Hvad er BI-arbejde? Datahelte, BI-Ninjaer og tæt samarbejde

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceFormidling

Abstract

Business Intelligence (BI) enheder spiller en vigtig rolle i at muliggøre et datadrevet sundhedsvæsen. Formålet med deres arbejde er at gøre data og informationer tilgængelige for ledelsen, sundhedspersonalet og administrationen. Med udgangspunkt i BI-kontoret i RegionMidt undersøger vi deres rolle i genanvendelsen og leverancen af data. Vi ved, at dette indebærer data-arbejde i en teknisk forstand: de varetager og vedligeholder regionens datavarehus, indlæser nye datakilder, udvælger og renser data, sikrer sig, at der ikke mangler informationer og udvikler standardiserede rapporter, der kan tilgås gennem en BI-portal. Dog er
dette kun en del af deres arbejde.

BI-kontorets data-arbejdsopgaver indebærer også at sikre, at data er pålidelige og retvisende, samt at det giver mening i en sundhedspraksis. Arbejdet med Business Intelligence kræver derfor ikke blot tekniske kompetencer og viden om databehandling, men også specifik viden om den kliniske kontekst og registreringspraksis samt tæt samarbejde med sundhedspersonalet for at kunne lykkes. Dette involverer f.eks. at effektivisere biokemikerenes dataarbejdsopgaver, så de ikke selv skal udfylde regneark med målinger uge efter uge; at sende datahelte ud på hospitalerne, så de i samarbejde med sundhedspersonalet kan skabe nye dataprodukter; og at uddanne lægesekretærer, sygeplejersker og administrationsmedarbejdere til at blive BI-Ninjaer, så de kan anvende BI-portalen og hjælpe andre på afdelingen.

Præsentationen tager afsæt i et igangværende forskningsprojekt, der undersøger det dataarbejde, der finder sted under udviklingen, implementeringen og anvendelsen af BI-produkter i sundhedsvæsenet. Præsentationen demonstrerer, hvordan BI-kontoret gør data genanvendelige og peger samtidig på nødvendigheden af et tværfagligt samarbejde og hensyn til praksis samt de rette kompetencer og ressourcer for at kunne muliggøre et meningsfyldt datadrevet sundhedsvæsen.
OriginalsprogDansk
Publikationsdatookt. 2022
StatusUdgivet - okt. 2022
BegivenhedE-sundhedsobservatoriets Årskonference 2022: Mod et bæredygtigt digitalt sundhedsvæsen - Konferencehuset Odeon, Odense, Danmark
Varighed: 13 okt. 202214 okt. 2022
https://2022.e-sundhedsobservatoriet.dk/

Konference

KonferenceE-sundhedsobservatoriets Årskonference 2022
LokationKonferencehuset Odeon
Land/OmrådeDanmark
ByOdense
Periode13/10/202214/10/2022
Internetadresse

Emneord

  • Dataarbejde
  • Data Work
  • Sundhedsdata
  • Sundhedsvæsen
  • Business Intelligence

Citationsformater