Hvad fællesskabelse betyder for de unge i Street-Lab

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Street-Lab er et midlertidigt laboratorium for gadeidræt og drives af Multipark–foreningen. Street-Lab udgør en bevægelig og åben ’adhoc’-kultur, der tiltrækker og engagerer børn, unge og deres familier, som medskabere af mange forskellige slags aktiviteter, også meget andet end gadeidræt. Street-Lab er organiseret som grænsefællesskab, dvs. som del af overlappende fælleskaber og aktiviteter, der ofte igangsættes med andre institutioner, civile, private og offentlige parter fra Netværket Den Sociokulturelle Landsby. Visionen om at sikre Street-Labs fremtidige eksistens ved at bygge en multihal af containere er en måde at forankre dette samarbejde fysisk og materielt. Målet er at den entreprenante og inkluderende ’ad hoc’ kultur fra Street-Lab kan smelte sammen med aktørerne, og samarbejdspartnerne fra Den Sociokulturelle Landsby og dermed forankres fysisk et konkret fælles sted som ’sociale mursten’. Her skal vi se nærmere på, hvordan disse processer, som vi under ét kalder for ’fællesskabelse’, får betydning for udsatte unge. I artiklen undersøges fællesskabelse således som produktion af et ’noget’, der kan ændre indhold, form og hvem der er med-producerende undervejs og som et ’noget’ der kan medskabe identitetsforandrende empowerment for og med udsatte unge.
OriginalsprogDansk
TitelFællesskabende praksisser
StatusAfsendt - 2021

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 196726414