Plejehvalpe accepteres hurtigere og opnår en bedre tilvækst ved tidlig flytning

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til rapportForskningpeer review

Der findes kun få undersøgelser af, hvordan flytning af minkhvalpe og kuldudjævning foregår bedst. Derfor blev der i 2018 igangsat et flerårigt projekt – støttet af pelsdyrafgiftsfonden – om flytning af minkhvalpe i den tidlige
periode efter fødsel. I 2018 blev 408 hvalpe fra store kuld (9-14 unger) flyttet til 408 plejemødre (4-7 unger), enten dag 2 eller dag 6 efter fødslen. Udover flytningstidspunktet, blev betydning af tævens erfaring undersøgt, dvs. om
plejemor var ung (førsteårs) eller ældre (anden-/tredjeårstæve). Minkmødre hentede ukendt hvalp hurtigere ind i redekassen dag 2 end dag 6. Hvalpenes tilvækst var bedre ved flytning dag 2 fremfor ved dag 6 efter fødsel. Førsteårs- og ældre tæver viste samme grad af accept af plejehvalp, men hvalpenes tilvækst frem til 8 uger var størst i kuld passet af de erfarne tæver. Den tidlige flytning (dag 2 eller 6) sænkede ikke hvalpenes risiko for at dø. Såfremt man flytter hvalpe anbefales det at flytte hvalpe tidligt (de første dage) efter fødsel, og om muligt vælge ældre fremfor førsteårstæver som modtagere af plejehvalpe.
OriginalsprogDansk
TitelFaglig Årsberetning 2018
UdgivelsesstedKopenhagen Fur Forskning
Udgivelsesår2019
Udgave2018
Sider16-21
StatusUdgivet - 2019

    Forskningsområder

  • cross-fostering, growth, maternal behaviour, mortality, Neovison vison

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 156203137