Hvad er på spil i klassen? Følgeforskning til PISA-København 2010 (LEKS 3). Kvalitativ del

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapport

Dokumenter

  • Vibeke Hetmar
LEKS er betegnelsen for en serie af forskningsprojekter, bestilt af Københavns Kommune som opfølgning på den københavnske version af PISA-undersøgelserne, der har fundet sted i 2004, 2007 og 2010.

Analyser af data fra de tidligere LEKS projekter havde fokus på den enkelte elev og de muligheder, som eleven har for at uddanne sig videre efter folkeskolen. Den enkelte elevs baggrund med sin socio¬økonomiske placering og sproglig profil udgjorde sammen med elevens køn de grundlæggende demografiske variable. Dertil kom en række testresultater i fagene matematik og dansk fra folkeskolen, inklusive resultater fra afgangsprøven (i dag folkeskolens niendeklasseprøve), som sammen med de demografiske variable udgjorde det fundament, hvorfra statistiske analyser forsøgte at beregne sandsynligheden for, at en elev enten gennemfører/er i gang med en ungdomsuddannelse eller er faldet fra.

LEKS 3’s analyser tager udgangspunkt i en antagelse om, at der i Københavns Kommune findes klasser eller ’klasse-typer’, som relativt sikkert placerer sig enten nederst eller øverst i skolen mht. gennemsnitlig præstation fra eleverne. Blikket i disse analyser er løftet fra den enkelte elev til at være rettet mod klassen.

Den kvantitative del af analysen er rapporteret maj 2016 og offentliggjort i publikationen Hvad betyder klassen? Den har som sin hovedkonklusion, at klassen faktisk synes at have en selvstændig betydning for elevernes præstationer og for forløbet af de unges uddannelsesforløb, dvs. en betydning, der rækker ud over de enkelte elever og deres individuelle baggrunde.

For at komme tættere på, hvad der er i spil i klassens hverdag på skolen, blev der i starten af 2016 gennemført en kvalitativ undersøgelse af en række undervisningssituationer i 16 københavnske niende¬klasser. Denne undersøgelse omfatter klasserumsobservationer, interviews med lærere og ikke mindst interviews med i alt 258 elever. Såvel registreringer som spørgeskemaer er håndteret gennem en database, hvori også samtlige cirka 2.100 elevudsagn og et stort antal lærerudsagn er lagret sammen med oplysninger om elever og klasser. Databasen har dannet grundlag for de efterfølgende kategoriseringer og registreringer af udsagnene samt for de udtræk, rapportens analyser er baseret på.

Såvel rapporten som en sammenfatning heraf kan downloades fra denne side.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn, Aarhus Universitet, DPU
Antal sider148
ISBN (Trykt)978-87-7684-683-1
ISBN (Elektronisk)978-87-7684-682-4
Rekvirerende organKøbenhavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning
StatusUdgivet - 22 dec. 2016

    Forskningsområder

  • klasserum, klassesituation, kommunikationsformer, positioneringer, elevprojekter, lærer-elev-relationer, den gode lærer, skolespecifik kulturform

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 107705192