I dette kapitel undersøger vi relationen mellem kultur, æstetik og kunst i dagtilbud i samklang med tilgange og resultater i LegeKunst, men også med henvisning til andre forskningsprojekter. Vores ambition med kapitlet er at indsætte og forstå feltet kultur, æstetik og kunst i en dagtilbudspædagogisk sammenhæng. Vores afsæt er, at kultur, æstetik og kunst i praksis væver sig sammen og ind og ud af hinanden, og hvor en skelnen mellem disse måske ikke er relevant (Hovik 2019a). Fænomener og praksisser med kultur, æstetik og kunst i en pædagogisk sammenhæng er netop ikke entydige, men alligevel har vi brug for begreber og blikke, som analytisk skelner og markerer og dermed hjælper os til at se og forstå, hvad der er på spil. Derfor introducerer vi i kapitlet metaforen kalejdoskop, som en sproglig figur for et analytisk greb, der kan bruges til at kigge på mange slags praksisser med det kunstneriske, pædagogiske og æstetiske i dagtilbudsregi.
Originalsprog
Dansk
Titel
Legekunst : leg, dannelse, kunst og kultur i dagtilbud