Aarhus Universitets segl

Mental sundhed i skolen: Opgaver for skolesundhedsplejen

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelFormidling

Standard

Mental sundhed i skolen : Opgaver for skolesundhedsplejen. / Wistoft, Karen.

I: Sundhedsplejersken, Bind 2011, Nr. 3, 06.2011, s. 8-13.

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelFormidling

Harvard

Wistoft, K 2011, 'Mental sundhed i skolen: Opgaver for skolesundhedsplejen', Sundhedsplejersken, bind 2011, nr. 3, s. 8-13.

APA

Wistoft, K. (2011). Mental sundhed i skolen: Opgaver for skolesundhedsplejen. Sundhedsplejersken, 2011(3), 8-13.

CBE

MLA

Vancouver

Wistoft K. Mental sundhed i skolen: Opgaver for skolesundhedsplejen. Sundhedsplejersken. 2011 jun.;2011(3):8-13.

Author

Wistoft, Karen. / Mental sundhed i skolen : Opgaver for skolesundhedsplejen. I: Sundhedsplejersken. 2011 ; Bind 2011, Nr. 3. s. 8-13.

Bibtex

@article{03b242b6a9934241be7b10623d49167f,
title = "Mental sundhed i skolen: Opgaver for skolesundhedsplejen",
abstract = "Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indg{\aa} i ordentlige relationer med andre mennesker, hvor man f{\o}ler sig taget alvorligt og set som den, man er? For de fleste b{\o}rn og unges vedkommende handler et positivt selvbillede is{\ae}r om at kunne bruge sine venner og f{\o}le sig brugbar overfor dem. B{\o}rn og unges identitet afh{\ae}nger af, hvordan de ser sig selv i de relationer og sammenh{\ae}nge, de indg{\aa}r i. Negative selvbilleder og skr{\o}belig identitet lurer under overfladen, hvis ikke de kan genkende sig selv i forskellige sammenh{\ae}nge, fx hvis der er stor forskel p{\aa} de krav, normer og v{\ae}rdier, de er opdraget med derhjemme, og dem de m{\o}der i skolen og i fritiden. Artiklen s{\ae}tter fokus p{\aa} skolens og for{\ae}ldrenes rolle i relation til b{\o}rn og unges selvv{\ae}rd og sociale anerkendelse og argumenterer for n{\o}dvendigheden i at udvide en sundhedsfremmende og forebyggende indsats fra udelukkende at fokusere p{\aa} livsstil, krop og helbred til ogs{\aa} at fokusere p{\aa} mental sundhed.",
author = "Karen Wistoft",
year = "2011",
month = jun,
language = "Dansk",
volume = "2011",
pages = "8--13",
journal = "Sundhedsplejersken",
issn = "0906-9577",
number = "3",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Mental sundhed i skolen

T2 - Opgaver for skolesundhedsplejen

AU - Wistoft, Karen

PY - 2011/6

Y1 - 2011/6

N2 - Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige relationer med andre mennesker, hvor man føler sig taget alvorligt og set som den, man er? For de fleste børn og unges vedkommende handler et positivt selvbillede især om at kunne bruge sine venner og føle sig brugbar overfor dem. Børn og unges identitet afhænger af, hvordan de ser sig selv i de relationer og sammenhænge, de indgår i. Negative selvbilleder og skrøbelig identitet lurer under overfladen, hvis ikke de kan genkende sig selv i forskellige sammenhænge, fx hvis der er stor forskel på de krav, normer og værdier, de er opdraget med derhjemme, og dem de møder i skolen og i fritiden. Artiklen sætter fokus på skolens og forældrenes rolle i relation til børn og unges selvværd og sociale anerkendelse og argumenterer for nødvendigheden i at udvide en sundhedsfremmende og forebyggende indsats fra udelukkende at fokusere på livsstil, krop og helbred til også at fokusere på mental sundhed.

AB - Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige relationer med andre mennesker, hvor man føler sig taget alvorligt og set som den, man er? For de fleste børn og unges vedkommende handler et positivt selvbillede især om at kunne bruge sine venner og føle sig brugbar overfor dem. Børn og unges identitet afhænger af, hvordan de ser sig selv i de relationer og sammenhænge, de indgår i. Negative selvbilleder og skrøbelig identitet lurer under overfladen, hvis ikke de kan genkende sig selv i forskellige sammenhænge, fx hvis der er stor forskel på de krav, normer og værdier, de er opdraget med derhjemme, og dem de møder i skolen og i fritiden. Artiklen sætter fokus på skolens og forældrenes rolle i relation til børn og unges selvværd og sociale anerkendelse og argumenterer for nødvendigheden i at udvide en sundhedsfremmende og forebyggende indsats fra udelukkende at fokusere på livsstil, krop og helbred til også at fokusere på mental sundhed.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2011

SP - 8

EP - 13

JO - Sundhedsplejersken

JF - Sundhedsplejersken

SN - 0906-9577

IS - 3

ER -