Medialiseret forældreskab: digitale mediers rolle i overgangen til forældreskabet

TY - BOOK

T1 - Medialiseret forældreskab

T2 - digitale mediers rolle i overgangen til forældreskabet

AU - Sonne Damkjær, Maja

PY - 2017/1/12

Y1 - 2017/1/12

N2 - I takt med, at digitale medier er blevet en stadig mere integreret del af det personlige og familiære liv, er de også blevet vævet tæt ind i en af de mest centrale forandringsfaser i livet, nemlig overgangen til forældreskabet.At få barn er en livsforandring, som indebærer ændringer af tilværelsen såvel praktisk som socialt og identitetsmæssigt. Digitale medier tilbyder en lang række ressourcer målrettet familiestiftelsen, ikke blot netsteder med artikler, services og produkter, men også online-fora, hvor forældre kan mødes og udveksle tips og tanker. Samtidig giver sociale netværksmedier, ikke mindst Facebook, nye muligheder for at dele familielivet med en meget bred bekendtskabskreds. Mobile teknologier, særligt smartphonen, føjer flere værktøjer til og gør viften af informationsressourcer og kommunikationskanaler konstant tilgængelig.Denne ph.d.-afhandling undersøger, hvilken rolle digitale medier spiller i overgangen til forældreskabet. Specifikt sigter afhandlingen på at besvare følgende forskningsspørgsmål:Hvilke kulturelle og sociale dynamikker og forandringsprocesser, herunder hvilke muligheder og udfordringer, knytter sig til den rolle, som de digitale medier i dag spiller i overgangen til forældreskabet?Afhandlingen udforsker dette spørgsmål på basis af et synkront studie inden for et overordnet medialiseringsperspektiv. Første del af afhandlingen fokuserer på en konceptualisering af forholdet mellem digitale medier og forældreskab samt en udforskning af teoretiske perspektiver og metoder, som gør det muligt at undersøge samspillet herimellem. Konkret bygger afhandlingen videre på en række centrale studier i publikumsforskningen, som har bidraget med viden om mediernes rolle i familien og hjemmet. Det sker ved at inddrage tre tilgange til medialisering: den kulturelle, den institutionelle og den materielle, som hver tilbyder et vigtige perspektiver til at analysere og forstå samspil mellem mediekommunikative og sociokulturelle forandringsprocesser. Derudover inddrager afhandlingen perspektiver fra familiesociologien og forståelser af forholdet mellem kommunikation og ritual.På denne baggrund udfolder afhandlingen et multi-casestudie af otte danske førstegangs- forældrepars brug og oplevelse af digitale medier i relation til deres nye sociale rolle som forældre. De otte cases er blevet udvalgt fortløbende ud fra en spørgeskemaundersøgelse i hhv. en vestjysk kommune og i Aarhus-området distribueret via disse områders lokale sundhedspleje, som også medvirker i indledende ekspertinterview. Selve multi-casestudiet er baseret på tre typer empirisk materiale, nemlig a) kvalitative interview (både par og individuelle) med de otte forældrepar integreret med b) observationer af deres mediemiljø i hjemmet samt c) et arkiv over registreret aktivitet tilknyttet hver deres Facebook-profil i graviditetsperioden og i de første fire måneder som ny familie (i alt 13 måneder) høstet via det nye forskningsværktøj ’Digital Footprints’.Således er afhandlingens konkrete forskningsbidrag følgende:Primært bidrag:Et multi-casestudie som viser, hvordan førstegangsforældre i relation til deres nye sociale rolle anvender digitale medier til at etablere og vedligeholde relationer, få information og guidning og udforske og udtrykke deres nye identitet som forældre. Studiet peger på, at kommunikation om familie på sociale netværksmedier, især Facebook, er forbundet med nye forventninger til, hvordan forældre bør agere kommunikativt. Casestudiets hovedbidrag er udkrystalliseringen af fire typer kommunikativ orientering, som karakteriserer forældres tilgang til Facebook som socialt netværksmedie, og som kommer til udtryk via forskelle i æstetik, smag og værdier. De fire typer kommunikativ orientering er: a) en familieorienteret, b) en peerorienteret, c) en oppositionel og d) ikke-brug.Sekundært bidrag:Med afsæt i den kvalitative publikumsforskning og medialiseringsteori bidrager afhandlingen til at konceptualisere forholdet mellem medier og forældreskab. Det udmøntes i et undersøgelsesdesign med fokus på, hvordan førstegangsforældre bruger og oplever digitale medier som tekst og teknologi, samt på den tilskrivning af mening, som deres mediebrug er forbundet med i konteksten. Heri ligger et bidrag til udviklingen af nye metoder i publikumsforskningen, idet kvalitative interview og mediemiljøobservationer kombineres med analyse af omfattende data fra casestudie-deltagernes Facebook-profiler høstet via det nye forskningsværktøj ’Digital Footprints’.Afslutningsvis anviser afhandlingen kort fremtidige forskningstiltag til yderligere forståelse af det stigende og stadig mere komplekse samspil mellem familie, forældreskab og digitale medier.

AB - I takt med, at digitale medier er blevet en stadig mere integreret del af det personlige og familiære liv, er de også blevet vævet tæt ind i en af de mest centrale forandringsfaser i livet, nemlig overgangen til forældreskabet.At få barn er en livsforandring, som indebærer ændringer af tilværelsen såvel praktisk som socialt og identitetsmæssigt. Digitale medier tilbyder en lang række ressourcer målrettet familiestiftelsen, ikke blot netsteder med artikler, services og produkter, men også online-fora, hvor forældre kan mødes og udveksle tips og tanker. Samtidig giver sociale netværksmedier, ikke mindst Facebook, nye muligheder for at dele familielivet med en meget bred bekendtskabskreds. Mobile teknologier, særligt smartphonen, føjer flere værktøjer til og gør viften af informationsressourcer og kommunikationskanaler konstant tilgængelig.Denne ph.d.-afhandling undersøger, hvilken rolle digitale medier spiller i overgangen til forældreskabet. Specifikt sigter afhandlingen på at besvare følgende forskningsspørgsmål:Hvilke kulturelle og sociale dynamikker og forandringsprocesser, herunder hvilke muligheder og udfordringer, knytter sig til den rolle, som de digitale medier i dag spiller i overgangen til forældreskabet?Afhandlingen udforsker dette spørgsmål på basis af et synkront studie inden for et overordnet medialiseringsperspektiv. Første del af afhandlingen fokuserer på en konceptualisering af forholdet mellem digitale medier og forældreskab samt en udforskning af teoretiske perspektiver og metoder, som gør det muligt at undersøge samspillet herimellem. Konkret bygger afhandlingen videre på en række centrale studier i publikumsforskningen, som har bidraget med viden om mediernes rolle i familien og hjemmet. Det sker ved at inddrage tre tilgange til medialisering: den kulturelle, den institutionelle og den materielle, som hver tilbyder et vigtige perspektiver til at analysere og forstå samspil mellem mediekommunikative og sociokulturelle forandringsprocesser. Derudover inddrager afhandlingen perspektiver fra familiesociologien og forståelser af forholdet mellem kommunikation og ritual.På denne baggrund udfolder afhandlingen et multi-casestudie af otte danske førstegangs- forældrepars brug og oplevelse af digitale medier i relation til deres nye sociale rolle som forældre. De otte cases er blevet udvalgt fortløbende ud fra en spørgeskemaundersøgelse i hhv. en vestjysk kommune og i Aarhus-området distribueret via disse områders lokale sundhedspleje, som også medvirker i indledende ekspertinterview. Selve multi-casestudiet er baseret på tre typer empirisk materiale, nemlig a) kvalitative interview (både par og individuelle) med de otte forældrepar integreret med b) observationer af deres mediemiljø i hjemmet samt c) et arkiv over registreret aktivitet tilknyttet hver deres Facebook-profil i graviditetsperioden og i de første fire måneder som ny familie (i alt 13 måneder) høstet via det nye forskningsværktøj ’Digital Footprints’.Således er afhandlingens konkrete forskningsbidrag følgende:Primært bidrag:Et multi-casestudie som viser, hvordan førstegangsforældre i relation til deres nye sociale rolle anvender digitale medier til at etablere og vedligeholde relationer, få information og guidning og udforske og udtrykke deres nye identitet som forældre. Studiet peger på, at kommunikation om familie på sociale netværksmedier, især Facebook, er forbundet med nye forventninger til, hvordan forældre bør agere kommunikativt. Casestudiets hovedbidrag er udkrystalliseringen af fire typer kommunikativ orientering, som karakteriserer forældres tilgang til Facebook som socialt netværksmedie, og som kommer til udtryk via forskelle i æstetik, smag og værdier. De fire typer kommunikativ orientering er: a) en familieorienteret, b) en peerorienteret, c) en oppositionel og d) ikke-brug.Sekundært bidrag:Med afsæt i den kvalitative publikumsforskning og medialiseringsteori bidrager afhandlingen til at konceptualisere forholdet mellem medier og forældreskab. Det udmøntes i et undersøgelsesdesign med fokus på, hvordan førstegangsforældre bruger og oplever digitale medier som tekst og teknologi, samt på den tilskrivning af mening, som deres mediebrug er forbundet med i konteksten. Heri ligger et bidrag til udviklingen af nye metoder i publikumsforskningen, idet kvalitative interview og mediemiljøobservationer kombineres med analyse af omfattende data fra casestudie-deltagernes Facebook-profiler høstet via det nye forskningsværktøj ’Digital Footprints’.Afslutningsvis anviser afhandlingen kort fremtidige forskningstiltag til yderligere forståelse af det stigende og stadig mere komplekse samspil mellem familie, forældreskab og digitale medier.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Medialiseret forældreskab

PB - Aarhus Universitet, Institut for Kommunikation og Kultur - Medievidenskab

ER -