Evaluating the Danish adoption of School-Wide Positive Behaviour Support” brugte jeg de nationale trivselsundersøgelser til at undersøge, hvorvidt PALS har en sammenhæng med det disciplinære klima i klasseværelset, elevernes tro på egne akademiske evner, læringsmiljøet, og elevernes sociale trivsel. På baggrund af Bourdieu (1977)’s teori om kulturel reproduktion og en nylig udvikling af Bowles og Gintis (1976)’s teori om korrespondance princippet, testede jeg, hvorvidt studerende af forskellige socioøkonomisk status havde ensartet gavn af at gå på en PALS-skole. Jeg fandt, at PALS var associerede med et forbedret disciplinært klima i klasseværelset og elevernes tro på egne akademiske evner. Endvidere indikerede resultaterne, at PALS gavnede alle elever uafhængigt af deres socioøkonomiske status.
Artikel 2: Den anden artikel ”Effects of School-Wide Positive Behaviour Support in Denmark: Results from the Danish National Register-data”, anvendte de danske Register-data til at undersøge effekten af PALS med et ’forskelle-i-forskelle’ design. Artiklen testede effekten af programmet på faglige præstationer, at begynde på en ungdomsuddannelse, arbejdsløshed, og kriminalitet. Resultaterne indikerede, at programmet forbedrede de faglige præstationer i det andet og tredje implementerings-år, men herefter forsvandt effekten. Jeg fandt ingen effekter på de andre mål.
Artikel 3: Den sidste artikel ”Does Classroom Disciplinary Climate really Affect Academic Achievement, and does it vary across socioeconomic status?: New Evidence from Panel Data”, er lavede sammen med min hovedvejleder David Reimer. Artiklen brugte også de danske trivselsundersøgelser samt de nationale test i folkeskolen. Artiklen undersøgte årsagssammenhængen imellem det disciplinære klima i klasseværelset og faglige præstationer. Herudover, undersøgte artiklen, hvorvidt studerende af forskellige socioøkonomisk status har samme gavn af det disciplinære klima i klasseværelset. Artiklen fandt, at det disciplinære klima i klasseværelset havde en lille effekt på faglige præstationer. Endvidere fandt studiet, at studerende af forældre med lav socioøkonomiske status havde større gavn af et positivt disciplinært klima i klasseværelset, sammenlignet med studerende af høj socioøkonomisk status.
Overordnet indikerede resultaterne, at PALS har et vist potentiale i Danmark, og det til en vis grad kan producere positive resultater i Danmark. Resultaterne pegede desuden på, at PALS påvirker børn af forskellig socioøkonomisk status ensartet. Herudover viste resultaterne, at den antagte kausale sammenhæng imellem det disciplinære klima i klasseværelset og faglige præsentationer i PALS-programmet findes. Den positive sammenhæng i mellem det disciplinære klima i klasseværelset og faglige præstationer så samtidig ud til at være stærkere for børn af lav socioøkonomisk status.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | Emdrup |
|---|---|
| Forlag | Århus Universitet |
| Antal sider | 102 |
| Status | Udgivet - 2020 |
Emneord
- PALS
- Positiv Adfærd i Læring og Samspil
- SWPBS
- School-Wide Positive Behavior Support