Abstract
Forestillingen om værdier som løsningen på alle virksomheders problemer er efterhånden så udbredt, at der ikke længere stilles spørgsmålstegn ved, om de nu også gør den store forskel og har den ønskede effekt. Ny forskning viser imidlertid, at værdibaseret ledelse måske ikke er det mest optimale ledelsesværktøj for en virksomhed i økonomisk krise. En af grundene kan være, at denne ledelsesform kræver et vist organisatorisk overskud, der muligvis ikke er til stede i en økonomisk trængt virksomhed. En trængt situation kalder måske nærmere på en ledelsesform der i højere grad trækker på elementer fra den klassiske ledelsesstil end den mere moderne værdibaserede ledelsesform. Det er vigtigt at ledelsen tager højde for ikke bare ledernes, men også medarbejdernes arbejdsmæssige kontekst, når det gælder om at definere målgruppen for kommunikationen af værdierne.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Ledelse i Dag |
Nummer | 4, august |
Antal sider | 4 |
ISSN | 0905-8966 |
Status | Udgivet - 2006 |