Denne artikel diskuterer afghanske flygtninges oplevelser og erfaringer med de treårige integrationsprogrammer, der er igangsat af kommuner over hele Danmark. De afghanske flygtninge befinder sig i en særlig sårbar strukturel position, som vi foreslår at kalde ”prekær inklusion”. På den ene side får de adgang til arbejdsmarkedet via praktikperioder og jobtræningsordninger, på den anden side beklager de, at det sjældent er rigtige jobs, at de må arbejde for den lave ”integrationsydelse” og at de har svært ved at knytte varige relationer til arbejdspladsen og deres kollegaer. Et element i den prekære inklusion er den udvidede usikkerhed afghanske flygtning er underlagt, siden Danmark har erklæret Afghanistan for ”sikkert område” (safe country) og er begyndt at hjemsende afviste asylansøgere og flygtninge, der ikke får deres midlertidige opholdstilladelse forlænget. Samlet giver denne artikel indblik i nogle af de menneskelige konsekvenser, der kan forventes med det såkaldte ’paradigmeskifte’ (L140, vedtaget februar 2019), hvor den politiske ambition netop er integration af nogle og hjemsendelse af andre.