Pædagoger skal ikke tro, at de har fat i den lange ende af børns dannelse, hvis de bare tager dem med ud i naturen. Det er en romantisk idé, at naturen helt automatisk lærer fra sig, mener Karen Wistoft, lektor på Aarhus Universitet, DPU.
»Der er mange naturvejledere og naturelskere, også blandt pædagogerne, som har det synspunkt. Jeg repræsenterer forskningsmæssigt det modsatte synspunkt, at det ikke er lige meget, hvad man bruger naturen til i forhold til børns læring,« siger hun.
Niels Ejbye-Ernst, ph.d. og lektor på Via University College er for så vidt enig, men der er alligevel så mange gode effekter af naturen, at børn skal derud så meget som muligt. Det viste den forskningsoversigt, han lavede i forbindelse med sin ph.d. for to år siden.
»Børn leger bedre, deres fysiske aktivitet stimuleres, deres sundhed bliver forbedret og deres stressniveau kan sænkes af at være i naturen. Ser man på forskning i farlig leg, er det jo interessant, at de mere udfordrende lege oftere forekommer i naturen, og at de giver børn et godt grundlag for at mestre deres omgivelser og blive bedre til i fremtiden at håndtere potentielt farlige situationer,« siger han.