Inklusionspædagogik – et didaktisk grundvilkår på VUC: En undersøgelse af hvordan VUC-lærere oplever og håndterer diversiteten

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

  • Lea Lund, Danmark
Voksenuddannelsescentrene (VUC) i Danmark spiller en betydningsfuld rolle som bindeled mellem de almenkvalificerende uddannelsestilbud, arbejdsmarkedet og videre uddannelse. VUC’s almenkvalificerende uddannelser (hf og avu) består af uhomogene klasserum med unge og voksne kursister. Her er inklusion en del af klasserummets DNA. Formålet med artiklen er – med afsæt i et empirisk dybdegående studie af 10 VUC-lærere – at belyse hvordan disse VUC-lærere oplever og håndterer diversiteten.

Artiklen indledes med en beskrivelse af VUC’s mangfoldige klasserum. Herefter opridses to udbredte voksenpædagogiske traditioners udprægede opmærksomhed på de lærendes selvstyrethed. Herefter følger en fremlæggelse af empirisk funderede fund, som illustrerer, hvordan VUC’s mangfoldige klasserum håndteres og i lyset heraf diskuteres det, hvorvidt de voksenpædagogiske traditioners fokus er ensidigt berettiget i VUC-regi. Konklusionen peger på, at VUC’s klasserum fordrer konsekvent og konstant undervisningsdifferentiering og metodevariation; at lærernes inklusionspædagogiske tilgange afspejler forskellige roller som søger at opfylde de mange behov. Konklusionen viser også, at lærerne oplever dilemmaer og paradokser, der manifesterer sig som afmagtsfølelser og uforløste spændinger i et klasserum med voksne myndige borgere, der ifølge uddannelsernes bekendtgørelser bør føres ud af deres selvforskyldte umyndighed.
OriginalsprogDansk
BogserieCursiv
Vol/bind2015
Nummer17
Sider (fra-til)269-293
Antal sider24
ISSN1901-8878
StatusUdgivet - 2015

    Forskningsområder

  • Inklusion, voksenpædagogik, voksendidaktik, Uhomogene klasserum, VUC, gymnasiepædagogik, gymnasieforskning, Gymnasiale uddannelser

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Aktiviteter

Projekter

ID: 86368128