Kongeforestillinger i den nordiske husholdsstat - danske og svenske variationer

Bo Kristian Holm

Kongeforestillinger i den nordiske husholdsstat - danske og svenske variationer

Institut for Kultur og Samfund - Systematisk Teologi, fag

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceeding › Bidrag til bog/antologi › Forskning › peer review

Abstract

Monarkierne i Danmark-Norge og Sverige-Finland var de eneste monarkier, der indførte en luthersk reformation og de eneste lutherske riger, der befandt sig ud for det tysk-romerske kejserrige. Denne artikel undersøger, hvordan lutherdommen påvirkede forestillinger om kongen og den statslige organisering. Den finder, at måden, hvorpå reformationen blev indført havde indflydelse på, hvordan den Seneca-inspirerede og bibelsk funderede forståelse af den ideelle benevolente hersker med ansvar for sine undersåtters både evige og timelige velfærd påvirkede kongeforestilliger og statslig organisering i de pågældende lande.
Danmark-Norge og Sverige-Finland var i et konfessionskulturelt perspektiv kendetegnet ved en mangle på den ”Streitkultur”, som spillede stor rolle i Tyskland. I diskussion med eksisterende litteratur vises det, hvordan en religiøs betinget forståelse af kongens ansvar formede både kongens og hans undersåtters opfattelse. Olaus Petri som reformator sammenlignes med Johannes Bugenhagen, og Johannes Bugenhagens Kirkeordinansen fra 1537/39 sammenlignes med Georg Normans forsøg på en kirkeordning og med den svenske Kyrkorodningen fra 1571.
I begge riger er det tydeligt at se en stærk anti-macchiavellisk forestilling om kongemagt gøre sig gældende. Men Johannes Bugenhagens indførsel af en mere ”moden” reformation i 1537 synes at have bidraget til en mere stabil og centralistisk udvikling, hvorimod reformationshistorien i Sverige er langt mere kompleks, bl.a. pga. af den tidlige introduktion af meget unge reformatoriske tanker.
Ikke desto mindre, så kendetegnes konfessionskulturen i Norden af en særlig autoritetsforestilling byggende på gensidige forpligtigelser. Organisationsmæssigt går de to riger dog i forskellige retninger. I Danmark smelter de tre stænder i Luthers trestandslære mere eller mindre sammen, hvor Sverige i langt højere grad bevarer forestillingen om intakte stænder, hvorigennem statens magt begrænses.

Bidragets oversatte titel	Imaginaries of Kingship in the Nordic Household State – Danish and Swedish Variations
Originalsprog	Dansk
Titel	Den Nordiska hushållstaten – variationer på ett tema av Luther
Redaktører	Urban Claesson, Nina Javette Koefoed
Antal sider	39
Forlag	Makadam Förlag
Sider	145-183
ISBN (Trykt)	978-91-7061-497-2
Status	Accepteret/In press - 2024

Navn	Skrifter utgivna av svenska kyrkohistoriska föreningen. II ny följd
Vol/bind	81

Emneord

Reformationen
Husholdsstat
Johannes Bugenhagen
Olaus Petri
Gustav Vasa
konfessionskultur

Den nordiska hushållstaten: variationer på ett tema av Luther
Koefoed, N. J. (CoPI), Holm, B. K. (Deltager), Harste, G. (Deltager), Claesson , U. (PI) & Jansson, K. (Deltager)
Riksbankens Jubileumsfond
01/01/2018 → 30/06/2024
Projekter: Projekt › Forskning

Social Imaginaries of Kingship in the Nordic Household State – Danish and Swedish Variations
Holm, B. K. (Foredragsholder)
11 maj 2023
Aktivitet: Præsentationer, medlemskaber, ejerskab og andre aktiviteter › Foredrag og mundtlige bidrag

Citationsformater

@inbook{5dbec80589cd4685b6e60c07b80f81a8,

title = "Kongeforestillinger i den nordiske husholdsstat - danske og svenske variationer",

abstract = "Monarkierne i Danmark-Norge og Sverige-Finland var de eneste monarkier, der indf{\o}rte en luthersk reformation og de eneste lutherske riger, der befandt sig ud for det tysk-romerske kejserrige. Denne artikel unders{\o}ger, hvordan lutherdommen p{\aa}virkede forestillinger om kongen og den statslige organisering. Den finder, at m{\aa}den, hvorp{\aa} reformationen blev indf{\o}rt havde indflydelse p{\aa}, hvordan den Seneca-inspirerede og bibelsk funderede forst{\aa}else af den ideelle benevolente hersker med ansvar for sine unders{\aa}tters b{\aa}de evige og timelige velf{\ae}rd p{\aa}virkede kongeforestilliger og statslig organisering i de p{\aa}g{\ae}ldende lande.Danmark-Norge og Sverige-Finland var i et konfessionskulturelt perspektiv kendetegnet ved en mangle p{\aa} den ”Streitkultur”, som spillede stor rolle i Tyskland. I diskussion med eksisterende litteratur vises det, hvordan en religi{\o}s betinget forst{\aa}else af kongens ansvar formede b{\aa}de kongens og hans unders{\aa}tters opfattelse. Olaus Petri som reformator sammenlignes med Johannes Bugenhagen, og Johannes Bugenhagens Kirkeordinansen fra 1537/39 sammenlignes med Georg Normans fors{\o}g p{\aa} en kirkeordning og med den svenske Kyrkorodningen fra 1571.I begge riger er det tydeligt at se en st{\ae}rk anti-macchiavellisk forestilling om kongemagt g{\o}re sig g{\ae}ldende. Men Johannes Bugenhagens indf{\o}rsel af en mere ”moden” reformation i 1537 synes at have bidraget til en mere stabil og centralistisk udvikling, hvorimod reformationshistorien i Sverige er langt mere kompleks, bl.a. pga. af den tidlige introduktion af meget unge reformatoriske tanker.Ikke desto mindre, s{\aa} kendetegnes konfessionskulturen i Norden af en s{\ae}rlig autoritetsforestilling byggende p{\aa} gensidige forpligtigelser. Organisationsm{\ae}ssigt g{\aa}r de to riger dog i forskellige retninger. I Danmark smelter de tre st{\ae}nder i Luthers trestandsl{\ae}re mere eller mindre sammen, hvor Sverige i langt h{\o}jere grad bevarer forestillingen om intakte st{\ae}nder, hvorigennem statens magt begr{\ae}nses.",

keywords = "Reformationen, Husholdsstat, Johannes Bugenhagen, Olaus Petri, Gustav Vasa, konfessionskultur, Reformation, Household state, Johannes Bugenhagen, Olaus Petri, Gustav Vasa, Confessional Culture",

author = "Holm, {Bo Kristian}",

year = "2024",

language = "Dansk",

isbn = "978-91-7061-497-2",

series = "Skrifter utgivna av svenska kyrkohistoriska f{\"o}reningen. II ny f{\"o}ljd",

publisher = "Makadam F{\"o}rlag",

pages = "145--183",

editor = "Urban Claesson and Koefoed, {Nina Javette}",

booktitle = "Den Nordiska hush{\aa}llstaten – variationer p{\aa} ett tema av Luther",

}

Kongeforestillinger i den nordiske husholdsstat - danske og svenske variationer. / Holm, Bo Kristian.
Den Nordiska hushållstaten – variationer på ett tema av Luther. red. / Urban Claesson; Nina Javette Koefoed. Makadam Förlag, 2024. s. 145-183 (Skrifter utgivna av svenska kyrkohistoriska föreningen. II ny följd, Bind 81).

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceeding › Bidrag til bog/antologi › Forskning › peer review

TY - CHAP

T1 - Kongeforestillinger i den nordiske husholdsstat - danske og svenske variationer

AU - Holm, Bo Kristian

PY - 2024

Y1 - 2024

N2 - Monarkierne i Danmark-Norge og Sverige-Finland var de eneste monarkier, der indførte en luthersk reformation og de eneste lutherske riger, der befandt sig ud for det tysk-romerske kejserrige. Denne artikel undersøger, hvordan lutherdommen påvirkede forestillinger om kongen og den statslige organisering. Den finder, at måden, hvorpå reformationen blev indført havde indflydelse på, hvordan den Seneca-inspirerede og bibelsk funderede forståelse af den ideelle benevolente hersker med ansvar for sine undersåtters både evige og timelige velfærd påvirkede kongeforestilliger og statslig organisering i de pågældende lande.Danmark-Norge og Sverige-Finland var i et konfessionskulturelt perspektiv kendetegnet ved en mangle på den ”Streitkultur”, som spillede stor rolle i Tyskland. I diskussion med eksisterende litteratur vises det, hvordan en religiøs betinget forståelse af kongens ansvar formede både kongens og hans undersåtters opfattelse. Olaus Petri som reformator sammenlignes med Johannes Bugenhagen, og Johannes Bugenhagens Kirkeordinansen fra 1537/39 sammenlignes med Georg Normans forsøg på en kirkeordning og med den svenske Kyrkorodningen fra 1571.I begge riger er det tydeligt at se en stærk anti-macchiavellisk forestilling om kongemagt gøre sig gældende. Men Johannes Bugenhagens indførsel af en mere ”moden” reformation i 1537 synes at have bidraget til en mere stabil og centralistisk udvikling, hvorimod reformationshistorien i Sverige er langt mere kompleks, bl.a. pga. af den tidlige introduktion af meget unge reformatoriske tanker.Ikke desto mindre, så kendetegnes konfessionskulturen i Norden af en særlig autoritetsforestilling byggende på gensidige forpligtigelser. Organisationsmæssigt går de to riger dog i forskellige retninger. I Danmark smelter de tre stænder i Luthers trestandslære mere eller mindre sammen, hvor Sverige i langt højere grad bevarer forestillingen om intakte stænder, hvorigennem statens magt begrænses.

AB - Monarkierne i Danmark-Norge og Sverige-Finland var de eneste monarkier, der indførte en luthersk reformation og de eneste lutherske riger, der befandt sig ud for det tysk-romerske kejserrige. Denne artikel undersøger, hvordan lutherdommen påvirkede forestillinger om kongen og den statslige organisering. Den finder, at måden, hvorpå reformationen blev indført havde indflydelse på, hvordan den Seneca-inspirerede og bibelsk funderede forståelse af den ideelle benevolente hersker med ansvar for sine undersåtters både evige og timelige velfærd påvirkede kongeforestilliger og statslig organisering i de pågældende lande.Danmark-Norge og Sverige-Finland var i et konfessionskulturelt perspektiv kendetegnet ved en mangle på den ”Streitkultur”, som spillede stor rolle i Tyskland. I diskussion med eksisterende litteratur vises det, hvordan en religiøs betinget forståelse af kongens ansvar formede både kongens og hans undersåtters opfattelse. Olaus Petri som reformator sammenlignes med Johannes Bugenhagen, og Johannes Bugenhagens Kirkeordinansen fra 1537/39 sammenlignes med Georg Normans forsøg på en kirkeordning og med den svenske Kyrkorodningen fra 1571.I begge riger er det tydeligt at se en stærk anti-macchiavellisk forestilling om kongemagt gøre sig gældende. Men Johannes Bugenhagens indførsel af en mere ”moden” reformation i 1537 synes at have bidraget til en mere stabil og centralistisk udvikling, hvorimod reformationshistorien i Sverige er langt mere kompleks, bl.a. pga. af den tidlige introduktion af meget unge reformatoriske tanker.Ikke desto mindre, så kendetegnes konfessionskulturen i Norden af en særlig autoritetsforestilling byggende på gensidige forpligtigelser. Organisationsmæssigt går de to riger dog i forskellige retninger. I Danmark smelter de tre stænder i Luthers trestandslære mere eller mindre sammen, hvor Sverige i langt højere grad bevarer forestillingen om intakte stænder, hvorigennem statens magt begrænses.

KW - Reformationen

KW - Husholdsstat

KW - Johannes Bugenhagen

KW - Olaus Petri

KW - Gustav Vasa

KW - konfessionskultur

KW - Reformation

KW - Household state

KW - Johannes Bugenhagen

KW - Olaus Petri

KW - Gustav Vasa

KW - Confessional Culture

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-91-7061-497-2

T3 - Skrifter utgivna av svenska kyrkohistoriska föreningen. II ny följd

SP - 145

EP - 183

BT - Den Nordiska hushållstaten – variationer på ett tema av Luther

A2 - Claesson, Urban

A2 - Koefoed, Nina Javette

PB - Makadam Förlag

ER -

Kongeforestillinger i den nordiske husholdsstat - danske og svenske variationer

Abstract

Emneord

Fingeraftryk

Projekter

Den nordiska hushållstaten: variationer på ett tema av Luther

Aktiviteter

Social Imaginaries of Kingship in the Nordic Household State – Danish and Swedish Variations

Citationsformater