Baggrund og formål - Efter en hoftebrud vil de fleste patienter få dårligere funktion og en øget risiko for død. Behandlingsovervågning af hoftefrakturpatienter sker i mange lande ved nationale databaser. De tillader dog ikke en dybere forståelse af behandlingsbegrænsninger. Vi gennemførte en lokal evalueringsstudie for at undersøge overholdelse af 7 bedst praksis-indikatorer og for at identificere patientgrupper med risiko for suboptimal behandling. Patienter og metoder - 2.804 patienter blev kirurgisk behandlet for hoftebrud fra 2011 til 2017 på vores institution. Data vedrørende indlæggelse, hospitalsophold og udskrivning blev prospektivt indsamlet, og overholdelse af de 7 bedst praksis-indikatorer (nerveblok, kirurgisk forsinkelse, antibiotika, implantatvalg, tromboprofylakse, mobilisering og blodtransfusioner) blev analyseret. Patientgrupper med lavere overholdelse blev identificeret. Resultater - 34% af patienterne modtog alle de 7 bedst praksis-indikatorer efter at have justeret for kontraindikationer; især viste nerveblokke og tromboprofylax lav ovreholdelse ved henholdsvis 61% og 91%. Plejehjemsbeboere og patienter med kognitiv svækkelse, flere comorbiditeter eller lavt funktionsniveau var i risiko for at have en lavere overholdelse.Tolkning - De mest afhængige patienter med kognitiv svækkelse, comorbiditeter eller lavt funktionel niveau havde lavere overholdelse af retningslinjer. Denne store patientundergruppe har brug for et højere behandlingsfokus og flere ressourcer. Vores fund svarer sandsynligvis til resultaterne i andre nationale og internationale institutioner.
Bidragets oversatte titel
Lav overholdelse af retningslinjer i behandling af skrøbelige og kognitivt svækkede patienter med hoftebrud: en beskrivende undersøgelse af 2.804 patienter