Matematikvanskeligheder på mellemtrinnet: kortlægning gennem samtale

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBog

Når en elev er gået i stå i matematikundervisningen, kan læreren med dette redskab gennemføre en samtale med eleven og kortlægge elevens problemer. Kortlægningen kan inspirere læreren til handlinger, der styrker og udviklereleven positivt i matematikundervisningen. Målet er også at modvirke elevens negative oplevelser og vanskeligheder i faget.

Materialet har fokus på de ændringer i forventninger, krav og mål, som eleverne møder i skiftet fra indskoling til mellemtrin. Samtidig er der fokus på, hvordan man som lærer opdager, kortlægger og afhjælper regnehuller i forhold til elevens færdigheder og viden.

Svage præstationer i matematik kan få alvorlige personlige og sociale konsekvenser. Alle elever har derfor krav på at blive mødt med lærings- og undervisningsbetingelser, der forebygger og afhjælper matematikvanskeligheder. Materialets tilgang bygger på forfatternes begreb ’regnehuller’,der bl.a. indebærer, at matematikvanskeligheder kan imødegås med mange forskellige strategier, og at den bedste strategi ikke altid er at starte med ’at fylde hullet op’.

Bogen er en del af serien Matematikvanskeligheder, der dækker grundlæggende matematik på alle alders- og klassetrin. De tre bøger har samme tilgang til undervisning af elever med matematikvanskeligheder. I denne bog er der særligt fokus på samtale i matematikundervisningen og på den direkte dialog mellem lærer og elev, når læreren skal undersøge, hvordan en elev er kommet i vanskeligheder med matematik.

Erfaringer viser, at der er en stor spredning af elevers begrebsudvikling i matematik. Mange elever følger ikke den lineære progression, der er indbygget i klassetrin eller alder i den officielle beskrivelse af fagformål. Derfor kan bogen med fordel bruges i arbejdet med elever på andre klassetrin, selvom det fagfaglige udgangspunkt er mellemtrinnet.

Bogen henvender sig til matematiklærere og matematikvejledere i grundskolen. Alle, der arbejder med elever i matematikvanskeligheder på ungdomsuddannelser, efterskoler, i støttecentre eller på specialskoler, vil også kunne finde inspiration i bogen.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagDansk Psykologisk Forlag
Antal sider130
ISBN (Trykt)9788771588279
StatusUdgivet - 5 aug. 2020

    Forskningsområder

  • Matematikvanskeligheder, Kortlægning

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 191996622