Institut for Statskundskab

Krigen: Et ustyrligt system

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBog

Abstract Krigen – et ustyrligt system

Denne bog forsøger at favne bredt over fænomenet krig. Krig og krige har mange dimensioner, menneskelige dimensioner, historiske dimensioner, og de er meget forskellige fra sted til sted og fra menneske til menneske. Graver vi blot en lille smule i familiehistorien vil næsten alle europæiske familier kunne se, at de rummer uhyre lag af erfaringer om krig, når man går tilbage til Første og Anden Verdenskrig. Krige har præget de fleste familier og har ligeledes været en hovedingrediens i skabelsen af de europæiske stater.
Den mest accepterede definition af krig er, at i krig påfører en part en modstander sin vilje mod den anden, som forsøger at forhindre den. Dermed er krig det modsatte af moral. Men krigen er meget mere kompleks og rummer mange flere dimensioner, så en definition rækker ikke langt ind i blot begyndelsen af en forståelse af krigen.
En lang række faglige discipliner forsøger at håndtere krigen. Ikke mindst er der selvfølgelig i militæret stærke faglige professioner, som kender til krigen, nogle af dem har forsket i krigen, andre har oplevet krig. Derudover har jura, økonomi, statskundskab, historie, psykologi, filosofi, litteraturhistorie, æstetik, naturvidenskaberne som fysik, kemi, ingeniørvidenskab og medicin behandlet krigen. I denne bog anvender jeg som udgangspunkt en sociologisk sammenfatning af alle disse blikke på krigen. De meget forskellige tilgange til analyser af krig er ofte dårligt nok opmærksomme på, at der også er andre perspektiver på krigen end deres eget. Det er heller ikke dem alle, der behandles lige dybtgående i det følgende. Denne bog får heller ikke alle tilgangene med. Nogle af de vigtigste er de følgende otte fortællinger:

• Krigen berettes af soldater, pårørende og civile befolkninger selv. Beretninger kan findes i litterære værker og i mange biografiske beskrivelser. Krige kaster lange skygger i traumatiseringen af veteraner, ofre og pårørende, de skygger udgør grænser for krigens fortællinger, de er ikke pæne og ofte er de tavse og ufortalte.
• Krigen fortælles af officerer og beskrives i værker skrevet af officerer. En del er af historisk og efterrationaliserende karakter, en anden og vigtigere del består i analyser af krige, både forgangne og aktuelle, samt af mulige krigsscenarier.
• Krigshistorie har i nationalstaternes storhedstid fra begyndelsen af 1800-tallet til midten af det 20. århundrede været gjort til Historien slet og ret. Man kan sige, at historiefortællingen blev reduceret til krigshistorie, som igen blev reduceret til slagenes historie. Imidlertid er der opstået en anden type krigshistorie, hvis centrale tema er, om krigen grundlæggende har samme karakter, eksempelvis for krigerne (soldaterne), på tværs af historien.
• Krigsstrategi udgør et fagfelt. Strategi skal adskilles fra taktik, men ofte får taktiske overvejelser meget og også for meget plads til at dominere fortællingen om strategier. Strategihistorie er væsentlig al den stund at krige præges af vigtige læreprocesser og således paradoksalt nok forandres ustandseligt, men også kan tage ved lære af historien.
• Langt mere samfundsvidenskabeligt kan man stille spørgsmålet om hvordan krigen revolutioneres. Her har man talt om militære revolutioner, eksempelvis og måske mest centralt i tiden omkring Trediveårskrigen (1618-48). Men mange andre militære revolutioner kommer på tale, eksempelvis taler amerikanske taktikere meget om en revolution i militære anliggender (RMA). Da egentlige revolutioner også består i logistiske forandringer i forsyninger, organisering og finansiering har man sagt, at ‘krige skaber stater og stater skaber krige’.
• Krigen er tema for faget international politik og internationale relationer, der udgør en del af statskundskaben, men som også spiller en rolle i historiefaget og i sociologien, specielt i faget historisk sociologi der beskæftiger sig med statsdannelse.
• Krige finansieres, og der er en mindre kendt, men vigtig type fremstillinger af kriges finansieringssystemer, som man må analysere for at kunne forstå kriges udvikling. Ikke desto mindre er krige afhængige af, hvorledes de er koblede til finansieringssystemer, som skat og kredit.
• Krigen blev tidligere reguleret af religiøse fortolkninger, ikke mindst i tiden mellem Romerriget og de statsdannelser, der kom frem efter Reformationen. Moderne statsdannelser udviklede sig fra 1500-1800 og det var i den tid det Vestfalske statssystem opstod i Europa. Staterne blev anset for suveræne enheder, der kunne befinde sig i en indbyrdes magtbalance. Krigen er genstand for folkeretlig regulering om ret til krig (jus ad bellum) og ret i krig (jus in bello). I det Vestfalske statssystem gør en række internationale normer sig gældende om hvad man kan med krig og i krig.

Andre typer fortællinger kunne også nævnes, propagandahistorien, kunsthistorien, kvindernes historie, fangelejrenes fortællinger, børnenes øjenhøjdeperspektiv, bybefolkningernes fortællinger osv. Andre tilgange kunne være blevet brugt; om krig og krige er der skrevet mangt og meget; noget af det mest velkendte har jeg udeladt, fordi det allerede har fyldt relativt for meget, andet mere ukendt har jeg givet mere plads. Enhver fremstilling må foretage nogle valg, også i markeringen af kildemateriale, som jeg her har måttet begrænse til meget mindre end det, der ligger bag bogen, og som strikse videnskabelige kriterier vil kræve.
Jeg har primært anvendt tre akser og fokuseret bogen i skæringerne mellem de tre tilgange, en historisk sociologisk dimension, en aktualiserende dimension med særligt blik på specielt Afghanistan- Irak- og Vietnamkrigene samt Verdenskrigenes endnu levende betydning, og en mere strategisk dimension indrammet af såvel taktiske perspektiver som af retligt fredsskabende perspektiver. Jeg har inddelt bogen i fire temaer; det første er introducerende til krigens små og store problemstillinger, såvel som til den analyseramme jeg vil lægge over krigens problem. I næste hovedafsnit vil jeg gøre rede for krigens historiske fremvækst og dens udviklingsdynamik som funktionssystem og som militært organisationssystem. I tredje afsnit vil jeg diskutere nogle af krigens aktuelle former, først de ikke-statslige former, dernæst der overordnede problematik i det jeg kalder Hundredårskrigen 1914-2014. Det fjerde afsnit viser hvilken irriterende betydning krigen har for samfundet som kontekst og omverden, idet jeg vil vise vanskelighederne ved at retligt og politisk at styre samfundets omkostninger ved krigen.

OriginalsprogDansk
ForlagAarhus Universitetsforlag
Antal sider250
ISBN (Trykt)978-87-7124-195-2
StatusUdgivet - 2014
BegivenhedBogforum - Bella Center, København, Danmark
Varighed: 7 nov. 20149 nov. 2014
SerietitelUnivers

Konference

KonferenceBogforum
LokationBella Center
LandDanmark
ByKøbenhavn
Periode07/11/201409/11/2014

    Forskningsområder

  • Krig, fremtid, risiko, Clausewitz, pmc, krigsveteraner, svage stater, rma, revolution i militære anliggender, Luhmann, systemanalyse , Luhmann, kommunikation, stat, historisk sociologi, revolution, makroanalyse, krig, organisation, ret, finansiering, Europa, statsdannelse, Historisk sociologi, statsdannelse, Luhmann, begrebshistorie, evolution, revolution, finansiel revolution, Krigshistorie, krigsveteraner, asymmetrisk krig, borgerkrig, fred, folkeret

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 83134972