"Jeg kan ikke se det": Om elevmobning og lærerblindhed

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Standard

"Jeg kan ikke se det" : Om elevmobning og lærerblindhed. / Hansen, Helle Rabøl.

I: APROPOS, Bind 1, Nr. 1, 03.2020.

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Harvard

APA

CBE

MLA

Vancouver

Author

Bibtex

@article{41effcecdcfe4f9daac37e80d551a45f,
title = "{"}Jeg kan ikke se det{"}: Om elevmobning og l{\ae}rerblindhed",
abstract = "”Hun skal pr{\o}ve alle gr{\ae}nser og overskride alt. Hun er inde, n{\aa}r man skal v{\ae}reude, og ude n{\aa}r man skal v{\ae}re inde. Hun har mobilen fremme hele tiden, men h un har ikke sine skoleting med. Hun hader at g{\aa} i skole, siger hun, men hvis du sp{\o}rger mig, om det er fordi, hun bliver mobbet, s{\aa} kan jeg ikke se det.”Ordene er Annettes - klassel{\ae}rer i 7.a. Eleven Michelle, som Annette beskriver her, klager over, at hun bliver mobbet af klassekammeraterne. L{\ae}rerteamet i 7.a mener ikke, at Michelle bliver mobbet, men at hun ”selv v{\ae}lger fra”. Det er en udtalelse der indeholder et m{\o}de mellem to modsatrettede perspektiver; eleven og l{\ae}rerens. Artiklen zoomer ind p{\aa} l{\ae}rernes perspektiv, for at se n{\ae}rmere p{\aa}, hvordan der skabes forst{\aa}elser af elevmobning blandt l{\ae}rere. Hvorfor kan eleven Michelle for eksempel ikke genkendes som offer? Hvem kan s{\aa} genkendessom offer, og hvad er elevmobning overhovedet for et f{\ae}nomen set med l{\ae}rerblikke? For at bidrage til svar p{\aa} disse sp{\o}rgsm{\aa}l f{\o}lger jeg tre l{\ae}rerliv og l{\ae}rerv{\ae}relsesdiskurser p{\aa} Havre Skolen. Vi vil se, hvordan mods{\ae}tninger mellem succes og afmagt i arbejdet informerer tre l{\ae}reres, Annette, Henning og Silles, forst{\aa}elser af elevsocialitet, og hvordan det infiltrerer p{\aa} h{\aa}ndtering af konkrete sager om skolemobning. Til analysearbejdet henter jeg hj{\ae}lp med begrebet deltagelse fra social praksisteori. Deltagelse, forst{\aa}s her som at tage del i social praksis, og den praksis som er i artiklens s{\o}gelys er l{\ae}rernes profession i skolen. Deltagelse er if{\o}lge socialantropolog og l{\ae}ringsteoretiker Etienne Wenger s{\aa}vel en personlig som en social bev{\ae}gelse (Wenger 2004). Det personlige og det sociale flettes sammen n{\aa}r Annette splittes mellem to meget forskellige skoleklasser, der deler hendes arbejdsdage i positive og negative. Henning er en {\ae}ldrel{\ae}rerkollega, der sammenligner elevpotentialet i sin egen skoletid med nutidens elevpotentiale. Han mener, at dagens b{\o}rn ikke opdrages til f{\ae}llesskab. En tredje kollega Sille fort{\ae}ller, hvordan hun overser elevmobning, fordi diagnosen Tourettes st{\aa}r i vejen. De tre l{\ae}rere krydser veje p{\aa} l{\ae}rernes pausestation: l{\ae}rerv{\ae}relset, hvor dagens oplevelser, opgaver og ofringerudveksles, fort{\ae}ttes eller opl{\o}ses i forskellige grupperinger indenfor l{\ae}rerf{\ae}llesskabet. ",
keywords = "Mobbeforst{\aa}elser og l{\ae}rerpraksis, genkendelsesparadokset",
author = "Hansen, {Helle Rab{\o}l}",
note = "Denne artikel er en redigeret og lettere omskrevet udgave afartiklen:Hansen, H.R. (2011). ”Jeg kan ikke se det”–L{\ae}rerpraksis og elevmobning. IHansen, H.R. (2011). L{\ae}rerliv og elevmobning. PhD. Afhandling.K{\o}benhavn. {\AA}rhus Universitet, Institut for Uddannelse og P{\ae}dagogik. S183-221.",
year = "2020",
month = mar,
language = "Dansk",
volume = "1",
journal = "APROPOS",
publisher = "Network Of Independent Scholars (in) Education, NO!SE",
number = "1",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - "Jeg kan ikke se det"

T2 - Om elevmobning og lærerblindhed

AU - Hansen, Helle Rabøl

N1 - Denne artikel er en redigeret og lettere omskrevet udgave afartiklen:Hansen, H.R. (2011). ”Jeg kan ikke se det”–Lærerpraksis og elevmobning. IHansen, H.R. (2011). Lærerliv og elevmobning. PhD. Afhandling.København. Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. S183-221.

PY - 2020/3

Y1 - 2020/3

N2 - ”Hun skal prøve alle grænser og overskride alt. Hun er inde, når man skal væreude, og ude når man skal være inde. Hun har mobilen fremme hele tiden, men h un har ikke sine skoleting med. Hun hader at gå i skole, siger hun, men hvis du spørger mig, om det er fordi, hun bliver mobbet, så kan jeg ikke se det.”Ordene er Annettes - klasselærer i 7.a. Eleven Michelle, som Annette beskriver her, klager over, at hun bliver mobbet af klassekammeraterne. Lærerteamet i 7.a mener ikke, at Michelle bliver mobbet, men at hun ”selv vælger fra”. Det er en udtalelse der indeholder et møde mellem to modsatrettede perspektiver; eleven og lærerens. Artiklen zoomer ind på lærernes perspektiv, for at se nærmere på, hvordan der skabes forståelser af elevmobning blandt lærere. Hvorfor kan eleven Michelle for eksempel ikke genkendes som offer? Hvem kan så genkendessom offer, og hvad er elevmobning overhovedet for et fænomen set med lærerblikke? For at bidrage til svar på disse spørgsmål følger jeg tre lærerliv og lærerværelsesdiskurser på Havre Skolen. Vi vil se, hvordan modsætninger mellem succes og afmagt i arbejdet informerer tre læreres, Annette, Henning og Silles, forståelser af elevsocialitet, og hvordan det infiltrerer på håndtering af konkrete sager om skolemobning. Til analysearbejdet henter jeg hjælp med begrebet deltagelse fra social praksisteori. Deltagelse, forstås her som at tage del i social praksis, og den praksis som er i artiklens søgelys er lærernes profession i skolen. Deltagelse er ifølge socialantropolog og læringsteoretiker Etienne Wenger såvel en personlig som en social bevægelse (Wenger 2004). Det personlige og det sociale flettes sammen når Annette splittes mellem to meget forskellige skoleklasser, der deler hendes arbejdsdage i positive og negative. Henning er en ældrelærerkollega, der sammenligner elevpotentialet i sin egen skoletid med nutidens elevpotentiale. Han mener, at dagens børn ikke opdrages til fællesskab. En tredje kollega Sille fortæller, hvordan hun overser elevmobning, fordi diagnosen Tourettes står i vejen. De tre lærere krydser veje på lærernes pausestation: lærerværelset, hvor dagens oplevelser, opgaver og ofringerudveksles, fortættes eller opløses i forskellige grupperinger indenfor lærerfællesskabet.

AB - ”Hun skal prøve alle grænser og overskride alt. Hun er inde, når man skal væreude, og ude når man skal være inde. Hun har mobilen fremme hele tiden, men h un har ikke sine skoleting med. Hun hader at gå i skole, siger hun, men hvis du spørger mig, om det er fordi, hun bliver mobbet, så kan jeg ikke se det.”Ordene er Annettes - klasselærer i 7.a. Eleven Michelle, som Annette beskriver her, klager over, at hun bliver mobbet af klassekammeraterne. Lærerteamet i 7.a mener ikke, at Michelle bliver mobbet, men at hun ”selv vælger fra”. Det er en udtalelse der indeholder et møde mellem to modsatrettede perspektiver; eleven og lærerens. Artiklen zoomer ind på lærernes perspektiv, for at se nærmere på, hvordan der skabes forståelser af elevmobning blandt lærere. Hvorfor kan eleven Michelle for eksempel ikke genkendes som offer? Hvem kan så genkendessom offer, og hvad er elevmobning overhovedet for et fænomen set med lærerblikke? For at bidrage til svar på disse spørgsmål følger jeg tre lærerliv og lærerværelsesdiskurser på Havre Skolen. Vi vil se, hvordan modsætninger mellem succes og afmagt i arbejdet informerer tre læreres, Annette, Henning og Silles, forståelser af elevsocialitet, og hvordan det infiltrerer på håndtering af konkrete sager om skolemobning. Til analysearbejdet henter jeg hjælp med begrebet deltagelse fra social praksisteori. Deltagelse, forstås her som at tage del i social praksis, og den praksis som er i artiklens søgelys er lærernes profession i skolen. Deltagelse er ifølge socialantropolog og læringsteoretiker Etienne Wenger såvel en personlig som en social bevægelse (Wenger 2004). Det personlige og det sociale flettes sammen når Annette splittes mellem to meget forskellige skoleklasser, der deler hendes arbejdsdage i positive og negative. Henning er en ældrelærerkollega, der sammenligner elevpotentialet i sin egen skoletid med nutidens elevpotentiale. Han mener, at dagens børn ikke opdrages til fællesskab. En tredje kollega Sille fortæller, hvordan hun overser elevmobning, fordi diagnosen Tourettes står i vejen. De tre lærere krydser veje på lærernes pausestation: lærerværelset, hvor dagens oplevelser, opgaver og ofringerudveksles, fortættes eller opløses i forskellige grupperinger indenfor lærerfællesskabet.

KW - Mobbeforståelser og lærerpraksis, genkendelsesparadokset

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 1

JO - APROPOS

JF - APROPOS

IS - 1

ER -