Institut for Statskundskab

Imperiet slår igen: handlemuligheder og reformbeslutninger

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Standard

Imperiet slår igen: handlemuligheder og reformbeslutninger. / Christiansen, Peter Munk; Klitgaard, Michael Baggesen.

I: Politica - Tidsskrift for politisk videnskab, Bind 52, Nr. 2, 2020, s. 186-203.

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Harvard

Christiansen, PM & Klitgaard, MB 2020, 'Imperiet slår igen: handlemuligheder og reformbeslutninger', Politica - Tidsskrift for politisk videnskab, bind 52, nr. 2, s. 186-203. <https://politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/politica_52_2/52_2.pdf>

APA

CBE

Christiansen PM, Klitgaard MB. 2020. Imperiet slår igen: handlemuligheder og reformbeslutninger. Politica - Tidsskrift for politisk videnskab. 52(2):186-203.

MLA

Christiansen, Peter Munk og Michael Baggesen Klitgaard. "Imperiet slår igen: handlemuligheder og reformbeslutninger". Politica - Tidsskrift for politisk videnskab. 2020, 52(2). 186-203.

Vancouver

Christiansen PM, Klitgaard MB. Imperiet slår igen: handlemuligheder og reformbeslutninger. Politica - Tidsskrift for politisk videnskab. 2020;52(2):186-203.

Author

Christiansen, Peter Munk ; Klitgaard, Michael Baggesen. / Imperiet slår igen: handlemuligheder og reformbeslutninger. I: Politica - Tidsskrift for politisk videnskab. 2020 ; Bind 52, Nr. 2. s. 186-203.

Bibtex

@article{f32933d280ee49b4ad0350c54624b680,
title = "Imperiet sl{\aa}r igen: handlemuligheder og reformbeslutninger",
abstract = "Koordinerede beslutningsprocesser og institutionaliseret samspil mellem stat og relevante interessegrupper skabte konsensus og stabilitet om politiske l{\o}sninger i den klassepolitiske {\ae}ra. Det var en velegnet model i udviklingen af velf{\ae}rdssamfundet, mens regeringer p{\aa} den anden side af klassepolitikken har sv{\ae}rere ved at anvende korporativ konsensuspolitik i forbindelse med reformer, som p{\aa}f{\o}rer organiserede interesser koncentrerede tab. Vi argumenterer for, at det nye postklassepolitiske terr{\ae}n til geng{\ae}ld tilbyder reformregeringer {\o}get fleksibilitet i alliancedannelserne med samfundets organiserede interesser, og {\o}ger de strategiske muligheder regeringer har for at maksimere eget aftryk p{\aa} den f{\o}rte politik. Men det er samtidig en fleksibilitet, der har en pris i form af reduceret konsensus og stabilitet omkring trufne beslutninger. Vi illustrerer relevansen af argumentet i casestudier af (dele af) kommunalreformen fra 2007, loven om l{\ae}rernes tjenestetidsaftale fra 2013 samt neds{\ae}ttelsen af familieejede virksomheders arveafgift i Danmark fra 2017. Skiftende danske regeringer gennemf{\o}rte i alle tre tilf{\ae}lde politiske reformer gennem strategiske alliancer med nogle organisationer mod andre, og der blev i alle tilf{\ae}lde brudt med traditionelle allierede i det interessepolitiske terr{\ae}n. I alle tilf{\ae}lde fik reformregeringen ogs{\aa} sin politik igennem. Men vi viser ogs{\aa}, at de valgte l{\o}sninger vedvarende antastes af alternative politiske koalitioner. ",
keywords = "interessegruppepolitik, reformpolitik, reformusikkerhed, partiernes indflydelse, efter klassepolitikken",
author = "Christiansen, {Peter Munk} and Klitgaard, {Michael Baggesen}",
year = "2020",
language = "Dansk",
volume = "52",
pages = "186--203",
journal = "Politica - Tidsskrift for politisk videnskab",
issn = "0105-0710",
publisher = "CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, SDU",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Imperiet slår igen: handlemuligheder og reformbeslutninger

AU - Christiansen, Peter Munk

AU - Klitgaard, Michael Baggesen

PY - 2020

Y1 - 2020

N2 - Koordinerede beslutningsprocesser og institutionaliseret samspil mellem stat og relevante interessegrupper skabte konsensus og stabilitet om politiske løsninger i den klassepolitiske æra. Det var en velegnet model i udviklingen af velfærdssamfundet, mens regeringer på den anden side af klassepolitikken har sværere ved at anvende korporativ konsensuspolitik i forbindelse med reformer, som påfører organiserede interesser koncentrerede tab. Vi argumenterer for, at det nye postklassepolitiske terræn til gengæld tilbyder reformregeringer øget fleksibilitet i alliancedannelserne med samfundets organiserede interesser, og øger de strategiske muligheder regeringer har for at maksimere eget aftryk på den førte politik. Men det er samtidig en fleksibilitet, der har en pris i form af reduceret konsensus og stabilitet omkring trufne beslutninger. Vi illustrerer relevansen af argumentet i casestudier af (dele af) kommunalreformen fra 2007, loven om lærernes tjenestetidsaftale fra 2013 samt nedsættelsen af familieejede virksomheders arveafgift i Danmark fra 2017. Skiftende danske regeringer gennemførte i alle tre tilfælde politiske reformer gennem strategiske alliancer med nogle organisationer mod andre, og der blev i alle tilfælde brudt med traditionelle allierede i det interessepolitiske terræn. I alle tilfælde fik reformregeringen også sin politik igennem. Men vi viser også, at de valgte løsninger vedvarende antastes af alternative politiske koalitioner.

AB - Koordinerede beslutningsprocesser og institutionaliseret samspil mellem stat og relevante interessegrupper skabte konsensus og stabilitet om politiske løsninger i den klassepolitiske æra. Det var en velegnet model i udviklingen af velfærdssamfundet, mens regeringer på den anden side af klassepolitikken har sværere ved at anvende korporativ konsensuspolitik i forbindelse med reformer, som påfører organiserede interesser koncentrerede tab. Vi argumenterer for, at det nye postklassepolitiske terræn til gengæld tilbyder reformregeringer øget fleksibilitet i alliancedannelserne med samfundets organiserede interesser, og øger de strategiske muligheder regeringer har for at maksimere eget aftryk på den førte politik. Men det er samtidig en fleksibilitet, der har en pris i form af reduceret konsensus og stabilitet omkring trufne beslutninger. Vi illustrerer relevansen af argumentet i casestudier af (dele af) kommunalreformen fra 2007, loven om lærernes tjenestetidsaftale fra 2013 samt nedsættelsen af familieejede virksomheders arveafgift i Danmark fra 2017. Skiftende danske regeringer gennemførte i alle tre tilfælde politiske reformer gennem strategiske alliancer med nogle organisationer mod andre, og der blev i alle tilfælde brudt med traditionelle allierede i det interessepolitiske terræn. I alle tilfælde fik reformregeringen også sin politik igennem. Men vi viser også, at de valgte løsninger vedvarende antastes af alternative politiske koalitioner.

KW - interessegruppepolitik, reformpolitik, reformusikkerhed, partiernes indflydelse, efter klassepolitikken

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 52

SP - 186

EP - 203

JO - Politica - Tidsskrift for politisk videnskab

JF - Politica - Tidsskrift for politisk videnskab

SN - 0105-0710

IS - 2

ER -