I november 2021 afholdt Miljøstyrelsen i samarbejde med DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, konsensuskonference om vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark og deres påvirkning på natur, miljø, økonomi og human sundhed. Nærværende rapport opsummerer det forudgående arbejde med revision af skala og protokol for vurderingen af påvirkningerne, de efterfølgende ekspertvurderinger, samt arbejdet med at skabe konsensus omkring vurderingerne under og efter konsensuskonferencen. Herefter er listerne med vurderinger af ikke-hjemmehørende arter og Horizon-scan arter revideret (Bilag 1 og 2). Desuden er kriteriet, for hvornår en art betragtes som invasiv, revideret. Baseret på konsensusvurderingerne og det reviderede kriterium anses 77 af de 2513 ikke-hjemmehørende arter, der forekommer i Danmark, for at være invasive. Fakta-ark for alle invasive arter er evideret og desuden er udarbejdet fakta-ark for 10 udvalgte Horizon-scan arter. De reviderede fakta-ark findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.
Originalsprog
Dansk
Udgivelsessted
Aarhus
Forlag
Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Antal sider
48
ISBN (Trykt)
978-87-7156-768-7
Status
Udgivet - apr. 2023
Serietitel
Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Nummer
217
ISSN
2244-999X
Forskningsområder
Ikke-hjemmehørende arter, invasive arter, Danmark, påvirkning på natur, miljø, økonomi og human sundhed