Aarhus Universitets segl

Økologisk risikovurdering af genmodificeret majs-krydsning: 1507x59122xMon810xNK603 i anmeldelse vedr. markedsføring under Forordning 1829/2003/EF: EFSA/GMO/NL/2011/92

Publikation: Udredning/notatFaglig redegørelse

"Den genmodificerede fire-stakkede majskrydsning adskiller sig fra konventionelle majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for herbiciderne glufosinat-ammonium og glyfosat. Desuden er majsen tolerant over for angreb af sommerfuglearter såsom kornboreren (Ostrinis nubilalis) og arter af sommerfugleslægten Sesamia (ugler), samt majsrodbillen (Diabrotica-virgifera) og andre arter af bladbiller (Chrysomelidae). GM-majsen søges kun godkendt til import og viderebearbejdning til bl.a. dyrefoder og fødevarer, men ikke til dyrkning eller opformering. Da importen formentlig vil foregå som levende frø er en spredning og formering potentielt mulig ved import- og bearbejdningssteder.
DCE vurderer at GM-majsen, som alle andre majs, ikke kan etableres, spredes eller krydse med andre plantearter i dyrkede arealer eller i naturen i Danmark, da de klimatiske forhold udelukker dette. En markedsføring af majsen kan derfor ikke have nogen uønskede økologiske konsekvenser i Danmark.
I dyrkningsområderne i Sydeuropa kan der ved uheld ske en iblanding af GM-majsfrø i frø til udsæd af ikke-GM majs. En eventuel tilfældig spredning af GM-majsen vurderes dog ikke at få nogen uønskede økologiske konsekvenser.
DCE vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den fire-stakkede genmodificerede majs til andre formål end dyrkning.
DCE foreslår dog at der foretages en specifik overvågning af eventuelle effekter på insektlivet, her specielt bille- og sommerfugle-faunaen i markranden ved eventuelle uheld ved iblanding i andre frøpartier. Dette gælder specielt overvågning af følsomme indikatorarter, som fx sjældne bladbiller, i randen af dyrkningsarealerne. Dette bør foretages specielt ved tidsmæssigt sammenfald med bladbillernes aktivitetsperiode, da der er risiko for uønskede effekter af Bt-majsen på disse insekter.
Kommentarer til EFSA:
DCE find that the four-stacked 1507x59122xMON810xNK603-maize, used for import and processing only, will have little or no adverse environmental consequences. In case of accidental mixing and/or dispersal of GMO-seed leading to cultivation of the GMO, DCE suggests that case-specific environmental monitoring is needed for detection of possible adverse effects on insect populations, especially vulnerable species of leaf beetles (Chrysomelidae) and butterflies (Lepidoptera)."
OriginalsprogDansk
Udgivelsesår26 apr. 2012
Antal sider15
Projekt nr.08-8346
Fil nr.DMU-35
Afsluttet26/04/2012
StatusUdgivet - 26 apr. 2012

    Forskningsområder

  • gmo, Økologisk risikovurdering af GMO

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 52209192