Praksisteoretisk analyse: børnefamiliers hverdagsliv som eksempel

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiUndervisningpeer review

I dette kapitel vil jeg diskutere, hvordan man kan foretage dialektiske analyser med afsæt i teori om social praksis. Konkret viser jeg, hvordan et analytisk fokus på konfliktuelle organiseringsprocesser i børnefamiliers hverdagsliv opstod i en proces, hvor arbejdet med problemstillingen, opdagelser i det empiriske materiale og teoretisk begrebsarbejde virkede sammen.
Med problemstillingen som rettesnor bevæger analyseprocessen sig mellem fordybelse i det empiriske materiale og afsøgning og fordybelse i begreber. Denne proces udvikler sig gennem analytiske spørgsmål, dvs. teoretisk informerede spørgsmål til det empiriske materiale, og producerer et analytisk fokus, der kan siges at være syntetiseringer af teoretisk og empirisk arbejde. I den forstand er det at foretage analyser på en gang en konkretisering, gentænkning og udvikling af begreber igennem arbejdet med det empiriske materiale.
OriginalsprogDansk
TitelKvalitative analyseprocesser : med eksempler fra det pædagogisk psykologiske felt
RedaktørerLouise Bøttcher, Dorte Kousholt, Ditte Winther-Lindqvist
UdgivelsesstedFrederiksberg
ForlagSamfundslitteratur
Udgivelsesår2018
Sider263-286
Kapitel11
ISBN (trykt)9788759332764
StatusUdgivet - 2018

    Forskningsområder

  • Kvalitative analyse, Teoretiske tilgange, Analysestrategi, Hverdagsliv, Forskningsmetode, Familie og opdragelse

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 130472830