Aarhus Universitets segl

Kroppen i læringsrum

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportAntologiForskningpeer review

Standard

Kroppen i læringsrum. / Knudsen, Lars Emmerik Damgaard (Redaktør); Sillesen, Agnete (Redaktør); Poulsen, Dorthe Varning (Redaktør) et al.
1. udg. København: Unge Pædagoger, 2011. 136 s. (Pædagogisk Filosofi). (Unge Pædagogers serie B; Nr. 108).

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportAntologiForskningpeer review

Harvard

Knudsen, LED (red.), Sillesen, A (red.), Poulsen, DV (red.), Schmidt, M (red.), Bukhave, EB, Engelsrud, G, Stelter, R, Winther, H, Schriver, NB, Thing, LF & Bengtsson, J 2011, Kroppen i læringsrum. Pædagogisk Filosofi, Unge Pædagogers serie B, nr. 108, 1. udg, Unge Pædagoger, København. <http://u-p.dk/?product=265>

APA

Knudsen, L. E. D. (red.), Sillesen, A. (red.), Poulsen, D. V. (red.), Schmidt, M. (red.), Bukhave, E. B., Engelsrud, G., Stelter, R., Winther, H., Schriver, N. B., Thing, L. F., & Bengtsson, J. (2011). Kroppen i læringsrum. (1. udg.) Unge Pædagoger. Pædagogisk Filosofi Unge Pædagogers serie B Nr. 108 http://u-p.dk/?product=265

CBE

Knudsen LED, Sillesen A, Poulsen DV, Schmidt M, Bukhave EB, Engelsrud G, Stelter R, Winther H, Schriver NB, Thing LF, red., et al. 2011. Kroppen i læringsrum. 1. udg. København: Unge Pædagoger. 136 s. (Pædagogisk Filosofi). (Unge Pædagogers serie B; Nr. 108).

MLA

Knudsen, Lars Emmerik Damgaard et al. Kroppen i læringsrum 1. udg. København: Unge Pædagoger. 2011. (Pædagogisk Filosofi). (Unge Pædagogers serie B; Journal nr. 108).

Vancouver

Knudsen LED, (ed.), Sillesen A, (ed.), Poulsen DV, (ed.), Schmidt M, (ed.), Bukhave EB, Engelsrud G et al. Kroppen i læringsrum. 1. udg. København: Unge Pædagoger, 2011. 136 s. (Pædagogisk Filosofi). (Unge Pædagogers serie B; Nr. 108).

Author

Knudsen, Lars Emmerik Damgaard (Redaktør) ; Sillesen, Agnete (Redaktør) ; Poulsen, Dorthe Varning (Redaktør) et al. / Kroppen i læringsrum. 1. udg. København : Unge Pædagoger, 2011. 136 s. (Pædagogisk Filosofi). (Unge Pædagogers serie B; Nr. 108).

Bibtex

@book{035f16e40221459aa9ca140d6e06d45d,
title = "Kroppen i l{\ae}ringsrum",
abstract = " ForordAt have med l{\ae}ring at g{\o}re er at have med kroppe at g{\o}re. Det kan ikke adskilles. Kroppen er personens fysiske, psykiske og kulturelle udgangspunkt, og l{\ae}ring er en personlig proces i det sociale, s{\aa} krop og l{\ae}ring er forbundne i et skisma mellem individuelle og sociale betingelser og processer, men hvordan er langt fra klart. Inspireret af den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (2002) kan man derfor anskue forholdet imellem krop og l{\ae}ring s{\aa}ledes: Kroppen er min, men den p{\aa}virkes af dem, jeg er sammen med. L{\ae}ringen er min, men den bliver til sammen med andre. Krop og l{\ae}ring er begge flertydige og er flertydigt forbundne og sammenv{\ae}vede, idet l{\ae}ring er en {\ae}ndring af ikke blot hjernen men af hele mennesket, og kroppen er ikke blot fysiologi men ogs{\aa} s{\ae}de for reflekser, vaner, udvikling, handling, fortolkning og valg. Denne kompleksitet efterlader imidlertid store sp{\o}rgsm{\aa}l om, hvordan krop og l{\ae}ring kommer til udtryk samt hvilke konsekvenser det har p{\ae}dagogisk, psykologisk, filosofisk og sociologisk. Og det handler denne antologi om – ikke udt{\o}mmende men b{\aa}de udlevet og udsp{\ae}ndt mellem flere teorier, analyserende, eksemplificerende og praksisorienterede. Antologien giver et facetteret bud p{\aa}, hvordan sammenh{\ae}ngene mellem krop og l{\ae}ring kan opfattes ved at pr{\ae}sentere artikler fra s{\aa} forskellige forskningsgrene som idr{\ae}ts- og bev{\ae}gelsespsykologi, fysioterapi, emotionssociologi, uddannelsesforskning og p{\ae}dagogik. Samlet set er udgangspunktet for alle bidrag, at sj{\ae}l og legeme – eller krop og tanke – ikke kan adskilles, men m{\aa} betragtes som et sammenh{\ae}ngende hele. Ikke i en reduktion af krop som tanke eller tanke som krop, men som et forhold imellem krop og tanke, der angiver, at de betyder noget for hinanden; at kroppens erfaringer og oplevelser har betydning for det, man t{\ae}nker, og at det man t{\ae}nker har betydning for at erfare og opleve. Denne m{\aa}de at betragte l{\ae}ring p{\aa} kan opfattes som umiddelbart naturlig, men selv hvis det var naturligt, er det ikke dermed kulturligt – t{\ae}nk blot p{\aa} m{\aa}derne vi indretter skoler, gymnasier, universiteter og uddannelsessteder: Der er kun undtagelsesvist p{\ae}dagogiske fors{\o}g med, at elever kan bev{\ae}ge sig som en del af undervisningen, som pauser eksempelvis eller som bev{\ae}gelse udf{\o}rt som en sundhedsrettet indsats. Ligeledes indtager kroppens betydning for l{\ae}ring kun en mindre rolle i de mest udbredte p{\ae}dagogiske b{\o}ger om l{\ae}ring som fx Knud Illeris{\textquoteright} L{\ae}ring (2009) og Mads Hermansens L{\ae}ringens Univers (2005). Ikke desto mindre har feltet krop og l{\ae}ring v{\ae}ret udsat for en vedvarende opm{\ae}rksomhed b{\aa}de i den faglige som popul{\ae}re litteratur, i den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning samt p{\aa} et antal nationale og internationale konferencer. Dette v{\ae}re sig p{\aa} s{\aa} forskellige omr{\aa}der som eksempelvis knyttet til sp{\o}rgsm{\aa}let om effektive skoler, om sundhed og ikke mindst til sp{\o}rgsm{\aa}let om teori og praksisproblemer. I n{\ae}rv{\ae}rende antologi anskues sammenh{\ae}ngene mellem krop og l{\ae}ring fra fagligt forskellige perspektiver, men alle bidrag er videnskabsteoretisk besl{\ae}gtet med hinanden i inspirationen fra Merleau-Ponty. Med teorien om kropsf{\ae}nomenologi (2002) satte Merleau-Ponty ikke blot et grundigt aftryk i m{\aa}den, vi m{\aa} betragte l{\ae}ring men egentlig mere grundl{\ae}ggende i m{\aa}den, vi m{\aa} betragte menneskelivet: Det levede liv handler om den levede krop: Det er fra kroppen, at mennesket erfarer og oplever. Dette er et grundl{\ae}ggende eksistentielt sp{\o}rgsm{\aa}l, der har gennemgribende betydning for m{\aa}den, vi reflekterer p{\aa}: Kroppen erfarer, inden bevidstheden reflekterer, og kroppen strukturerer derved refleksionens processer (Gallagher 2002). Denne pointe f{\o}rte til bidrag til dels eksistentialismen og f{\ae}nomenologien, dels til de mere specifikke fagligheder som psykologi og p{\ae}dagogik: Mennesket er qua kroppen ikke en isoleret kognitiv makeup i en ren fysiologisk krop, men et subjekt, der er sammenv{\ae}vet med omgivelser og andre subjekter, og som forst{\aa}r sig selv og sine forhold til omverden gennem dette forhold. Derfor m{\aa} der p{\ae}dagogisk tages udgangspunkt i, at kroppens indlejring i omverdenen betinger de m{\aa}der, som mening, l{\ae}ring og udvikling bliver til p{\aa}.Anledningen til at lave denne antologi er et forskningsprojekt i University College Sj{\ae}lland, som kaldtes Kropslighedsprojektet. Kroplighedsprojektets sigte var at unders{\o}ge sammenh{\ae}ngen mellem krop og l{\ae}ring i fem mellemlange videreg{\aa}ende uddannelser i University College Sj{\ae}lland; ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, l{\ae}reruddannelsen, p{\ae}dagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. I regi af Forsknings- og udviklingsafdelingen ved University College Sj{\ae}lland afholdtes en konference i maj 2009 ved L{\ae}reruddannelsen Vordingborg, hvor et stort antal deltagere havde forn{\o}jelsen af at opleve Gunn Engelsrud, Reinhard Stelter, Jan Bengtsson, Lone Friis Thing, Helle Winther og Nina Billenstein Schriver samt Staffan Josephsson (sidstn{\ae}vnte bidrager dog ikke til antologien). Antologien indeholder de pr{\ae}senterede opl{\ae}g i artikelform inklusiv en artikel baseret p{\aa} Kropslighedsprojektet. God l{\ae}selyst!Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Agnete Sillesen, Dorthe Varning Poulsen og Mette SchmidtLitteraturGallagher, Shaun. 2002. F{\o}dt med en krop. F{\ae}nomenologisk og eksperimentel forskning om oplevelse af kroppen. I: Kirsten Kaya Roessler m.fl. (red.). Krop og l{\ae}ring. Sport & Psyke, nr. 29. {\AA}rhus. Dansk Idr{\ae}tspsykologisk Forum & Forlaget Klim.Hermansen, Mads. 2005. L{\ae}ringens Univers. {\AA}rhus. Klim.Illeris, Knud. 2009. L{\ae}ring. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag.Merleau-Ponty, Maurice. 2002. Phenemenology of Perception. London. Routledge.Moser, Thomas. 2007. Kropsforankret l{\ae}ring og aktivitet som p{\ae}dagogiske begreber. I: T. Schillab og B. Steffensen (red.). Nervepirrende p{\ae}dagogik – En introduktion til p{\ae}dagogisk neurovidenskab. K{\o}benhavn. Akademisk Forlag: 120-141.",
keywords = "Krop, l{\ae}ring, professionsuddannelser, krops{\ae}stetik, kropslige l{\ae}reprocesser, kropslige kundskaber, kropslig erkendelse, noesis, kropskultur(er), kulturel praksis, kulturel l{\ae}ringsproces , erkendelsesproces, kulturaestetik , kulturdidaktik",
author = "Bukhave, {Elise Bromann} and Gunn Engelsrud and Reinhard Stelter and Helle Winther and Schriver, {Nina Billenstein} and Thing, {Lone Friis} and Jan Bengtsson",
editor = "Knudsen, {Lars Emmerik Damgaard} and Agnete Sillesen and Poulsen, {Dorthe Varning} and Mette Schmidt",
year = "2011",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-90220-94-5",
series = "P{\ae}dagogisk Filosofi",
publisher = "Unge P{\ae}dagoger",
edition = "1.",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Kroppen i læringsrum

AU - Bukhave, Elise Bromann

AU - Engelsrud, Gunn

AU - Stelter, Reinhard

AU - Winther, Helle

AU - Schriver, Nina Billenstein

AU - Thing, Lone Friis

AU - Bengtsson, Jan

A2 - Knudsen, Lars Emmerik Damgaard

A2 - Sillesen, Agnete

A2 - Poulsen, Dorthe Varning

A2 - Schmidt, Mette

PY - 2011

Y1 - 2011

N2 - ForordAt have med læring at gøre er at have med kroppe at gøre. Det kan ikke adskilles. Kroppen er personens fysiske, psykiske og kulturelle udgangspunkt, og læring er en personlig proces i det sociale, så krop og læring er forbundne i et skisma mellem individuelle og sociale betingelser og processer, men hvordan er langt fra klart. Inspireret af den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (2002) kan man derfor anskue forholdet imellem krop og læring således: Kroppen er min, men den påvirkes af dem, jeg er sammen med. Læringen er min, men den bliver til sammen med andre. Krop og læring er begge flertydige og er flertydigt forbundne og sammenvævede, idet læring er en ændring af ikke blot hjernen men af hele mennesket, og kroppen er ikke blot fysiologi men også sæde for reflekser, vaner, udvikling, handling, fortolkning og valg. Denne kompleksitet efterlader imidlertid store spørgsmål om, hvordan krop og læring kommer til udtryk samt hvilke konsekvenser det har pædagogisk, psykologisk, filosofisk og sociologisk. Og det handler denne antologi om – ikke udtømmende men både udlevet og udspændt mellem flere teorier, analyserende, eksemplificerende og praksisorienterede. Antologien giver et facetteret bud på, hvordan sammenhængene mellem krop og læring kan opfattes ved at præsentere artikler fra så forskellige forskningsgrene som idræts- og bevægelsespsykologi, fysioterapi, emotionssociologi, uddannelsesforskning og pædagogik. Samlet set er udgangspunktet for alle bidrag, at sjæl og legeme – eller krop og tanke – ikke kan adskilles, men må betragtes som et sammenhængende hele. Ikke i en reduktion af krop som tanke eller tanke som krop, men som et forhold imellem krop og tanke, der angiver, at de betyder noget for hinanden; at kroppens erfaringer og oplevelser har betydning for det, man tænker, og at det man tænker har betydning for at erfare og opleve. Denne måde at betragte læring på kan opfattes som umiddelbart naturlig, men selv hvis det var naturligt, er det ikke dermed kulturligt – tænk blot på måderne vi indretter skoler, gymnasier, universiteter og uddannelsessteder: Der er kun undtagelsesvist pædagogiske forsøg med, at elever kan bevæge sig som en del af undervisningen, som pauser eksempelvis eller som bevægelse udført som en sundhedsrettet indsats. Ligeledes indtager kroppens betydning for læring kun en mindre rolle i de mest udbredte pædagogiske bøger om læring som fx Knud Illeris’ Læring (2009) og Mads Hermansens Læringens Univers (2005). Ikke desto mindre har feltet krop og læring været udsat for en vedvarende opmærksomhed både i den faglige som populære litteratur, i den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning samt på et antal nationale og internationale konferencer. Dette være sig på så forskellige områder som eksempelvis knyttet til spørgsmålet om effektive skoler, om sundhed og ikke mindst til spørgsmålet om teori og praksisproblemer. I nærværende antologi anskues sammenhængene mellem krop og læring fra fagligt forskellige perspektiver, men alle bidrag er videnskabsteoretisk beslægtet med hinanden i inspirationen fra Merleau-Ponty. Med teorien om kropsfænomenologi (2002) satte Merleau-Ponty ikke blot et grundigt aftryk i måden, vi må betragte læring men egentlig mere grundlæggende i måden, vi må betragte menneskelivet: Det levede liv handler om den levede krop: Det er fra kroppen, at mennesket erfarer og oplever. Dette er et grundlæggende eksistentielt spørgsmål, der har gennemgribende betydning for måden, vi reflekterer på: Kroppen erfarer, inden bevidstheden reflekterer, og kroppen strukturerer derved refleksionens processer (Gallagher 2002). Denne pointe førte til bidrag til dels eksistentialismen og fænomenologien, dels til de mere specifikke fagligheder som psykologi og pædagogik: Mennesket er qua kroppen ikke en isoleret kognitiv makeup i en ren fysiologisk krop, men et subjekt, der er sammenvævet med omgivelser og andre subjekter, og som forstår sig selv og sine forhold til omverden gennem dette forhold. Derfor må der pædagogisk tages udgangspunkt i, at kroppens indlejring i omverdenen betinger de måder, som mening, læring og udvikling bliver til på.Anledningen til at lave denne antologi er et forskningsprojekt i University College Sjælland, som kaldtes Kropslighedsprojektet. Kroplighedsprojektets sigte var at undersøge sammenhængen mellem krop og læring i fem mellemlange videregående uddannelser i University College Sjælland; ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. I regi af Forsknings- og udviklingsafdelingen ved University College Sjælland afholdtes en konference i maj 2009 ved Læreruddannelsen Vordingborg, hvor et stort antal deltagere havde fornøjelsen af at opleve Gunn Engelsrud, Reinhard Stelter, Jan Bengtsson, Lone Friis Thing, Helle Winther og Nina Billenstein Schriver samt Staffan Josephsson (sidstnævnte bidrager dog ikke til antologien). Antologien indeholder de præsenterede oplæg i artikelform inklusiv en artikel baseret på Kropslighedsprojektet. God læselyst!Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Agnete Sillesen, Dorthe Varning Poulsen og Mette SchmidtLitteraturGallagher, Shaun. 2002. Født med en krop. Fænomenologisk og eksperimentel forskning om oplevelse af kroppen. I: Kirsten Kaya Roessler m.fl. (red.). Krop og læring. Sport & Psyke, nr. 29. Århus. Dansk Idrætspsykologisk Forum & Forlaget Klim.Hermansen, Mads. 2005. Læringens Univers. Århus. Klim.Illeris, Knud. 2009. Læring. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag.Merleau-Ponty, Maurice. 2002. Phenemenology of Perception. London. Routledge.Moser, Thomas. 2007. Kropsforankret læring og aktivitet som pædagogiske begreber. I: T. Schillab og B. Steffensen (red.). Nervepirrende pædagogik – En introduktion til pædagogisk neurovidenskab. København. Akademisk Forlag: 120-141.

AB - ForordAt have med læring at gøre er at have med kroppe at gøre. Det kan ikke adskilles. Kroppen er personens fysiske, psykiske og kulturelle udgangspunkt, og læring er en personlig proces i det sociale, så krop og læring er forbundne i et skisma mellem individuelle og sociale betingelser og processer, men hvordan er langt fra klart. Inspireret af den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (2002) kan man derfor anskue forholdet imellem krop og læring således: Kroppen er min, men den påvirkes af dem, jeg er sammen med. Læringen er min, men den bliver til sammen med andre. Krop og læring er begge flertydige og er flertydigt forbundne og sammenvævede, idet læring er en ændring af ikke blot hjernen men af hele mennesket, og kroppen er ikke blot fysiologi men også sæde for reflekser, vaner, udvikling, handling, fortolkning og valg. Denne kompleksitet efterlader imidlertid store spørgsmål om, hvordan krop og læring kommer til udtryk samt hvilke konsekvenser det har pædagogisk, psykologisk, filosofisk og sociologisk. Og det handler denne antologi om – ikke udtømmende men både udlevet og udspændt mellem flere teorier, analyserende, eksemplificerende og praksisorienterede. Antologien giver et facetteret bud på, hvordan sammenhængene mellem krop og læring kan opfattes ved at præsentere artikler fra så forskellige forskningsgrene som idræts- og bevægelsespsykologi, fysioterapi, emotionssociologi, uddannelsesforskning og pædagogik. Samlet set er udgangspunktet for alle bidrag, at sjæl og legeme – eller krop og tanke – ikke kan adskilles, men må betragtes som et sammenhængende hele. Ikke i en reduktion af krop som tanke eller tanke som krop, men som et forhold imellem krop og tanke, der angiver, at de betyder noget for hinanden; at kroppens erfaringer og oplevelser har betydning for det, man tænker, og at det man tænker har betydning for at erfare og opleve. Denne måde at betragte læring på kan opfattes som umiddelbart naturlig, men selv hvis det var naturligt, er det ikke dermed kulturligt – tænk blot på måderne vi indretter skoler, gymnasier, universiteter og uddannelsessteder: Der er kun undtagelsesvist pædagogiske forsøg med, at elever kan bevæge sig som en del af undervisningen, som pauser eksempelvis eller som bevægelse udført som en sundhedsrettet indsats. Ligeledes indtager kroppens betydning for læring kun en mindre rolle i de mest udbredte pædagogiske bøger om læring som fx Knud Illeris’ Læring (2009) og Mads Hermansens Læringens Univers (2005). Ikke desto mindre har feltet krop og læring været udsat for en vedvarende opmærksomhed både i den faglige som populære litteratur, i den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning samt på et antal nationale og internationale konferencer. Dette være sig på så forskellige områder som eksempelvis knyttet til spørgsmålet om effektive skoler, om sundhed og ikke mindst til spørgsmålet om teori og praksisproblemer. I nærværende antologi anskues sammenhængene mellem krop og læring fra fagligt forskellige perspektiver, men alle bidrag er videnskabsteoretisk beslægtet med hinanden i inspirationen fra Merleau-Ponty. Med teorien om kropsfænomenologi (2002) satte Merleau-Ponty ikke blot et grundigt aftryk i måden, vi må betragte læring men egentlig mere grundlæggende i måden, vi må betragte menneskelivet: Det levede liv handler om den levede krop: Det er fra kroppen, at mennesket erfarer og oplever. Dette er et grundlæggende eksistentielt spørgsmål, der har gennemgribende betydning for måden, vi reflekterer på: Kroppen erfarer, inden bevidstheden reflekterer, og kroppen strukturerer derved refleksionens processer (Gallagher 2002). Denne pointe førte til bidrag til dels eksistentialismen og fænomenologien, dels til de mere specifikke fagligheder som psykologi og pædagogik: Mennesket er qua kroppen ikke en isoleret kognitiv makeup i en ren fysiologisk krop, men et subjekt, der er sammenvævet med omgivelser og andre subjekter, og som forstår sig selv og sine forhold til omverden gennem dette forhold. Derfor må der pædagogisk tages udgangspunkt i, at kroppens indlejring i omverdenen betinger de måder, som mening, læring og udvikling bliver til på.Anledningen til at lave denne antologi er et forskningsprojekt i University College Sjælland, som kaldtes Kropslighedsprojektet. Kroplighedsprojektets sigte var at undersøge sammenhængen mellem krop og læring i fem mellemlange videregående uddannelser i University College Sjælland; ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. I regi af Forsknings- og udviklingsafdelingen ved University College Sjælland afholdtes en konference i maj 2009 ved Læreruddannelsen Vordingborg, hvor et stort antal deltagere havde fornøjelsen af at opleve Gunn Engelsrud, Reinhard Stelter, Jan Bengtsson, Lone Friis Thing, Helle Winther og Nina Billenstein Schriver samt Staffan Josephsson (sidstnævnte bidrager dog ikke til antologien). Antologien indeholder de præsenterede oplæg i artikelform inklusiv en artikel baseret på Kropslighedsprojektet. God læselyst!Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Agnete Sillesen, Dorthe Varning Poulsen og Mette SchmidtLitteraturGallagher, Shaun. 2002. Født med en krop. Fænomenologisk og eksperimentel forskning om oplevelse af kroppen. I: Kirsten Kaya Roessler m.fl. (red.). Krop og læring. Sport & Psyke, nr. 29. Århus. Dansk Idrætspsykologisk Forum & Forlaget Klim.Hermansen, Mads. 2005. Læringens Univers. Århus. Klim.Illeris, Knud. 2009. Læring. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag.Merleau-Ponty, Maurice. 2002. Phenemenology of Perception. London. Routledge.Moser, Thomas. 2007. Kropsforankret læring og aktivitet som pædagogiske begreber. I: T. Schillab og B. Steffensen (red.). Nervepirrende pædagogik – En introduktion til pædagogisk neurovidenskab. København. Akademisk Forlag: 120-141.

KW - Krop

KW - læring

KW - professionsuddannelser

KW - kropsæstetik

KW - kropslige læreprocesser

KW - kropslige kundskaber

KW - kropslig erkendelse

KW - noesis

KW - kropskultur(er)

KW - kulturel praksis

KW - kulturel læringsproces

KW - erkendelsesproces

KW - kulturaestetik

KW - kulturdidaktik

M3 - Antologi

SN - 978-87-90220-94-5

T3 - Pædagogisk Filosofi

BT - Kroppen i læringsrum

PB - Unge Pædagoger

CY - København

ER -