Planter til minivådområder

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportRådgivning

Standard

Planter til minivådområder. / Strandberg, Beate; Olesen, Annica; Thiemer, Kirstine; Skipper, Lars; Clausen, Kevin Kuhlmann; Kanstrup, Niels; Riis, Tenna.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©, 2019. 138 s. (Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi; Nr. 334).

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportRådgivning

Harvard

Strandberg, B, Olesen, A, Thiemer, K, Skipper, L, Clausen, KK, Kanstrup, N & Riis, T 2019, Planter til minivådområder. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 334, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©. <https://dce2.au.dk/pub/SR334.pdf>

APA

Strandberg, B., Olesen, A., Thiemer, K., Skipper, L., Clausen, K. K., Kanstrup, N., & Riis, T. (2019). Planter til minivådområder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Nr. 334 https://dce2.au.dk/pub/SR334.pdf

CBE

Strandberg B, Olesen A, Thiemer K, Skipper L, Clausen KK, Kanstrup N, Riis T 2019. Planter til minivådområder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©. 138 s. (Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi; Nr. 334).

MLA

Strandberg, Beate o.a.. Planter til minivådområder Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©. 2019. (Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi; Journal nr. 334).

Vancouver

Strandberg B, Olesen A, Thiemer K, Skipper L, Clausen KK, Kanstrup N o.a. Planter til minivådområder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©, 2019. 138 s. (Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi; Nr. 334).

Author

Strandberg, Beate ; Olesen, Annica ; Thiemer, Kirstine ; Skipper, Lars ; Clausen, Kevin Kuhlmann ; Kanstrup, Niels ; Riis, Tenna. / Planter til minivådområder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©, 2019. 138 s. (Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi; Nr. 334).

Bibtex

@book{0cccbb05085f48789202c5a2d033a964,
title = "Planter til miniv{\aa}domr{\aa}der",
abstract = "Ved etablering af bl.a. miniv{\aa}domr{\aa}der anbefales at de lavvande dele af anl{\ae}ggene beplantes. S{\ae}dvanligvis benyttes meget f{\aa} plantearter, prim{\ae}rt tagr{\o}r, til beplantningen. Ud over tagr{\o}r er der en del andre planter, som kan benyttes til beplantningen. Plantekataloget pr{\ae}senterer 82 plantearter, der alle vil kunne benyttes. I pr{\ae}sentationen af arterne er hovedv{\ae}gten lagt p{\aa} den prim{\ae}re opgave, som planterne skal bidrage til, nemlig n{\ae}ringsstoffjernelse, men en del andre {\o}kosystemfunktioner, som planterne kan bidrage til, er ogs{\aa} medtaget. Det g{\ae}lder fx h{\ae}mning af brinkerosion og underst{\o}ttelse af biodiversitet (fx fugle, land- og vandlevende insekter og pattedyr). Endelig er der i kataloget en oversigt over hvor i landet planterne naturligt forekommer s{\aa}ledes at det ved valg af planter er muligt at respektere planternes naturlige forekomst. Det er meget varierende hvor mange relevante oplysninger, det har v{\ae}ret muligt at indsamle om planterne. Bidrag til biodiversitet er generelt baseret p{\aa} ekspertvurderinger. Plantekataloget giver det faglige grundlag for bedre at kunne afg{\o}re hvilke planter, der kan benyttes ved beplantningen af miniv{\aa}domr{\aa}der og andre anl{\ae}g, som fx regnvandsbassiner og integrerede bufferzoner, og hvor i anl{\ae}gget de er mest velegnede.",
author = "Beate Strandberg and Annica Olesen and Kirstine Thiemer and Lars Skipper and Clausen, {Kevin Kuhlmann} and Niels Kanstrup and Tenna Riis",
year = "2019",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-7156-425-9",
series = "Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Milj{\o} og Energi",
number = "334",
publisher = "Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Milj{\o} og Energi {\textcopyright}",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Planter til minivådområder

AU - Strandberg, Beate

AU - Olesen, Annica

AU - Thiemer, Kirstine

AU - Skipper, Lars

AU - Clausen, Kevin Kuhlmann

AU - Kanstrup, Niels

AU - Riis, Tenna

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Ved etablering af bl.a. minivådområder anbefales at de lavvande dele af anlæggene beplantes. Sædvanligvis benyttes meget få plantearter, primært tagrør, til beplantningen. Ud over tagrør er der en del andre planter, som kan benyttes til beplantningen. Plantekataloget præsenterer 82 plantearter, der alle vil kunne benyttes. I præsentationen af arterne er hovedvægten lagt på den primære opgave, som planterne skal bidrage til, nemlig næringsstoffjernelse, men en del andre økosystemfunktioner, som planterne kan bidrage til, er også medtaget. Det gælder fx hæmning af brinkerosion og understøttelse af biodiversitet (fx fugle, land- og vandlevende insekter og pattedyr). Endelig er der i kataloget en oversigt over hvor i landet planterne naturligt forekommer således at det ved valg af planter er muligt at respektere planternes naturlige forekomst. Det er meget varierende hvor mange relevante oplysninger, det har været muligt at indsamle om planterne. Bidrag til biodiversitet er generelt baseret på ekspertvurderinger. Plantekataloget giver det faglige grundlag for bedre at kunne afgøre hvilke planter, der kan benyttes ved beplantningen af minivådområder og andre anlæg, som fx regnvandsbassiner og integrerede bufferzoner, og hvor i anlægget de er mest velegnede.

AB - Ved etablering af bl.a. minivådområder anbefales at de lavvande dele af anlæggene beplantes. Sædvanligvis benyttes meget få plantearter, primært tagrør, til beplantningen. Ud over tagrør er der en del andre planter, som kan benyttes til beplantningen. Plantekataloget præsenterer 82 plantearter, der alle vil kunne benyttes. I præsentationen af arterne er hovedvægten lagt på den primære opgave, som planterne skal bidrage til, nemlig næringsstoffjernelse, men en del andre økosystemfunktioner, som planterne kan bidrage til, er også medtaget. Det gælder fx hæmning af brinkerosion og understøttelse af biodiversitet (fx fugle, land- og vandlevende insekter og pattedyr). Endelig er der i kataloget en oversigt over hvor i landet planterne naturligt forekommer således at det ved valg af planter er muligt at respektere planternes naturlige forekomst. Det er meget varierende hvor mange relevante oplysninger, det har været muligt at indsamle om planterne. Bidrag til biodiversitet er generelt baseret på ekspertvurderinger. Plantekataloget giver det faglige grundlag for bedre at kunne afgøre hvilke planter, der kan benyttes ved beplantningen af minivådområder og andre anlæg, som fx regnvandsbassiner og integrerede bufferzoner, og hvor i anlægget de er mest velegnede.

M3 - Rapport

SN - 978-87-7156-425-9

T3 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

BT - Planter til minivådområder

PB - Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

ER -