På alle uddannelser arbejder undervisere med, at undervisningen får en betydning for den studerende og dennes professionelle virke. På professionsbacheloruddannelserne er der imidlertid skrevet meget begrænset om didaktikken heri, og jeg vil i dette kapitel derfor komme med forslag til, hvordan en sådan didaktik kan begribes, ved at tage udgangspunkt i kernen i uddannelserne, nemlig relationer mellem teori og praksis. Teori og praksis er ikke blot vidensformer, men også kulturelle former, og i det lys ligger vanskelighederne ved at relatere teori og praksis til hinanden i at forstå, hvordan forskellige teori- og praksisforståelser relaterer sig til hinanden (Carr 1986). Teori og praksis som et didaktisk værktøj handler dels om at blive bevidst om egne forståelser af relationerne mellem teori og praksis (retrospektiv proces) og dels blive inspireret til at planlægge, gennemføre og evaluere fremtidig undervisning med bevidste valg af, hvordan der i undervisningen skal arbejdes med teori- og praksisrelationer (prospektiv proces). Det vil jeg i dette kapitel udfolde nærmere gennem en case og en række modeller, som anvendes til at analysere casen.
