Integrerede metoder til vurdering af belastning af miljøfarlige stoffer og deres biologiske effekter i det marine miljø

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskning

Abstract

Forskellige undersøgelser har de seneste år koblet den udbredte belastning med miljøfarlige stoffer til effekter i snegle, muslinger og fisk fra de danske farvande, bl.a. også som en del af undersøgelser udført i regi af det danske overvågningsprogram NOVANA.

Da miljøfarlige stoffer ikke kun er til stede som enkelt-stoffer i miljøet, men i komplekse blandinger, omfatter kemiske analyser med fokus på udvalgte enkelt-stoffer ikke nødvendigvis alle de biologisk set mest relevante stoffer. Derfor kan vurderingen af miljøfarlige stoffers betydning for det marine miljø styrkes, når de kemiske målinger integreres med de biologiske effektindikatorer, da de kan komme til udtryk som effekter forårsaget af den samlede påvirkning fra blandinger af de miljøfarlige stoffer, der er til stede i miljøet.

Normalt vurderes belastningsniveauet for kemiske stoffer ved at sammenholde de målte niveauer med et kriterium, der beskriver den forventede baggrundskoncentration (BAC) og et kriterium for de økotoksikologiske afledte miljøvurderingskriterier/-krav (dvs. EQS, EAC eller tilsvarende). Miljøkriterier for forskellige biologiske effektindikatorer er nu også blevet fremlagt af ICES/OSPAR expert groups til at vurdere om de biologiske responsniveauer er forhøjede og om de eventuelt kan udgøre en risiko for sårbare populationer i økosystemet.
Integrerede beregningsmetoder til at vurdere et samlet belastningsniveau for miljøfarlige stoffer (fx ved CHASE integrated assessment score) har vist, at de bedre kan anvendes til etablere sammenhænge til de observerede biologiske responsniveauer, fx i ålekvabbe, som har været en nøgleart i det marine overvågningsprogram. Dette har gjort, at den direkte kobling mellem belastningen med miljøfarlige stoffer og deres effekter i ålekvabbe, herunder biomarkører for CYP1A aktivitet, hormonforstyrrelser og misdannelser, er blevet mere tydelig.

Integrerede beregningsmetoder (fx Integrated Biomarker Assessment Tool, IBAT) til at vurdere et samlet biologisk responsniveau for forskellige typer af målte effektindikatorer er tilsvarende under udvikling.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2015
StatusUdgivet - 2015
Begivenhed18. Danske Havforskermøde - GEUS, Copenhagen, Danmark
Varighed: 28 jan. 201530 jan. 2015

Konference

Konference18. Danske Havforskermøde
LokationGEUS
Land/OmrådeDanmark
ByCopenhagen
Periode28/01/201530/01/2015

Citationsformater