More Than Writing Text: Multiplicity in Collaborative Academic Writing

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Dokumenter

Titlen på denne sammenfatning kan oversættes til: Mere end at skrive tekst: pluralitet i akademisk samskrivning.

Denne sammenfatning undersøger akademisk samskrivning med fokus på, hvordan den er medieret af mange teknologier. Sammenfatningen fremstiller resultater fra to empiriske studier med universitetsstuderende og -forskere: I den første blev semi-strukrerede interviews kombineret med visualiseringer af redigeringsaktivitet i et dokument, med det formål at udforske transitioner gennem medforfatteres artefaktøkologier og medforfatteres motivationer for at udføre disse transitioner (medforfattere bruges i betydningen: “folk der skriver sammen”). Det andet studie var en serie af co-design-workshops i tre trin, som gik fra dialog over idé-generering til udforskning af en prototype på et delt tekstredigeringsværktøj, som var baseret på deltagernes forslag til funktionalitet og design. Dette studies bidrag til sammenfatningen er analysen af deltagernes synspunkter og idéer.

Analysen af resultaterne bidrager med en karakterisering af medforfatteres praktiske og sociale motivationer for at anvende mang redskaber i deres samarbejder, samt de udfordringer det bringer med sig i forhold til at dele og adressere arbejdet. Pluralitet bliver også adresseret i form af de mange og forskelligartede behov og præferencer, som medforfattere bringer med sig ind i skrivningen, samt hvordan denne forskellighed kan adresseres i arbejde med at designe og forbedre understøttelse af samskrivning. Ydermere bliver begrebet tekst-funktion ("text function") introduceret for at beskrive tekstens rolle som medierende for skrivningen. Dette begreb anvendes i en større analyse af forholdet mellem karakteristikker ved de redskaber, der anvendes, og måderne hvorpå medforfattere er i stand til at organisere deres arbejde omkring en fælles tekst.

Alt i alt opstiller dette stykke arbejde en forståelse af samskrivning som medieret af mange artefakter og situeret i et netværk af aktiviteter, praksisser og menneskelig interaktion.
OriginalsprogDansk
Antal sider212
StatusUdgivet - 31 jul. 2020

    Forskningsområder

  • Human-computer interaction, Computer-Supported Cooperative Work, collaborative writing

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 193529676