Mål og formål: Didaktiske pejlemærker i dagtilbud og skole

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBog

Denne bog har begrebet mål i fokus. Ordet mål gennemsyrer vores hverdag. Det halve Danmark jubler, når fodbold- eller håndboldlandsholdet scorer mål. Angrebsspilleren fik bolden, sigtede mod målet og lykkedes med at drible bolden i mål. Ordet mål dækker således både over det sted, man sigter mod og noget man opnår eller indfrier. De fleste mennesker sætter mål i deres liv og for deres liv. Der kan være tale om bevidste og eksplicit udtalte mål eller mere diffuse og måske også ikke-bevidste mål. Et fireårigt barn kan, uden selv at være klar over det, stræbe efter at ville ligne sin storebror. Men målet kan også være mere tydeligt og bevidst, nemlig at kunne køre på tohjulet cykel. Forældrene har måske sat sig det mål, at deres børn skal have en uddannelse, mens den unge har et mål om at blive professionel musiker eller tennisspiller. Målene er mangfoldige. Målene kan være realistiske eller have et mere drømmende præg. At sætte realistiske mål i livet betyder, at man har reflekteret over sin situation og aktuelle muligheder og på den baggrund formuleret sine ønsker for et fremtidigt liv. Vores hverdag er gennemsyret af mål. Både vores egne mål, de selvbestemte – og de fremmedbestemte mål, altså de mål som andre sætter for os. I en pædagogisk praksis vil målet være beskrevet som det udbytte, som man forventer børnene og de unge kan tilegne sig gennem deltagelse i undervisningen, de pædagogiske aktiviteter og deltagelse i institutionens hverdagsliv. At sætte og formulere mål er en central del af enhver pædagogisk og undervisningsmæssig praksis. Livet i børneinstitutionen, i skolen og i fritids- og idrætsorganisationen er præget af målorienterede aktiviteter. Pædagoger, lærere og trænere gør sig overvejelser over og formulerer skriftligt, hvilken viden (kundskaber og færdigheder), hvilke handlemåder og måske også hvilke personlige egenskaber, som de ønsker, børnene og de unge kan eller skal opnå. Når målene både favner kundskaber, færdigheder og handle- og adfærdsformer er der selvsagt tale om mål med stor variation og af meget forskellig art. Hertil kommer også, at pædagoger og lærere arbejder på forskellige måder med mål, da de er underlagt forskellige lovgivninger, bekendtgørelser m.v. Men uanset disse forskelle er der overordnet set tale om en fælles pædagogisk logik i forhold til formulering, dokumentation og evaluering af mål. Selv om denne bogs titel er mål, kan denne pædagogiske kategori ikke behandles isoleret. Alle typer af mål må ses i relation til den samlede pædagogiske og didaktiske proces og først og fremmest må bestemmelse af de pædagogiske mål være nøje afstemt med formålet, hvormed menes de overordnede og langsigtede mål. Her redegøres for det værdigrundlag eller dannelsesideal, der ligger til grund for det samlede pædagogiske arbejde. Selv om både formålet og målet handler om retningen for arbejdet, afgrænser begrebet mål sig til en beskrivelse af ’hvad’ og på hvilket niveau den lærende skal erhverve sig en nærmere defineret mængde af viden (kundskaber og færdigheder) samt kompetencer. Heroverfor sigter begrebet formål langt bredere og reflekterer over ’hvorfor’ spørgsmålet, altså hvilket langsigtet perspektiv der begrunder de pædagogiske bestræbelser. Her males med den brede pensel og medtænker et barne- og samfundssyn og tegner et billede af fremtidens menneske i fremtidens samfund. Såvel formål som mål må behandles og beskrives som delmængder af den pædagogiske og didaktiske helhed. Sagt anderledes står formål og mål i relation alle de øvrige didaktiske kategorier: beskrivelse af den givne kontekst (situationsanalyse), valg af indhold, formulering af pædagogiske principper, gennemførelse af den pædagogiske praksis (undervisningen), dokumentation og evaluering samt rekonstruktion af pædagogikken. Det vil selvsagt i denne bog om mål være for omfattende at give en detaljeret almen- og fagdidaktisk redegørelse, men i forbindelse med formål- og målbeskrivelserne vil de øvrige didaktiske kategorier løbende blive inddraget. Bogen søger at redegøre for forskellige syn på mål samt forskellige centrale teoretiske opfattelser. Men selv om bogen har fokus på mål, må dette målperspektiv sættes ind i en bredere pædagogisk sammenhæng, hvor der reflekteres over forbindelse mellem de pædagogiske processer og indfrielse af målet. Som den amerikanske pædagog og filosof John Dewey skriver i Erfaring og opdragelse, så ”består den største af alle pædagogiske fejltagelser i forestillingen om, at man ikke lærer andet end den bestemte ting, man er i færd at lære om på et bestemt tidspunkt” (Dewey, (1974, 60). Det betyder blandt andet, at der parallelt med pædagogens og lærerens bevidste målrettede pædagogik foregår et væld af læringsforløb, hvilket den amerikanske pædagog Philip W. Jackson (1968) betegner den skjulte læreplan. Altså at der indgår et indhold og en læring, der ikke er tydelig, men netop skjult for både læreren og børnene selv. Der er ingen lette genveje til at afsløre de skjulte læreplaner, der belejrer pædagoger, lærere og børnene. Men måske er det hjælpsomt at have en didaktisk model i baghovedet som vejleder i undervisningen og det pædagogiske arbejde. Med begrebet model menes ”en ’lille teori’, der – som et mindre univers – kan udfylde ’tomrummet’ mellem en ’stor’ teori og ’specifikke’ hypoteser” (Vejleskov & Winther-Jensen, 2017, s. 124). De efterfølgende didaktiske modeller udfolder således ikke en egentlig teoretisk grundforståels, men giver blot signalement af en grundforståelse. Forskellige didaktiske modeller er temaet for kapitel 1. Bogens struktur Bogen er struktureret således, at begrebet mål indkredses og defineres i introduktionen. I det efterfølgende kapitel 1, Didaktiske perspektiver, placeres selve målbegrebet i en didaktisk ramme, hvor det ses som én didaktisk kategori, der står i relation til andre didaktiske kategorier så som formål, indhold og pædagogiske principper. I kapitel 2, Begrebet formål, bliver den didaktiske kategori formål grundigere behandlet. Både som et alment begreb og med refleksioner over en mulig indholdsbestemmelse. Endvidere diskuteres og udfoldes begrebet dannelse, da formulering af pædagogiske mål og læringsmål ikke kan stå alene men må ses i et større perspektiv. I kapitel, 3 Begrebet mål, redegøres for målbegrebet og de forskellige former for mål, blandt andet undervisningsmål og læringsmål. Endvidere om de forskellige niveauer målene indgår på samt typer af mål: kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt holdningsmål. Kapitlet beskriver også målenes specificering, hvor der diskuteres nogle taksonomier. Kapitel 4, Mål i dagtilbud, præsenterer hvordan mål har været anvendt i det pædagogiske arbejde i dagtilbud og især om, hvordan målenes karakter og begrebet læringsmiljø er omtalt i den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018. Kapitel 5, Mål i skolen, behandler bevægelsen fra fagmålene fra 1975, over Klare Mål til Fælles Mål samt de reviderede Fælles Mål samt de muligheder og begrænsninger, der gør sig gældende i en læringsmålsstyret undervisning. Kapitlet afrundes med spørgsmålet om den målstyrede undervisning er på retur. I bogens sidste kapitel 6, Mål i samarbejde med børnene, diskuteres fra et psykologisk og demokratisk perspektiv værdien af at inddrage børnene i formulering af mål. Bogens målgruppe Bogens primære målgrupper er pædagoger og lærere, men har relevans for enhver profession, der arbejder målrettet og bevidst for at realisere de pædagogiske- og sundhedsmæssige perspektiver. Således har bogens tema også relevans for sygeplejersker, læger, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter, psykologer m.fl. Disse professioner har det til fælles, at de har det primære formål at hjælpe mennesker fra en given livssituation til en anden og derfor har mål som en grundlæggende præmis for deres arbejde. Pædagoger og lærere er som sagt den primære målgruppe. Jeg har forsøgt at målrette teksten til begge målgrupper på én gang, da der er meget alment stof, som har samme relevans for begge professioner. Men uanset det er der selvsagt også væsentlige forskelle. Eksempelvis er målene i dagtilbud og skole helt forskellige, hvorfor der er to selvstændige kapitler om mål i dagtilbud og skole. Men det er faktisk af betydning, at de to professioner deler pædagogik og professionelle pædagogiske overvejelser. De har jo de samme børn som målgruppe og det bliver mere og mere påtrængende, at der udvikles et tættere samarbejde. Det er mest tydeligt i forhold til børnenes overgang fra børnehave til skole samt i forhold til det omsiggribende samarbejde mellem skolepædagogerne og lærerne. Selvfølgelig er der også problemer med en fælles bog til pædagoger og lærere. Hver profession abonnerer fortsat på selvstændige pædagogiske begreber. For eksempel er pædagoger uvillige til at anvende begrebet undervisning og omsorg bruges i mindre grad i skolen. Efter min mening er det helt forkert. Også pædagoger underviser og lærere viser en grundlæggende omsorg for børnene. Endvidere taler pædagoger i dagtilbud om børn og lærerne taler om elever i skolen. I denne bog bruges begrebet børn. Men sagen er, at pædagoger må se eleven i barnet og lærerne må se barnet i eleven.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagSamfundslitteratur
Antal sider114
ISBN (Trykt)9788759330159
ISBN (Elektronisk)9788759333778
StatusUdgivet - 2019
SerietitelProfessionens begreber
Vol/bind1

    Forskningsområder

  • Didaktik, Formål, Mål, Dagtilbud, Skole, Læringsmiljø, Dannelse, Fælles Mål, Målstyret undervisning

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Aktiviteter

Projekter

ID: 141225675