Man skal kunne se glæden: familieklassen i Nuuk: tryghed, åbenhed og fælles læring

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

  • Lærke Jensen
  • ,
  • Rikke Toftgaard Rossen
  • ,
  • Rita Thomsen, Kanngillinnguit Atuarfiat, Grønland
  • Mette Sonniks, Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik, Grønland
  • Peter Berliner
I denne artikel undersøger vi familieklassen som metode i Kalaallit Nunaat
(Grønland) som en mulighed for at støtte og styrke børn til at trives i skolen.
Vi gør dette ved at fremlægge og analysere familieklasselærerens fortælling
om familieklassen, idet netop den professionelles fortælling ses som særdeles
betydningsfuld i forståelsen af, hvilke processer, der gør at familieklassen
når gode resultater mht. de deltagende familiers oplevelse af barnets trivsel
i skolen. Endvidere sammenligner vi familieklasselærerens og forældrenes
fortællinger og diskuterer disse i forhold til den særlige kulturelle kontekst,
som familieklassemetoden anvendes i. Resultaterne er, at familieklasselæreren
beskriver, at det gennem fælles oplevelser, anerkendelse, fælles
refleksion, succesoplevelser, tryghed og glæde er muligt at skabe nye valgmuligheder
og løsninger i og overfor tidligere gentagende, problemfokuserede
adfærdsmønstre. Forældre og familieklasselærer peger sammen på, at det
virksomme i familieklassen er, at der skabes et rum, hvor deltagerne (1) ikke
føler sig alene og forkerte, men som forældre med muligheder, hvorved der
skabes håb og handlemuligheder; (2) skaber glæde sammen og derved oplever
at have ressourcer og muligheder; (3) kan se sig selv med andre(s) øjne og
derved skabe nye fortællinger om familien og barnet; (4) kan dele erfaringer
med hinanden både verbalt og i praksis; (5) anerkender og bliver anerkendt
gensidigt; (5) bygger selvtillid i familien gennem succesoplevelser i klassen
og i familien; (6) i praksis styrker åbenhed ved i praksis at skabe trygge rammer
at udtrykke sig i; og (7) lærer ved at være sammen med andre, dvs. ved
at indgå i en fælles læringsproces, hvor alles bidrag har værdi.
OriginalsprogDansk
TidsskriftPædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Vol/bind54
Nummer5/6
Sider (fra-til)123-140
Antal sider18
ISSN1903-0002
StatusUdgivet - 2017

    Forskningsområder

  • Familieklasse, Nuuk, Fælles læring, Tillid, Social læring, Læring, Trivsel

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 118480122