Artiklen “Naturfaglig erfaringsdannelse som kontinuitetspraksis” af Stine Mariegaard, Christina Haandbæk Schmidt & Claus Michelsen rejser en række særdeles vigtige temaer i forbindelse med børns overgang fra børnehave til børnehaveklasse og videre til 1. klasse. Hvad der gør artiklen ekstra relevant og interessant, er at den ud over at have fokus på den generelle overgangsproblematik kæder denne sammen med det naturfaglige indhold. Med andre ord undersøger forfatterene i hvilket omfang og hvordan børnehave, børnehaveklasse samarbejder om at skabe kontinuitet i børnenes
naturfaglige erfaringsdannelse på tværs af institutioner (børnehave og skole) og
professioner (pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere). Det er glædeligt at overgangsforskningen overskrider et alment trivsels- og læringsperspektiv og fokuserer på den faglige indholdskontinuitet. Det er en tiltrængt fornyelse.
Artiklen formidler vigtig forskning der både bidager med ny viden og åbner for
nye praktisk-pædagogiske tilgange. På trods af det bringer vi her nogle kritiske refleksioner der måske kan perspektivere en overgangspædagogisk strategi med fokus på det naturfaglige.”
Originalsprog
Dansk
Tidsskrift
MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik
Nummer
3
Sider (fra-til)
87-91
Antal sider
5
ISSN
1604-8628
Status
Udgivet - 2020
Forskningsområder
Science, overgang, nysgerrighed og undren, didaktik