Denne rapport præsenterer en syntese af et tværfagligt forskningsprojekt om livsstil og naturkvalitet i byrummet. København har været genstand for projektets empiriske undersøgelser, som for det første har beskæftiget sig med, hvordan brugen af byens grønne områder er integreret i folks livsførelse, hvilke sociale funktioner de grønne områder tjener, og hvordan folk oplever byens natur. Projektet har endvidere undersøgt de forestillinger der råder i byplanlægningen og blandt byplanlæggere om byens grønne struktur og dens rumlige udvikling. Endelig har projektet undersøgt naturkvaliteten af ni udvalgte lokaliteter i København og har til det formål modificeret og udviklet et redskab til vurdering af naturkvalitet i byområder. Rapporten præsenterer resultaterne af disse studier, gennemgår de ni sociale og naturmæssige forhold på de ni undersøgte lokaliteter og søger at analysere sammenhængene mellem henholdsvis naturkvalitet og brugs- og oplevelseskvalitet i byens grønne områder.
Originalsprog
Dansk
Forlag
Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Antal sider
64
ISBN (Elektronisk)
978-87-92825-26-1
Status
Udgivet - 21 dec. 2011
Serietitel
Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi