Miljøfremmede stoffer biomagnificeres i arktiske marine fødekæder, og stofferne opkoncentreres således i toppredatorerne. Biomaginificationen forstærkes ved, at de store arktiske pattedyr er fedtrige (spækken bruges til isolering mod kulden), vokser langsomt og lever længe. For kviksølv og flere andre stoffers vedkommende er miljøbelastningen højest i tandhvalerne, mens isbjørne er bedre til at nedbryde og skille sig af med dem via leveren, afføringen og hårene. Sælerne ligger midt imellem de to andre dyregrupper.