Rapportens formål er at give et overblik over den nyeste danske - og internationale forskning inden for tiltag og initiativer til reduktion af madspild og fødevaretab, især i de første fire led i fødevareværdikæden: primærproduktion, industri, detailhandel og i servicesektoren. I rapporten fokuseres der på produktionsteknologi, logistik, forædling og længere holdbarhed. Derudover giver rapporten et overblik over vigtige forskningsklynger inden for madspild. Rapporten er baseret på nyere videnskabelig litteratur. Inden for produktionsteknologi er der fokus på udnyttelse og anvendelse af sidestrømme fra fødevareindustrien til fremstilling af bl.a. rene stoffer, ingredienser og mikroorganismer. Få studier fokuserer på forædling som et ’redskab’ til reduktion af madspild, da det er svært at forædle i forhold til en given parameter. Under opbevaring og transport kan madspild reduceres ved forlængelse af holdbarheden af især frisk frugt og grønt, fersk kød og frisk fisk ved korrekt opbevaringstemperatur, fugtighed, emballering og atmosfæresammensætning. I detailleddet og servicesektoren kan madspildet bl.a. minimeres ved en effektiv ressourceoptimering.
Originalsprog
Dansk
Forlag
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Antal sider
35
ISBN (Trykt)
978-87-93998-44-5
ISBN (Elektronisk)
978-87-93998-45-2
Rekvirerende organ
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet
Status
Udgivet - mar. 2021
Serietitel
DCA rapport
Nummer
186
ISSN
2245-1684
Bibliografisk note
Journal 2019-0036985
Note vedr. afhandling
Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til download. Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev .