Abstract
Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge danske elitefodboldklubber om sammenhængen mellem talentudvikling og ungdomsuddannelser i dansk eliteidræt. Team Danmark, Dansk Boldspils-Union, elitefodboldklubber, uddannelsesinstitutioner og kommuner arbejder med at fremme idealet om det hele menneske, hvilket jeg undersøger konsekvenserne af.
Jeg anlægger et ny-materialistisk perspektiv der går i en anden retning end megen af den realistisk orienterede forskning inden for området. Det gør jeg for at bevæge mig fra at ville besvare spørgsmål om, hvad idealet er, til hvor det er og hvad det gør, da det ikke kan identificeres uafhængigt af en social praksis. Med perspektivet anlægger jeg en mere åben tilgang for at undersøge, hvem der i felten er vigtige aktører for idealet, hvilke forbindelser det trækker, og hvordan det gøres. Det gør jeg ved hjælp af et etnografisk studie af to elitefodboldklubber, der har en intention om at tænke og sætte rammer for dual career forløb for unge drenge i alderen 15-18 år. Studiet har en varighed på 1 år, hvor jeg anvender en række kvalitative metoder bestående af bl.a. deltagerobservation og individuelle og fokusgruppeinterviews med samtlige involverede aktører i praktiseringen af idealet.
Teoretisk låner jeg Gilles Deleuze og Félix Guattaris assemblagebegreb, som jeg anvender om konstitueringen af idealet i klubberne. Det muliggør en analyse af idealets produktive kraft, hvorigennem aktører af human og ikke-human karakter forbindes og indgår i affektive flow i talentassemblages. Ved at følge disse flows, territorialiseringer, becomings mv. bliver affekter af idealet blotlagt.
Med forskningsspørgsmålet spørger jeg til affekter af idealet, hvorfor det formuleres sådan: Hvad gør idealet om at fremme det hele menneske i talentassemblages, og hvem gør det noget for? Analysen heraf brydes ned i fire dele, hvis dele uddybes i det følgende.
Idealet har indvævet med andre aktører etableret en infrastruktur, der sammenkobler klub, uddannelse, bopæl, transport mv. Af infrastrukturen følger en række indbyggede services, som talenterne kan benytte sig af for at få sammenhæng i deres hverdag. Hvis de undlader det, risikerer de i større grad kollisioner mellem domæner. Med infrastrukturen følger forskellige performances af idealet, der indbefatter idealet som en policy, uddannelsesaftale, botilbud og transportløsning, som tilføjer nuancer i måden idealet performes på.
Ved at følge det affektive flow i talentassemblages får jeg blik for de problematikker talenterne risikerer at støde ind i deres hverdag og i transitioner. For talenter der afviger fra at følge DC i standardiseret form påhviler ansvaret dem selv og deres familier. Ved at følge flowet på fodbolddelen produceres der skrøbelighed hos talenterne, der får en affekt på deres uddannelser. Talenterne anspores til at følge en enstrenget karrierevej på fodbolddelen, hvor de selv må opretholde dualiteten, hvis de ønsker det. Kun to af talenterne fastholder et dualt subjekt, mens de resterende performer i retning af det sportslige subjekt.
Talenterne skal i deres bestræbelser på at blive lukket ind i den kollektive fodboldkrop performe den professionelle fodboldkrop. Denne krop indtager ikke alene deres fysiske og agerende kroppe, men også de kroppe de skal performe udadtil og indadtil. Talenterne ofrer gerne alt for at vedblive med at være en del af denne fodboldkrop. Ved at se på kroppen forstærkes skævridningen af idealet i retning af det fodboldmæssige, hvor det er vanskeligt at få øje på nogen former for duale kroppe.
Idealet om at fremme det hele menneske gør noget for samtlige aktører, men det er ikke det primære for nogen af dem. For de toneangivende aktører skal det tjene andre formål, der får det til at forsvinde hen. De få aktører der ser en værdi ved idealet er ikke tilstrækkelig stærke til at forårsage en de-territorialisering, hvorfor idealet om det hele menneske smuldrer i takt med talenternes progression mod senioreliten.
Jeg anlægger et ny-materialistisk perspektiv der går i en anden retning end megen af den realistisk orienterede forskning inden for området. Det gør jeg for at bevæge mig fra at ville besvare spørgsmål om, hvad idealet er, til hvor det er og hvad det gør, da det ikke kan identificeres uafhængigt af en social praksis. Med perspektivet anlægger jeg en mere åben tilgang for at undersøge, hvem der i felten er vigtige aktører for idealet, hvilke forbindelser det trækker, og hvordan det gøres. Det gør jeg ved hjælp af et etnografisk studie af to elitefodboldklubber, der har en intention om at tænke og sætte rammer for dual career forløb for unge drenge i alderen 15-18 år. Studiet har en varighed på 1 år, hvor jeg anvender en række kvalitative metoder bestående af bl.a. deltagerobservation og individuelle og fokusgruppeinterviews med samtlige involverede aktører i praktiseringen af idealet.
Teoretisk låner jeg Gilles Deleuze og Félix Guattaris assemblagebegreb, som jeg anvender om konstitueringen af idealet i klubberne. Det muliggør en analyse af idealets produktive kraft, hvorigennem aktører af human og ikke-human karakter forbindes og indgår i affektive flow i talentassemblages. Ved at følge disse flows, territorialiseringer, becomings mv. bliver affekter af idealet blotlagt.
Med forskningsspørgsmålet spørger jeg til affekter af idealet, hvorfor det formuleres sådan: Hvad gør idealet om at fremme det hele menneske i talentassemblages, og hvem gør det noget for? Analysen heraf brydes ned i fire dele, hvis dele uddybes i det følgende.
Idealet har indvævet med andre aktører etableret en infrastruktur, der sammenkobler klub, uddannelse, bopæl, transport mv. Af infrastrukturen følger en række indbyggede services, som talenterne kan benytte sig af for at få sammenhæng i deres hverdag. Hvis de undlader det, risikerer de i større grad kollisioner mellem domæner. Med infrastrukturen følger forskellige performances af idealet, der indbefatter idealet som en policy, uddannelsesaftale, botilbud og transportløsning, som tilføjer nuancer i måden idealet performes på.
Ved at følge det affektive flow i talentassemblages får jeg blik for de problematikker talenterne risikerer at støde ind i deres hverdag og i transitioner. For talenter der afviger fra at følge DC i standardiseret form påhviler ansvaret dem selv og deres familier. Ved at følge flowet på fodbolddelen produceres der skrøbelighed hos talenterne, der får en affekt på deres uddannelser. Talenterne anspores til at følge en enstrenget karrierevej på fodbolddelen, hvor de selv må opretholde dualiteten, hvis de ønsker det. Kun to af talenterne fastholder et dualt subjekt, mens de resterende performer i retning af det sportslige subjekt.
Talenterne skal i deres bestræbelser på at blive lukket ind i den kollektive fodboldkrop performe den professionelle fodboldkrop. Denne krop indtager ikke alene deres fysiske og agerende kroppe, men også de kroppe de skal performe udadtil og indadtil. Talenterne ofrer gerne alt for at vedblive med at være en del af denne fodboldkrop. Ved at se på kroppen forstærkes skævridningen af idealet i retning af det fodboldmæssige, hvor det er vanskeligt at få øje på nogen former for duale kroppe.
Idealet om at fremme det hele menneske gør noget for samtlige aktører, men det er ikke det primære for nogen af dem. For de toneangivende aktører skal det tjene andre formål, der får det til at forsvinde hen. De få aktører der ser en værdi ved idealet er ikke tilstrækkelig stærke til at forårsage en de-territorialisering, hvorfor idealet om det hele menneske smuldrer i takt med talenternes progression mod senioreliten.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Kvalifikation | Ph.d. |
| Bevilgende institution |
|
| Vejledere/rådgivere |
|
| Bevillingsdato | 19 okt. 2020 |
| Udgivelsessted | Aarhus |
| Udgiver | |
| Status | Udgivet - 19 okt. 2020 |