Homicide in Denmark 1992-2016

Bidragets oversatte titel: Drab i Danmark 1992-2016

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

3775 Downloads (Pure)

Abstract

Afhandlingen omhandler dødsmåden “drab”, som den tager sig ud fra et retsmedicinsk perspektiv. Gennem tre forskningsstudier undersøges drab, først med en overordnet undersøgelse af alle drabsmetoder (Studie I), derefter med en afgrænset undersøgelse af drab ved skarp vold (Studie II) og hvordan udviklingen i behandling har påvirket gruppen af drabsofre udsat for stiklæsioner (Studie III). Studierne er baseret på obduktionserklæringer fra ofre for drab i Danmark i perioden 1992-2016.

Studie I: Drab - overordnet
Der var 1.417 drabsofre. De hyppigste drabsmetoder var skarp vold (33,2%), skud (22,2%), stump vold (21,9%) og kvælning (17,6%). Der var et signifikant fald i det årlige antal drab ved alle de fire hyppigste
drabsmetoder, samt i drabsepisoder med både et enkelt drabsoffer og flere drabsofre. To ud af tre drabsofre var mænd, og ni ud af ti gerningspersoner var mænd. Der var tydelige forskelle mellem mandlige og kvindelige ofre, idet en stor andel af kvindelige drabsofre blev dræbt i familien, og en stor andel af mandlige ofre blev dræbt af en ven/bekendt i forbindelse med fuldskab/i nattelivet.

Studie II: Drab ved skarp vold
471 drabsofre blev slået ihjel ved skarp vold, den hyppigste drabsmetode. De fleste drab ved skarp vold blev begået indendørs, ofte med en køkkenkniv. Kvindelige ofre havde flere skarprandede læsioner, stiklæsioner og afværgelæsioner end mandlige ofre. Der var tydelige forskelle i antallet af skader ved de forskellige
drabstyper, hvilket forklarer forskellene mellem mandlige og kvindelige drabsofre. Brystkassen var den hyppigst skadede region, ofte med skade på lunger og hjerte.

Studie III: Drab ved stik vs. bedre behandling
428 drabsofre blev dræbt med stiklæsioner. Faldet i det årlige antal drab med stiklæsioner skyldtes et fald i antallet af drab med en enkelt stiklæsion og ikke drab med flere stiklæsioner. Drabsofre med en enkelt stiklæsion adskilte sig fra drabsofre med flere stiklæsioner med hensyn til alvorlighed af skader, behandlingsniveau og overlevelsestid. På trods af faldet i antallet af drab med en enkelt stiklæsion er overlevelsestiden steget fra den første halvdel af perioden til den sidste halvdel og andelen af drabsofre, der er nået på operationsbordet er tredoblet. Dette tyder på, at hurtigere og bedre lægebehandling kunne være årsag til faldet i drab med et enkelt knivstik og derfor muligt også for faldet i drab med stiklæsioner i det hele taget.
De tre studier viser, at drabsepidemiologi er foranderlig og følger den generelle samfundsudvikling. Den overordnede undersøgelse (Studie I) kan forhåbentlig give anledning til yderligere retsmedicinske forsknings-
studier og danne grundlag for offentlig debat og politikudvikling relateret til vold. De afgrænsede undersøgelser (Studie II og III) kan bruges som støtte i efterforskning af dødsfald og obduktionsarbejde, men også som en uddybning af de underliggende forhold, der påvirker drabsstatistikkerne.
Bidragets oversatte titelDrab i Danmark 1992-2016
OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedAarhus
ForlagAarhus Universitet
StatusUdgivet - okt. 2020

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Drab i Danmark 1992-2016'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater