Med skuespilleren på arbejde

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisAnmeldelseForskning

Abstract

Med Skuespilleren på arbejde (Frydenlund, 2009) har Lene Kobbernagel begået en lille genistreg. Sammen med syv kompetente bidragsydere (Mette Borg, Erik Exe Christoffersen, Miriam Frandsen, Elisabeth Frey Harne, Torunn Kjølner, Maj-Britt Mathiesen og Johannes Riis) giver Kobbernagel en omfattende introduktion til forskellige teaterformer. Skuespillerens på arbejde er skrevet til ”alle, der ønsker at blive introduceret til forskellige skuespilteknikker og deres anvendelsesmuligheder på en overskuelig måde” (Kobbernagel 2009, s. 10). Det har tydeligvis ligget forfatterne på sinde, da deres tilgang til materiale vidner om både engagement og formidlingsiver.

Bogen, der er skrevet i et let tilgængeligt sprog, er inddelt i fire overordnede dele, hvor forfatterne gennemgår 12 forskellige skuespilteknikker. Første del, ”Den psykologiske proces”, gennemgår de metoder og tanker, der ligger til grund for Konstantin Stanislavskijs, Michael Chekhovs og Mike Leighs arbejde med skuespilleren. I anden del, ”Den dramaturgiske proces”, handler det om Bertolt Brecht, Sanford Meisner og Jacques Lecoq. I tredje del handler det om ”Den konceptuelle proces” hos Edward Gordon Craig, Vselovod Mejerhold og Eugenio Barba. Hvis vi ser bort fra kapitlet om Mike Leigh, retter bogens tre første dele sig altså mod en række af modernitetens mest fremtrædende teaterkunstnere og deres syn på skuespillerens arbejde. I bogens fjerde del, ”Den hyperkomplekse proces”, skifter forfatterne imidlertid perspektiv, for at sætte fokus på nyere teaterprocesser som Devising, The Viewpoints og Postdramatiske arbejdsformer.


Udgivelsesdato: 18/1
OriginalsprogDansk
TidsskriftPeripeti
Antal sider3
ISSN1604-0325
StatusUdgivet - 2010

Citationsformater