Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mindfulness og mental sundhed

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Dokumenter

Mindfulness er en måde at praktisere ’healthy mindedness’ på – en selvhjælpsform der er blevet genstand for forskning og udvikling af en lang række nye betydningsfulde selvteknologier, spirituelle og meditative behandlingsformer. At være mindful kan hjælpe mennesker til at føle sig roligere (få mere sindsro) og fuldt i live. Interessen for også at anvende mindfulness og mindfulness-inspirerede metoder i sundhedspædagogisk intervention er steget de senere år. Mindfulness ses her som svar på, hvordan man kan få mere accepterende nærvær og dermed et mentalt sundere liv. I starten var det kognitive tilgange, der var centrale, men de er efterhånden afløst af spirituelle, fænomenologiske eller eksistentielle perspektiver på mental sundhed. Artiklen åbner for en diskussion om, hvorvidt mindfulness-metoder alene er egnede til at imødegå særlige livsstilsmæssige udfordringer som fx stress eller magtesløshed, eller om en praktisering af mindfulness får bestemte betydninger og virkninger, fordi det omfatter grundlæggende værdier og livsholdninger, som forandrer menneskers liv. Artiklen tager historisk afsæt i Williams James’ (1902) banebrydende studier af spirituelle erfaringer relateret til ’healthy-mindedness’ og ’mind-cure’ og redegør for en række karakteristika og dokumenterede effekter af nutidige buddhistisk psykologisk eller spirituelle inspirerede praktiseringer af mindfulness. Det konkluderes, at mindfulness kan influere på forskellige former for mental sundhed, men at der samtidig er megen uforenelighed mellem de oprindelige buddhistiske tilgange og nyere vestlige. Disse modsætninger er dog ikke så tydelige, når mindfulness blot anses som en måde at være direkte opmærksom på sin mentale sundhed på.
OriginalsprogDansk
TidsskriftPsyke og Logos
Vol/bind32
Sider (fra-til)146-169
Antal sider24
ISSN0107-1211
StatusUdgivet - jun. 2011
Eksternt udgivetJa

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Aktiviteter

Projekter

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 32796299