Gode rammer om skolemåltidet – som middel og som mål

TY - ABST

T1 - Gode rammer om skolemåltidet – som middel og som mål

AU - Stovgaard, Mikkel

N1 - Præsentationen holdes i sessionen "Smagens sociologi og didaktik"

PY - 2020/3

Y1 - 2020/3

N2 - Hvilke funktioner tjener skolemåltidet? Hvad karakteriserer mad og måltider i skolen i dag? Og hvordan skabes gode rammer om måltider i skolen? Disse tre spørgsmål diskuteres i dette paper. Afsættet er et toårigt empirisk projekt, som er funderet dels på en systematisk forskningskortlægning (Stovgaard et al., 2017) dels på et interventionsstudie af skolemad og måltidsrammers betydning for elevers læringsforudsætninger, sundhed og trivsel (Stovgaard et al., 2018). Interventionsprojektets består metodisk af 1) en spørgeskemaundersøgelse gennemført på skoler med forskellige mad- og måltidspraksisser (N=315), 2) strukturerede observationer af måltider, 3) måling af elevernes ”liking”, 4) vejning af madpakker, EAT-mad og mad på madskoler, 5) registrering af fødevaregrupper og fotos af mad før og efter skolemåltidet og 6) ”d-2”-koncentrationstests. Skoleelever indtager op til halvdelen af deres daglige indtag af mad i skolen. Måltiderne i skolen har potentielt stor betydning for klassens og elevgruppers sociale og faglige trivsel (Anderson, Gallagher, & Ritchie, 2017). Måltiderne rammesættes på vidt forskellige måder med større eller mindre blik for skolemåltidernes betydning og potentialer. Projektet bidrager med viden om betydningen af elevers adgang til sund, velsmagende og indbydende mad og viser, at organisatoriske, fysiske, sociale og pædagogiske rammer om måltider i skolen har stor betydning for elevers fysiske, sociale og mentale sundhed herunder læringsforudsætninger, trivsel og lyst til at spise sundt (Andersen et al., 2015; Stovgaard et al., 2017). Projektet finder, at madens kvalitet og tilstrækkelighed er særdeles vigtig. Der er en relativt stor andel af eleverne, som ikke får mad nok, hvilket blandt andet skyldes, at nogle elever ganske enkelt ikke har nok mad med i skolen eller tilbydes tilstrækkelig mad. Dette gælder både på skoler med madpakker og skoler med madordninger. For lidt mad medfører manglende koncentration og opmærksomhedsvedholdenhed. Problemet forstærkes af de længere skoledage. Hertil finder projektet, at læreren spiller en central rolle for det gode frokostmåltid, som afvikles på vidt forskellige måder både fra klasse til klasse og fra skole til skole. Når eleverne involveres i ændringer af klassens måltidsrammer, fører det til bedre social trivsel. Endelig finder projektet, at madordninger – i forhold til skoler med madpakker – giver elever lyst til at smage flere forskellige madvarer.

AB - Hvilke funktioner tjener skolemåltidet? Hvad karakteriserer mad og måltider i skolen i dag? Og hvordan skabes gode rammer om måltider i skolen? Disse tre spørgsmål diskuteres i dette paper. Afsættet er et toårigt empirisk projekt, som er funderet dels på en systematisk forskningskortlægning (Stovgaard et al., 2017) dels på et interventionsstudie af skolemad og måltidsrammers betydning for elevers læringsforudsætninger, sundhed og trivsel (Stovgaard et al., 2018). Interventionsprojektets består metodisk af 1) en spørgeskemaundersøgelse gennemført på skoler med forskellige mad- og måltidspraksisser (N=315), 2) strukturerede observationer af måltider, 3) måling af elevernes ”liking”, 4) vejning af madpakker, EAT-mad og mad på madskoler, 5) registrering af fødevaregrupper og fotos af mad før og efter skolemåltidet og 6) ”d-2”-koncentrationstests. Skoleelever indtager op til halvdelen af deres daglige indtag af mad i skolen. Måltiderne i skolen har potentielt stor betydning for klassens og elevgruppers sociale og faglige trivsel (Anderson, Gallagher, & Ritchie, 2017). Måltiderne rammesættes på vidt forskellige måder med større eller mindre blik for skolemåltidernes betydning og potentialer. Projektet bidrager med viden om betydningen af elevers adgang til sund, velsmagende og indbydende mad og viser, at organisatoriske, fysiske, sociale og pædagogiske rammer om måltider i skolen har stor betydning for elevers fysiske, sociale og mentale sundhed herunder læringsforudsætninger, trivsel og lyst til at spise sundt (Andersen et al., 2015; Stovgaard et al., 2017). Projektet finder, at madens kvalitet og tilstrækkelighed er særdeles vigtig. Der er en relativt stor andel af eleverne, som ikke får mad nok, hvilket blandt andet skyldes, at nogle elever ganske enkelt ikke har nok mad med i skolen eller tilbydes tilstrækkelig mad. Dette gælder både på skoler med madpakker og skoler med madordninger. For lidt mad medfører manglende koncentration og opmærksomhedsvedholdenhed. Problemet forstærkes af de længere skoledage. Hertil finder projektet, at læreren spiller en central rolle for det gode frokostmåltid, som afvikles på vidt forskellige måder både fra klasse til klasse og fra skole til skole. Når eleverne involveres i ændringer af klassens måltidsrammer, fører det til bedre social trivsel. Endelig finder projektet, at madordninger – i forhold til skoler med madpakker – giver elever lyst til at smage flere forskellige madvarer.

KW - Smagsdidaktik

KW - Didaktik

KW - Smagens sociologi

KW - Måltidsrammer

M3 - Konferenceabstrakt til konference

T2 - Dansk Sociologikongres 2020: Optimeringslogikker og forandringsprocesser: Konsekvenser for samfund og individer<br/><br/><br/>

Y2 - 26 March 2020 through 27 March 2020

ER -