DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede, insektresistente 5307-majs i Danmark
Den genmodificerede majs 5307, adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for insektangreb fra larverne af nogle bestemte arter af biller (Diabrotica virgifera og D. longicornis). Desuden indeholder majsen et mannose-markørgen. Majsens evne til at udnytte mannose som kulstofkilde forventes dog ikke at påvirke dens etableringsevne i naturen.
GM-majsen søges kun godkendt til import til brug som dyrefoder eller viderebearbejdning til fødemidler. Der kan derfor potentielt kun ske uønskede effekter på miljøet ved en tilfældig, utilsigtet spredning. Den foreslåede overvågningsplan samt den landbrugs¬mæssige kontrol af frøudsæd vil formentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af frø fra 5307-majsen i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse med vilde arter eller etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrknings¬arealerne, da frø og spirer normalt ikke kan overleve vinterperioden.
Mannose er et essentielt monosaccharid der er nødvendig for opbygningen af dyreceller. Derfor er forekomst af uønskede effekter af PMI-proteinet på ikke-målorganismer næppe sandsynlige. Anvendelsen af mannose til markørgen må vurderes som miljømæssigt mindre problematisk og dermed miljømæssigt positivt i forhold til anvendelsen af HT-markører.
DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen væsentlige uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede 5307-majs til import og anvendelse til videreforarbejdning og dyrkning.
Kommentarer til EFSA:
D.3:
The use of a mannose-insert as a marker-gene is to be complemented on, as this is a more environmentally friendly procedure than the conventional use of herbicide-resistance markers.